En musikalsk lord fra Vodskov

tekst RIKKE KOKHOLM | foto IDA WANG

Siden Lord Siva opdagede musikken, er det gået stærkt. Han voksede op i Vodskov lidt uden for Aalborg og dansede til sin storebrors Michael Jackson plader. Selv om han i dag er flyttet til københavn sidder Jylland stadig dybt i ham. Vi satte ham stævne på en lun forårsdag til en snak om mennesket, musikken og mulighederne for Brian fra Vodskov

Han nynner, imens der tages billeder. Venter tålmodigt mellem optagelserne og er både venlig og imødekommende overfor nye idéer til det perfekte skud. Han følger roligt med rundt i parken, mens solen kommer og går. Liggende, siddende, stående. Med et skiftevis drømmende, smilende og alvorligt udtryk.

Som han ligger der i græsset med blomster over sig, bevæger folk sig forbi i den solbeskinnede park. Enkelte kaster diskrete blikke, nogle genkender ham – andre ser ham ikke. En ældre dame med en cykel stopper op og smiler.

– Det er ikke så varmt her, som der hvor du kommer fra, hva‘? siger hun rettet mod Brian. Der bliver stille et øjeblik, hvilket får hende til at spørge, hvor han da egentlig kommer fra? – Jeg kommer fra Jylland, svarer han hende. Smilende og på klingende jysk, inden hun går videre på sin vej gennem parken. Uden at vide, at den venlige fyr på tæppet oprindeligt stammer fra Sri Lanka, hedder Brian Siva og at han de seneste år også har været kendt som Lord Siva.

– Jeg er sikker på, at hun mente det på en sød måde, siger han. Og det er i bund og grund meget kendetegnende for fyren fra Vodskov. Han tror på det bedste i folk. Og han vil ikke bruge sin tid på det negative.

Fra korsang til Michael Jackson

Brian er født i 1989. Begge hans forældre kommer oprindeligt fra Sri Lanka, men flygtede fra det krigshærgede land inden Brian kom til verden. De slog sig ned i Vodskov, lidt uden for Aalborg, hvor Brian voksede op hos sin mor. Selv husker Brian sin opvækst i det jyske som temmelig fri,

– Jeg er opvokset i en blanding af det meget ordentlige og det mere rebelske. Jeg havde masser af venner fra alle samfundets klasser, og selv om vi i min familie ikke hørte til blandt de højeste klasser, har jeg aldrig manglet noget.

Tiden i Vodskov gik med at spille fodbold og hænge ud med vennerne. Det var først i en alder af 12, at han havde sit første møde med musikken, da han begyndte i skolens kor.

– Det var min dansklærer, der opfordrede mig til det. Bente hed hun vist, summer Brian lidt, inden han fortsætter;

– Hun syntes, jeg sang godt, og jeg havde lyst til at prøve det af. Også selv om det ikke lige var det sejeste, man kunne foretage sig som ung i Jylland.

Mens den stod på korsang og danske klassikere fra højskolebogen i skolens kor var det helt andre toner, der gav genklang i hjemmet, hvor Brians fem år ældre storebror introducerede ham for blandt andet Michael Jackson.

– Jeg syntes, min storebror var det sejeste menneske i verden, og så virkelig op til ham. Også selv om han nok mest af alt syntes, jeg var en lidt irriterende lillebror. Da han begyndte at høre Michael Jackson var jeg solgt. Jeg elskede at danse til numrene og lave forskellige moves og kunne alle sangene udenad, griner Brian og således blev korsagen gradvist droppet til fordel for den mere nutidige musik.

Navn Brian Siva
Født 24. nov 1989
Opvokset Vodskov
Søskende En lillesøster og en storebror
Karriere Lord Siva startede sin musikalske karriere i 2012 i hip-hop gruppen ForsvundenSammenhæng, men gjorde sig for alvor bemærket, da han dukkede op på Ukendt Kunstners nummer ”Fortæl dem” i 2014. Året hvor han også udgav sin første EP ”100”, der senere samme år blev fulgt op af endnu en EP – ”180”. Lord Siva har haft stor succes med sangene ”Byen der larmer” og ”Blind”, og udgav i 2019 for førte gang sange på engelsk sammen med produceren Vera. Han er netop nu aktuel med sit første hele album – ”Lys” – der udkom i slutningen af marts.

Faren for at skille sig ud

Der skulle dog gå nogle år endnu, inden Brian for alvor trådte ud af skyggerne og ind i rampelyset, og blev til Lord Siva. Som 15-årig startede han på efterskole og kom med i den årlige teateropsætning, men det var ikke på de skrå brædder, at man så ham mest. Tværtimod holdt han sig mere bag scenen med at tage sig af kulisser og de mere praktiske ting til forestillingen.

– Det var ikke, fordi jeg ikke havde lyst til at stå på den der scene. For det havde jeg da, og jeg kunne jo se hvordan min storebror gang på gang stillede sig i spotlyset, som det mest naturlige i verden. Men det var som om, der var noget, der bremsede mig. For hvis jeg tog skridtet ud på scenen, så ville jeg jo skille mig ud. Og det turde jeg ikke, forklarer han, selv om det med blot et enkelt blik på hans efterfølgende karriere kan det lyde underligt. At en fyr, som i dag har givet utallige koncerter, spillet på festivaller og udgivet hele tre albums i eget navn ikke ønskede at skabe for meget opmærksomhed omkring sin person.

En af årsagerne skal, ifølge ham selv nok søges i opvæksten i Vodskov, hvor man helst ikke skulle skille sig for meget ud fra det ”normale”:

– Tog man en læderjakke på, så stak man ud. Mere skulle der ikke til. I København er der bare en anden kultur. Her giver folk ikke en fuck. Her ser man ikke ned på dem, der er lidt anderledes, og hvorfor skulle man også gøre det? Man burde jo hylde dem! De mennesker, jeg har i mit band, skiller sig alle ud og er bare underlige, sammenlignet med det jeg er vokset op med, og jeg elsker det! De er nogle af de fedeste mennesker, jeg kender.

Det endelige skub ud i lyset kom for alvor, da han mødte Danni Toma og Noodle. Stedet var Aalborg og dermed blev Brian en del af den unge generation af rappere, sangere og producere, der lurede under overfladen i den rå aalborgensiske under- grund. Her begyndte han også at skrive sine første sange og betegner det som ”megafedt!” Og netop det at skrive sange, har en stor plads i Brians hjerte.

– Jeg fandt ud af, at det at skrive har en stor betydning for mig, men også, at det ikke er ligemeget, hvad jeg skriver. Det skal helst give mig selv kuldegysninger. Det skal røre mig og bevæge mig og sætte gang i nogle følelser. For rammer det mig, så er sandsynligheden for at det også rammer andre større. Det er sådan en følelse, jeg hele tiden jagter, forklarer han.

Da Brian blev til Lord Siva

Langsomt, men sikkert, rykker Brian længere og længere frem på scenekanten, og da han teamer op med drengene Intensiv MC og Dj Eazy i hip-hop gruppen ForsvundenSammenhæng, griber han for første gang mikrofonen. Han får også lov til at komme med hooks og sætte sit eget præg på musikken. I 2014 springer han så endelig ud som solist. Som sig selv – eller rettere Lord Siva – med EP‘en ”100”. Det sker i tæt samarbejde med Carl Barsk, som har været en del af Brians liv i Aalborg i mange år. Brian har endelig fundet sin lyd. Og Lord Siva er en realitet. Men hvorfor kalder han sig overhovedet Lord Siva? Brian svarer:

– Det lød sejt, og eftersom mit efternavn jo er Siva, var det oplagt. Min far er hinduist, så jeg syntes også, det var lidt sjovt, at det spiller lidt på den hinduistiske gud, Shiva. Jeg tror måske, at jeg for første gang var rigtig stolt af min baggrund og min opvækst, og det forsøger jeg at vise min anerkendelse af. Blandt andet med mit kunstnernavn, men også ved at være blå på mine albums, fortæller han meget ærligt, og fortsætter:

– En stor del af mit liv har jeg løbet fra, hvem jeg var. Jeg er søn af to forældre, der er flygtet fra Sri Lanka, og opvokset i Jylland, hvor jeg på ingen måde lignede de andre omkring mig. Så jeg har nok i høj grad været i tvivl om, hvem jeg egentlig var – og hvem jeg skulle være. Jeg var heller ikke skidegod til at spille fodbold som vennerne i skolen, så hvem var jeg egentlig?

Jysk fra yderst til inderst

Men hvad har opvæksten i Vodskov betydet for Brian – både
som menneske og musiker? Ifølge ham selv har det haft en afgørende indflydelse på ham som person.

– Jeg har en opfattelse af, at folk kan lide mig. Måske netop, fordi jeg er meget jysk. Både i min væremåde, men naturligvis også, når jeg både taler og synger, siger Brian og bedyrer, at han nok aldrig slipper den aalborgensiske klang, der gennem de senere år er blevet kendetegnet for Lord Siva. Og naturligvis også Brians, når man taler med ham. Der er en ro og en overvejelse for hvert svar. Her er ingen hurtige biler eller rappe replikker – i modsætning til det liv, han tidligere har levet.

Det er dog ikke noget, han har lyst til at tale om, for ifølge ham, er det en naturlig del af livet og alle mennesker oplever mere eller mindre svære perioder i deres liv.

– Det sker for alle. Også mig. Men jeg ønsker ikke at såre de mennesker, der har været en del af det. Jeg vil ikke bruge andre mennesker til at promovere mig selv på. Det er et afsluttet kapitel, fortæller han loyalt. Men der hersker ingen tvivl om, at det er oplevelser, han bruger i sin musik og sine tekster, og selv mener han, at det har betydet, at han har udviklet en særlig overlevelsesteknik;

– Er man faldet ud over kanten en gang, så har man den erfaring, der siger, at man ikke skal gå helt så tæt på næste gang.

Derfor arbejder han også meget målrettet på at tænke på de gode ting – frem for de mindre gode.

Nye projekter i pipeline

I dag er det seks år siden, at Brian kom til København. Det skete i selskab med en af Danmarks andre store, markante stemmer, Karl William, som han i en overgang sov hjemme hos på en sofa. Selv husker Brian perioden som meget ”Nørrebro-agtig,” men i dag er der kommet både kæreste og ro på. Og lige nu befinder han sig godt i det københavnske. Det har også været tilfældet under Corona-nedlukningen af samfundet.

– Jeg har faktisk haft det rigtig godt i den her periode, fortæller han med et smil, og fortsætter;

– Pludselig var der ingen spillejobs, ingen festivaller, og så tænkte jeg: Hvad gør vi så? Jeg har en særlig tro på, at alting som regel løser sig, så jeg kunne lige så godt vende hele situationen til noget positivt, så mine musikere og jeg tog i sommerhus og lavede noget fedt musik.

Mere vil Brian ikke løfte sløret for, men han lægger ikke skjul på, at det er noget af det musik, han er allermest stolt af.

– Jeg fandt pludselig ud af, hvad det egentlig er, jeg har lyst til at lave, nu hvor der har været så god tid til at tænke og ro til at gøre det, slutter han hemmelighedsfuldt. Og således kan et nyt kapitel starte for den venlige fyr fra Vodskov.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*