Den ”vanvittige” premiereminister, der ene trodser Hitler – og mobiliserer demokratierne
Vi er i foråret 1940, 2. Verdenskrig raser på kontinentet. Tyskerne har erobret Polen, Norge og Danmark, Holland og Belgien – og Frankrig er ved at falde. Størsteparten af den britiske hær er omringet af tyskerne ved Dunkerque – og Hitler planlægger invasion af England.
Ikoniske Winston Churchill sidder til frokost hos kong George VI (far til den regerende Elizabeth II) – som meget modvilligt har accepteret den brovtende adelsmand som premierminister, fordi han er den eneste konservative, De Liberale og Labour vil have i spidsen for den samlingsregering, der dannes, da krigen rykker tæt på de britiske øer.
Kongen er i kulkælderen, forsynes med politiserende nyheder om den ”vanvittige” premierminister, der vil kæmpe mod nazisterne, mens hans vragede fjender i det konservative parti hellere vil forhandle fred med Hitler. Han kan dårligt spise. Churchill kaster sig omvendt over maden – og tømmer det ene glas champagne efter det andet. Og forsyner også kongens hund, der tigger ved bordet, med kød.
En kostelig scene! Klippet ud af ”Darkest Hour”, hvor Gary Oldman i rollen som Churchill udfordres maksimalt i rollen som krigs-premierminister, mens tyskerne tromler frem, amerikanerne gør alt for at holde sig ude af krigen – og hans egne partifæller kæmper for en fredsaftale med den aggressive tyske diktator. Churchill selv ved allerede, da han bliver premierminister, at det er en møg-opgave, han får stillet af kongen. I næsten ti år har han talt mod tysk genoprustning – men skal han nu blive den, der må kapitulere? Fordi han alt for sent får chancen for at ændre historien – og Hitler i mellemtiden løber alle andre over ende.
Vi kommer langt ind i sindet på den formidable premierminister, der regerer landet fra tunneler under London. Ser hans tvivl, hans desperation og tiggeri til den amerikanske præsident Franklin D. Roosevelt, som i 1940 er helt afvisende for at træde til, da Storbritannien er det eneste demokratiske samfund i Europa, Hitler endnu ikke har bemægtiget.
Reddet i håbløsheden af kongen, der i de bevægende uger i maj 1940 går fra at foragte den champagnedrikkende premierminister til at stille sig helt bag ham. Og endelig får skabt den entydige opbakning til Churchill, der overbeviser premierministeren og resten af det britiske samfund om, at det virkelig skal bekæmpe Hitler med alle midler i stedet for at give efter.
Hvor Churchill indleder sin række af taler, der ”mobiliserer det engelske sprog og kaster det ind i krigen” – og besejrer ”korporal Hitler” (som Churchill hånligt kaldte ham hele vejen).
Bedømmelse
Én blandt efterhånden mange film om Churchill som krigs-premierminister. Men en storslået film, som har så mange facetter og føjer så mange vigtige billeder på det drama, der udspillede sig i de desperate dage i maj 1940, hvor Europa stod i brand. Storslået og seværdig – fordi den så realistisk fortæller dramaet gennem de mennesker, der står med ansvaret og skal træffe det valg, som Europa kan takke for så meget. Se den… og bliv taknemmelig.
