HimmerLand – Her er tiden helt din egen

BETALT ARTIKEL I HIMMERLAND

Annonce – Du skal bare booke dit ophold og pakke tasken. Når du ruller ind på parkeringspladsen ved Himmerland i Gatten, kan du trygt overlade planlægningen til personalet. De sørger for alt det, der skal til, for at du som gæst får et unikt ophold

– Der er nogle gæster, som bliver helt overvældet over de mange faciliteter, vi har. Men det er på en positiv måde, hvor de siger: ’Hold nu op, kan man også det?’, fortæller hotelchef Jane Andersen.

Jane Andersen har været ansat som hotelchef i HimmerLand i lidt over to år, og hun står i spidsen for blandt andet HimmerLands 60 nyrenoverede hotelværelser, og de 20 feriehuse, der også for nyligt er blevet bygget om. I sommeren 2021 igangsættes planen omkring yderligere 26 værelser.

Hun elsker sit arbejde i HimmerLand, for når det kommer til at skabe lækre, unikke oplevelser for gæsterne, findes der ikke andre steder, hvor det er sjovere at gå på arbejde. Hun fortæller om den helt særlige kultur og fælles DNA, der er på HimmerLand, og hun oplever en stor stolthed over at være en del af det.

– Når man kommer herud på HimmerLand, gør man en forskel hver eneste dag. ’The Sky is the limit’, når det kommer til projekter, der sættes i søen for at skabe unikke oplevelser for gæsterne. Det er jeg taknemmelig for at være en del af, og jeg nyder det!

På det gastronomiske landkort

Et af de store projekter, HimmerLand har sat i søen, er at renovere deres restauranter. Indtil nu er mange gæster kommet til HimmerLand for at opleve faciliteterne omkring golf og spa, hvor frokosten eller aftensmaden mere har været en lækker sidegevinst.

– Madentusiaster har ikke haft helt samme ’reason to go’ som golf- og spagæsterne har, og vores restauranter har endnu ikke været årsagen til at booke et ophold hos os, fortæller hotelchef Jane Andersen.

Nu sættes HimmerLand på det gastronomiske landkort med den nye gourmetrestaurant, HimmerRiget, hvis navn er baseret på HimmerLands kælenavn blandt lokale og ansatte. Restauranten forventes at stå færdig midt i maj 2021. HimmerRigets gennemrenovering betyder, at alt fra interiør, betjening, glas og service har fået et nøk op, og der er kræset for detaljen i den fulde eksklusive madoplevelse. Her kan gæsten nyde et lækkert restaurantbesøg og vælge mellem seks eller ni serveringer. Restaurantchef Mette Andersen fortæller, at de med HimmerRiget forsøger at skabe en restaurantoplevelse, hvor fokus er enkelt mad kombineret med kompetent, vidende og professionel betjening.

– Vi vil slå på netop at servere lækker og enkel mad. Det har aldrig lagt i kortene, at vi ønsker at få en Michelin-stjerne, men ambitionerne er at blive et sted, som gæsterne har hørt om, og som de forbinder med at være en restaurant af høj kvalitet, fortæller Mette Andersen.

Gourmetrestaurantens store vinkøleskabe vil blive fyldt op med et stort udvalg af vine, og Mette fortæller, at gæsterne vil kunne opleve et vinkort med ’value for money’, hvor der vil være vine til enhver smag i forskellige prisklasser.

Den store alsidighed

På den anden side af døren til HimmerRiget og findes restauranten Hul 19. Hul 19 er nerven i hele huset, hvis brede koncept har til formål at rumme HimmerLands store målgruppe under samme tag. Her er udsigt ud over hul 18 på golfbanen, og mens de eksklusive vinkøleskabe går igen fra gourmetrestauranten ud i Hul 19, er der stadig plads til, at alle hotellets gæster mødes.

Restaurantchef Mette Andersen fortæller, at HimmerRiget og Hul 19 begge byder på store, men meget forskellige, smagsoplevelser under samme tag.

Det er ikke kun restauranterne imellem, der skal rumme forskellige oplevelser, for Hul 19 skal omkredse det hele. Det er et område med mange funktioner, der i løbet af dagen skal være ’casual, fast and easy’, mens det om aftenen også skal kunne levere den hyggelige, intime restaurantoplevelse.

– Her er det vores opgave, at differentiere oplevelsen for gæsten, så man oplever noget forskelligt fra frokost til aften, supplerer hotelchef Jane Andersen.

Hul 19’s alsidighed afspejles i indretningen, hvor der både er runde og firkantede borde, men hvor der også er områder med sofa- og loungemiljø, så man kan nyde en kop kaffe mellem dagens aktiviteter. Den nye runde bar forbinder uderum med inde, og det bliver muligt at skænke fadøl af de ti haner, der bliver sat op. Fadølsanlægget skal servicere både gæsterne på terrassen, men også dem, der sidder i restauranten.

Under renoveringen har der ikke været spisende gæster i restauranten som følge af COVID-19, men køkkenet har ikke stået stille hen, for i den forbindelse har restaurantchefen Mette Andersen oplevet en stigende efterspørgsel på restaurantens mad som take-away.

– Vi har siden genåbningen af hoteldelen kørt take-away til gæsterne på værelserne, nu hvor vi ikke har haft fornøjelsen af dem i vores restauranter. Vi har desuden oplevet god opbakning fra de 350 feriehuse der ligger omkring HimmerLand, som også har bestilt mad hos os og taget det med hjem. Derfor er den lokale relation også styrket, og take-away-delen kommet for at blive.

En fælles gejst

Selvom flere ansatte har været hjemsendte, så oplever Jane og Mette, at den store renovering af HimmerLand har skabt en fælles entusiasme blandt de 150 ansatte.

Det er netop pandemien, der har gjort det muligt at give renoveringerne et ordentlig skub. Men det er ikke kun restauranten, der gennemgår forandringer, for hver gang der afsluttes et projekt, påbegyndes et nyt. Mette fortæller, at i idéfasen kastes der tusindvis af bolde op, og så gribes de bedste af dem. Når der så er givet grønt lys, går der oftest meget få dage, før de er i gang med det nye projekt.

– Vi er meget proaktive, når der sættes noget i søen, og alle er vant til, at når dét sker, så går det stærkt. Der er en fælles gejst, hvor vi hepper på hinanden, og der er bare en ja-tak-stemning, som er dejlig at være i, siger restaurantchef Mette Andersen.

Unikke oplevelser for alle

Ifølge Jane Andersen mister de ikke overblikket, når der er mange bolde i luften, for selvom HimmerLand får nye klæder, så er det en mangeårig organisation, der kender kunderne godt, og der er en stærk ledergruppe, der arbejder tæt sammen.

– Lars Larsen Group som står bag HimmerLand går ind i de mange projekter med hjertet. Der er en massiv sparring og investeringsparathed. Det kan man mærke som medarbejder, og det gør, at jeg i min position som hotelchef vil gøre alt for, at projekterne lykkes, siger Jane Andersen.

De mange projekter gør det muligt at skabe unikke faciliteter for gæsterne, og her er det vigtigt at lave initiativer, der kan ramme forskellige gæster. Men Jane gør det klart, at HimmerLand ikke kun skal omhandle mad, golf eller spa. Hun fortæller, at de vil lave unikke oplevelser for alle, der samtidigt også understøtter forskellige pengepunge.

Personalet står selvfølgelig til rådighed for at vejlede og guide gæsterne mellem de mange faciliteter. Det er uanset, om man er på kæreste-get-away, forretningsgæst ved en konference med lidt fritid, eller om man ønsker en god og sjov weekend med børnene.

På tegnebrættet for det næste halvandet år er blandt andet renovering og udvidelse af spaen, 26 nye hotelværelser, opbygningen af den nye multihal med blandt andet indendørs golftræning, fitnesscenter og klatrevæg. Der bliver også bygget en let-hal med paddletennis- og tennisbaner og en ny garage til 80 golfbiler er også på vej. Fremtiden i HimmerLand ser enormt spændende ud og hele team HimmerLand glæder sig til at levere oplevelser skabt med kærlighed.