Glæd dig! Du kan snart køre med Aalborg plusbus

Reklame I By og Land

Efter fem års plusbus-byggeri i det centrale Aalborg er der nu lys forude. Danmarks første brt-forbindelse, den såkaldte plusbus, er lige på trapperne, og du kan glæde dig til at stige ombord i efteråret 2023

Med Aalborgs nye Plusbus-linje får den kollektive trafik et mar- kant løft, og både pendlere, gæster og aalborgenserne kan se frem til en grønnere by med masser af træer, flotte nye byrum og en bedre infrastruktur. For ikke nok med at du kan komme hurtigere og mere komfortabelt tværs gennem byen med den nye Plusbus, så får gående og cyklister også glæde af nye fortove og bredere cykelstier.

Grøn bølge tværs gennem byen

Når den knap 25 meter lange Plusbus bliver sat i drift, kommer den til at erstatte busserne på den travle linje 2. Plusbussen kommer således til at køre fra Aalborg Væddeløbsbane gennem midtbyen og ud til det nye universitetshospital i Aalborg Øst. I første omgang, indtil det nye hospital står klar til indvielse, bliver universitetet endestationen. Ruten er knap 12 km lang og har en samlet rejsetid på under 30 minutter – også i myldretiden, hvor der ellers er fyldt godt op på vejene. Plusbussen kører nemlig i sin egen busbane på en stor del af strækningen og får grønt lys ved de fleste lysreguleringer.

 

 

Hurtig ind og ud og mange flere fordele

Langs ruten kommer der 22 nye stationer, og her vil du mærke en opgradering i forhold til de almindelige busstoppesteder. Plus- bussen kører med et interval på ca. 7, 5 minutter i myldretiden, så den næste bus er altid lige rundt om hjørnet. Du skal heller ikke længere stå i kø for at betale i bussen. Ind- og udtjekning foregår med dit rejsekort på stationen – ligesom ved tog og Metro. Der er plads til godt 150 passagerer og ind- og udstigningen foregår gennem alle bussens døre. Og vil du have barnevogn, cyklen eller din rollator med på tur, er det heller ikke længere en udfordring. Udover niveaufri ind- og udstigning i Plusbussen er der en rampe, som man som passager selv kan aktivere ved et enkelt tryk ved døren.

Nye grønne byrum langs ruten

Med Plusbus-projektet er det ikke kun den kollektive trafik i Aalborg, som bliver mere attraktiv. Flere steder langs ruten har gamle pladser fået nyt liv. Det gælder eksempelvis John F. Kennedys Plads, Haraldslund, Aalborg Vestby Station, Nytorv og den nye udendørs aktivitetsplads ved Gigantium. Og når de sidste godt 15.000 stauder, 30.000 løg og træer er plantet, den sidste asfalt er kørt på, det tekniske udstyr er på plads på stationerne og chaufførerne har lært de nye kæmpebusser at kende, er Plusbus- sen klar til afgang. Og du kan godt glæde dig, for selvfølgelig skal det fejres, når Danmarks første BRT-forbindelse skal indvies i Aalborg.

 

PLUSBUS FAKTA

  • Ruten fra Aalborg Væddeløbsbane gennem midtbyen til Aalborg Nyt Universitetshospital er cirka 12 km og har 22 stationer
  • Den samlede rute har en rejsetid på under 30 minutter
  • Plusbus kører de fleste steder i egen busbane og bliver prioriteret i lyskryds
  • Der er cirka 7,5 minutter mellem busserne i myldretiden
  • Busserne er 24,8 meter lange og har plads til godt 150 personer • BRT står for ”Bus Rapid Transit” og er et højklasset, busbaseret kollektivt transportsystem, hvor bussen kører i sin egen vejbane, har stationslignende stop med blandt andet niveaufri ind- og ud- stigning, høj komfort, stor passagerkapacitet og høj afgangsfrekvens.