Eneste koncerter i Danmark er Aalborg

PRESSEMEDDELELSE: Aalborg Symfoniorkester / Foto: Sergi Jasanada og Chris Singer

Mezzosopranen Joyce DiDonato gæster Aalborg med tre koncerter. Det amerikanske magasin The New Yorker har beskrevet hende som “perhaps the most potent female singer of her generation”, og ifølge avisen The Times har hun en stemme “nothing less than 24-carat gold”. Musikkens Hus er stolt af at præsentere den amerikanske mezzosopran Joyce DiDonato som 2024 Artist in residence. Hun gæster Aalborg med hele tre – meget – forskellige koncerter i det kommende år, og ikke alene er Aalborg hendes eneste danske stop, men det bliver også det eneste sted i verden, man får mulighed for at opleve alle værkerne i 2024.

 

Joyce DiDonato er en af verdens fineste operasangere, og hun er specielt anerkendt for sine fortolkninger af barokmusik. Hun er en alsidig kunstner, der bevæger sig ubesværet mellem flere genrer og kunstarter, og det danske publikum kan se frem til tre spændende og meget forskellige koncerter med hende.

 

Til februar gæster hun og flere sangere Aalborg med en koncertversion af Henry Purcells opera Dido & Aeneas. Til marts er det hendes Grammyvindende album Songplay, der er på programmet. Her forener hun ubesværet opera, jazz og tango. Til august er det Joyce DiDonatos store fireårige projekt EDEN, der genbesøger Musikkens Hus på en turné, der rammer ikke færre end 45 koncerthuse verden over. Med sig har hun det italienske orkester Il Pomo d’Oro.

 

Selv siger hun om sit danske projekt:

”Bringing EDEN to Aalborg was an absolute highlight of my tour and season: I knew immediately I wanted to return. I was impressed immediately by a beautiful sense of a vibrant and emerging artistic community there, as well as an eagerness to embrace new experiences. I am so looking forward to a wonderful and rewarding residency here in the coming season!”

 

Fra Musikkens Hus er begejstringen tilsvarende stor. Kunstnerisk ansvarlig for det klassiske repertoire Tecwyn Evans udtaler:

 

Joyce DiDonato er én af de mest spændende og alsidige kunstnere på den internationale operascene i øjeblikket, så i Musikkens Hus er vi ovenud begejstrede for, at hun som det eneste sted i verden har valgt at indgå i dette samarbejde med netop os. Publikum får en hel unik mulighed for at opleve, hvor bredt et repertoire, Joyce DiDonato mestrer, og jeg ved, hendes gæstespil vil være med til at sætte Aalborg på det musikalske verdenskort. Uden generøs støtte var flere fonde var det ikke muligt at gennemføre så ambitiøst et projekt, så en stor tak til Det Obelske Familiefond, Augustinus Fonden samt Aage og Johanne Louis-Hansens Fond også”.

 

Billetsalget åbner mandag 6. november kl. 10, og vælger man at opleve stjernesopranen i alle tre koncerter, er der 25 pct. rabat på den ordinære billetpris.

 

Dido & Aeneas – Joyce DiDonato

To overdådige mesterværker fra barokken og et stjernespækket ensemble

 

Koncerten indledes med Carissimis oratorium Jepthe med Andrew Staples i titelrollen. Den bærer han også som Aeneas i næste værk, Henry Purcells hjerteskærende opera Dido & Aeneas – her i en koncertversion, hvor Joyce DiDonato i rollen som Dido forløser den smukke arie Dido’s Lament.

Maxim Emelyanychev dirigerer den italienske barokorkester og kor Il Pomo d’Oro, og desuden medvirker blandt andre Fatma Said og Hugh Cutting.

 

Lørdag 10. februar 2024 kl. 19.30 i Koncertsalen i Musikkens Hus

 

Songplay – Joyce DiDonato

Grammyvindende album forener opera, jazz og tango

 

Man kan nærmest ikke tro, at hun slipper afsted med det, men det er et overraskende smukt og meget originalt værk”. Sådan beskrev San Francisco Chronicle Joyce DiDonatos album Songplay, der til fulde viser, hvor alsidig en kunstner hun er. Her tager hun en række italienske baroknumre og ændrer dem i samarbejde med pianist og arrangør Craig Terry til jazz standards. Albummet indbragte hende en Grammy i 2020.

Det her album fortjener at blive hørt af enhver, som beundrer exceptionel sang og godt instrumentalt håndværk – uanset om det er opera, jazz eller populær musik”, konkluderede Daily Mail. Nu rammer liveversionen for første gang Danmark.

 

Fredag 15. marts 2024 kl. 19.30 i Koncertsalen i Musikkens Hus

 

EDEN – Joyce DiDonato

Naturen og musikkens helende kraft

 

Aalborg var et af de allerførste steder og er nu igen det eneste danske stop på mezzosopranens store fire-årige projekt, EDEN, der bringer hende og det italienske orkester Il Pomo d’Oro rundt på en verdensomspændende turné til ikke færre end 45 koncerthuse på fem kontinenter.

 

EDEN forener musik og drama, og med projektet vil DiDonato sætte fokus på klimakrise og skærpe publikums bevidsthed om naturens – og musikkens – helende kraft.

I hver by engagerer ensemblet et lokalt ungdomskor til dels at deltage i en række workshops, dels at være med på scenen og synge EDEN-hymnen Seeds of Hope sammen med Joyce DiDonato.

 

Koncertens omdrejningspunkt er albummet EDEN, der udkom i 2022. De enkelte numre udforsker flere aspekter af menneskets forhold til naturen, og her er værker af blandt andre Gluck, Mahler, Wagner og Cavalli. Maxim Emelyanychev dirigerer, lysdesignet er af John Torres og desuden medvirker skuespiller Manuel Palazzo.

 

Lørdag 31. august 2024 kl. 19.30 i Koncertsalen i Musikkens Hus

 

Arrangør: Musikkens Hus

 

 

 

 

Songplay

Den amerikanske mezzosopran Joyce DiDonato bliver ”2024 Artist in Residence” i Musikkens Hus i Aalborg, og det betyder, at publikum kan se frem til hele tre – meget forskellige – koncerter med verdensstjernen næste år. En af dem er koncerten Songplay, hvor den alsidige kunstner kombinerer opera, jazz og tango. Koncerten bygger på albummet af samme navn – et album, der indbragte hende en Grammy i 2020.

Foto: Chris Singer

 

 

 

ALLE KONCERTER

 

Dido & Aeneas – Joyce DiDonato

Lørdag 10. februar 2024 kl. 19.30 i Koncertsalen i Musikkens Hus

Billetpriser: (A) 400, (B) 300 og (C) 200 kr.

Studerende og unge under 30 år. 50 kr. (gælder et begrænset antal B- og C-billetter)

 

Songplay – Joyce DiDonato

Fredag 15. marts 2024 kl. 19.30 i Koncertsalen i Musikkens Hus

Billetpriser: (A) 350, (B) 225 og (C) 125 kr.

Studerende og unge under 30 år. 50 kr. (gælder et begrænset antal B- og C-billetter)

 

EDEN – Joyce DiDonato

Lørdag 31. august 2024 kl. 19.30 i Koncertsalen i Musikkens Hus

Billetpriser: (A) 400, (B) 300 og (C) 200 kr.

Studerende og unge under 30 år. 50 kr. (gælder et begrænset antal B- og C-billetter)

 

Køb billet til alle tre koncerter og få 25 pct. rabat

Billetpriser: (A) 870 (B) 637,50 (C) 412,50 kr

 

 

Koncerterne i Musikkens Hus er muliggjort med støtte af Det Obelske Familiefond, Augustinus Fonden samt Aage og Johanne Louis-Hansens Fond.