TEKST KRISTIAN ANDERSEN

Giv dig selv en gave, Aalborg

aug 27, 2018

Begynd nu på den Limfjordsforbindelse, vi har ventet på i 40 år – og fordelene vil stå i kø (i stedet for at vi alle sammen skal holde i kø hver dag)

Aalborg kan bare noget! Vi nærmer os et folketingsvalg. Og mens der er totalt opbrud på Christiansborg og fire statsministerkandidater har meldt sig på banen, så svinger Aalborg. Ja, Aalborg svinger sammen.

Vi så det selv forleden, da det nye byråd satte sig sammen for at åbne for en visionsproces, som skal definere Aalborgs fremtidige DNA – og udstikke nogle konkrete veje for landets tredje største kommune. Vores kommune. Vores Aalborg.

Venstres nye leder, sundheds- og kulturrådmand Mads Duedahl, arm i arm med borgmester Thomas Kastrup-Larsen (S). Tak for det, folkens!

Det tegner godt for Aalborgs fremtid. For vi bliver kun stærke nok til at forme vores egen fremtid, hvis vi forstår at stå sammen – og udvikle byen sammen. Byråd, borgere og erhvervsliv.

Men Aalborgs fremtid skal ikke bare være snak. Vores fremtidige DNA bør først og fremmest handle om, at vi skaber fremtid. At vi handler.

Helt ærligt: Det har knebet med handlingen ind i mellem. Men nu bør det være slut.

Limfjordsforbindelse er en gave til os selv

Aalborg Kommune bør selv gå i spidsen for etableringen af den vestlige Limfjordsforbindelse. Kommunen bør etablere en første del af forbindelsen med start ved den nuværende motorvej og ind til City Syd – og det bør ikke afskrække, at det sker med kommunale midler. Det vil løfte kvaliteten i byen, styrke, vækst og beskæftigelse, og det samme for Aalborg Lufthavn.

Og det bør ske allerede i dette efterår. Lad det nye budget indeholde en kommunal medfinansiering, der er så stor, at Christiansborg ikke kan komme uden om at realisere det samlede projekt med o i løbet af fem år.

Uden ringvej bliver vi ikke vækstby

Aalborg er løbet tør for undskyldninger for ikke at handle på det her. Vi skal være byen, hvor fantastiske ting kan realiseres bedre end andre steder. Vi vil gerne være global erhvervsby, vi vil gerne trække mennesker og finansiering til vores kommune, men vi tøver med at investere i det, der med statslig finansiering skaber en ringvej rundt om Aalborg. Det hænger ikke sammen.

Aalborg tøver, selv om vi ved, at fordelene står i kø, fordi vi fjerner masser af gennemkørende trafik og løfter bymiljøerne i hele Aalborg og Nørresundby, løfter erhvervsklimaet og beskæftigelsen og styrker Aalborg Lufthavn.

Det kan jeg slet, slet ikke forstå. Skal vi ses og opleves som en international vækstby, Danmarks tredje største kommune, så skal vi jo altså også investere i det selv.

Fordele for hele Aalborg og Nørresundby

Dertil kommer jo alle konsekvenserne af ikke at gøre noget: Fordi vi ikke har prioriteret og investeret i at skabe en ringvej rundt om Aalborg, så er Aalborg i dag vel nok landets eneste større by uden en ringvej. Og det betyder, at vi har masser af gennemkørende trafik ind igennem byen, som vi kunne spare hinanden for. På begge sider af Limfjorden. Det er støj og røg og møg. Og det er helt inde i by- og boligkvartererne. Du ser det i midtbyen, du ser det i Hasseris, du ser det i Vestbyen. Du ser det i Nørresundby og Lindholm. Og du ser det måske allermest i Svenstrup og Skalborg, hvor trafikken er blevet så voldsom, at bilerne turnerer gennem boligkvartererne for at skyde genvej i myldretiden.

Med store konsekvenser for trafiksikkerheden for især de bløde trafikanter, som skolebørn og ældre og forældre med barnevogne.

Har ventet 40 år på Aalborg – Kan ikke blive ved med at vente

Vi har ventet i 40 år på den Limfjordsforbindelse – først og fremmest fordi Aalborg Kommune var 35 år om at finde frem til en linjeføring. Og lige nu er et flertal i Folketinget (uden om regeringen) åbenbart mest optaget at fylde en togfond, som hverken er helt eller halvt finansieret.

Annonce

Men vi kan ikke vente 40 år til, uden at investere i det, vi tror på, hvis vi skal være fremtidens vækstby. Det er det, vi skal i gang med nu. Lad os lægge et massivt pres på Christiansborg for at komme og bistå os.

Lad os give hinanden en gave: Vis hele verden, at Aalborg er klar til handling for fremtiden. Og læg så massivt et pres på Christiansborg, at de skaber den infrastruktur, der flytter den store gennemkørende trafik uden om mennesker og bymiljøer i Aalborg og opland.

Relaterede artikler

Gammel kærlighed på nye toner på Trekanten

Er du erfaren korsanger - eller synger du mest i bilen, i køkkenet eller under bruseren? Alle er velkommen, når Sangkraft inviterer til et fedt 80’er-fællessangsbrag på Trekanten den 29. […]

Anmeldelse: 6 stjerner til Erasmus Montanus på Aalborg Teater

Erasmus Montanus er et skuespil i 5 akter skrevet af Ludvig Holberg i 1725. Stykket er en komedie og fortæller om den unge Rasmus Berg, der har været i København […]

Bliv inspireret på den store job- og uddannelsesmesse på Flyvestation Aalborg

Du behøver hverken have en færdig plan for fremtiden eller drømme om at blive pilot for at deltage i job- og uddannelsesmessen Flyvende Fremtid. Er du på jagt efter dit […]

En skjult perle midt i Aalborg kan nu blive din!

Annonce

Midt i Nørregade, hvor Aalborg summer lige uden for døren, gemmer der sig en ejendom, man ikke lige glemmer igen. Her finder du en ejendom, der gemmer på sjæl, charme […]

APPETIZE Panelet #1: Hvad er du blevet klogere på det seneste år?

Mød vores faste panel der i hver udgivelse svarer på et aktuelt spørgsmål, som afspejler livet, kulturen og udviklingen i Nordjylland. Svarene er personlige, nogle gange overraskende og måske de […]

Nyeste artikler