Genre: Drama
Premiere: 30/8- 2018
Medvirkende: Esben Smed, Katrine Greis-Rosenthal, Tommy Kenter, Rasmus Bjerg og Jens Albinus
Instruktør: Bille August
Manuskript: Bille August og Anders August
Længde: 162 minutter
I Danmark har der længe været en forkærlighed for historiske dramaer. Man skal ikke kigge længere end til Matador, der næsten må være den mest sete tv-serie herhjemme nogensinde. Der har været indtil flere flotte film i biografen indenfor de seneste år, for eksempel Marie Krøyer fra 2012, som Bille August instruerede.
Bille August er også manden bag storfilmen Lykke-Per, der lige har haft premiere. Her møder man den unge mand, Peter Andreas, der forlader et trist barndomshjem, hvor den strenge far har brugt kristendommen som undskyldning for at undertrykke familien på hårdeste vis.
Peter Andreas tager mod København for at blive ingeniør og indfri sine ambitioner, koste hvad det vil. Her møder han sønnen i en rig jødisk familie, der kan se hans potentiale og tager ham under sine vinger.
Hovedpersonen Per er ikke altid en sympatisk karakter. I sit behov for at komme så langt væk fra barndomshjemmets trykkende pinsler og allestedsværende kristne tro træffer han nogle valg, der kan gøre ham svær at holde af. Men Esben Smed formår at give karakteren en medmenneskelighed og en dybde, der gør at man er med ham, på trods af, at man ikke altid holder med ham.
Storslået og smuk
Katrine Rosenthal spiller Jakobe Salomon, der er den ældste datter i den jødiske familie. Det er hende, som Pers kærlighed falder på, på trods af at hun allerede er forlovet med den stabile og rare, men dødkedelige, fabrikant Eybert, der spilles af en dejlig afdæmpet Rasmus Bjerg.
Lykke-Per er en af den slags bøger, der nok er et litterær mesterværk, der står på mange boghylder rundt omkring. Dog ville man nok ikke fornærme nogen ved at kalde den en smule tung for et moderne publikum. Bille August har formået at lave en storslået og smuk film, der bringer Lykke-Per ind i et nyt årtusinde.
Det er interessant at manuskriptet er skrevet af Bille August og hans søn, Anders August, for det er netop forholdet mellem far og søn, der er det helt centrale tema i filmen. Lykke-Per vil gerne slippe af med den tunge arv som præstesøn, men det viser sig at være nemmere sagt end gjort. På samme måde kunne man forestille sig, at det har været svært for Anders August, der er en meget succesfuld manuskriptforfatter, at have arven fra Bille August hængende over hovedet.
Kort sagt så er Lykke-Per en glimrende film, der nok skal trække et stort og velfortjent publikum. Historien er velfortalt og billederne er smukke som malerier. Dog er den en smule for lang.
