Et hus fuld af glæde

FOTO: Helle Thorngaard Jessen. Skyggebørn + privat

Om eftermiddagen den 22. marts var der samlet en masse glade og forventningsfulde SKYGGEBØRN. Forældre, frivillige, stifter Jes Dige, borgmesteren og andre gæster var samlet for at indvie deres nye, flotte lokaler beliggende Slotsgade 7 i Aalborg. Der var et par, meget korte, taler og to af børnene klippede den røde snor over med en gigantisk saks sammen med borgmesteren.

Der var indbudt til fest på børnenes præmisser. Det var en fantastisk eftermiddag fuld af balloner, 5 slags kage, vafler, softice, pølsehorn, sodavand og ansigtsmaling. De knap 200 gæster fik en sjov og uforglemmelig oplevelse.

Bag SKYGGEBØRN står psykolog Jes Dige, en mand med hjertet på rette sted. En mand, der har viet sit liv til børn og unge i sorg. Jes har mere end 25 års erfaring med sorggrupper og har en helt speciel evne i at nå børnene i forskellige samtalegrupper. I dag har han over 50 frivillige, der hjælper med alt fra SKYGGEBØRN grupperne, bestyrelse, sponsorarbejde mv.

I de nye lyse rum på Slotsgade er der kommet endnu mere plads til de stadig flere samtalegrupper. På halvandet år er man vokset til godt 20 grupper med ca. 20 børn i hver. Grupperne er gratis for børnene at deltage i, og de kan komme i grupperne så lang tid det er nødvendigt. Der er ingen tidshorisont for hvornår der ikke er behov for flere samtaler – ikke noget med 10 klip og så er det ud.

Plads til alle

Flere børn bliver ved med at komme i huset på besøg. Der er endda enkelte, der selv som voksne får deres egen gruppe.

Det har den 24 årige sygeplejerskestuderende Kristina. Hun mistede selv sin mor for 15 år siden, og har selv været glad og taknemmelig for at komme i en af Jes’ samtalegrupper. Som frivillig er hun i dag med til at give andre børn et sted, hvor de kan komme og dele deres tanker og udfordringer de har i livet.

Man mærker alle steder i SKYGGEBØRN lokalerne, at dette er et hus fuld af håb og glæde. Selv om børnene er ramt af sorg, har de også brug for glæde og støtte. I de nye lokaler er der indrettet et stort køkken, hvor børnene kan samles over madlavning og et godt måltid mad. Netop i køkkenet opstår der ofte en anden slags samtale, og det falder ofte børnene lettere at fortælle om deres følelser og de udfordringer de møder i hverdagen.

Vi glæder os over at Aalborg kan prale med en mand som Jes Dige – vi er taknemmelige over hans entusiasme og ukuelighed. Stolte af at kende ham og hans SKYGGEBØRN.

Derfor besluttede vi os hos APPETIZE / Creativum at donere 10% af vores sponsor indtægter fra vores store APPETIZE Prisen 2018 – Gallashow til Jes og hans børn. Det blev til i alt kr. 17.000,- som vi overrakte i går til børnene. Der skulle nok være til et par is til sommer, som børnene sagde.

INFO SKYGGEBØRN

HJÆLP TIL BØRN OG UNGE I SORG

Rigtig mange børn og unge bliver ramt af en stor sorg. Det kan være sorgen over at have en syg bror, at man selv er kritisk syg, eller at man har mistet en forælder. Men det kan også være andre omstændigheder, der giver barnet en følelse af sorg.

Samtalegrupper

Skyggebørn driver flere forskellige samtalegrupper for børn og unge i sorg. Det koster ikke noget at være med.

Foredrag

Der er meget berøringsangst med døden og sorgen, og hvis den sørgende tilmed er et barn, bliver mange voksne ramt af afmagt.

This slideshow requires JavaScript.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*