Torsdag aften stod i Mozarts tegn, da operaen ’Così Fan Tutte’ blev opført af Det Kongelige Teater. Det forgik i Aalborg Kongres og Kultur Center, hvor forestillingen blev akkompagneret af Aalborg Symfoniorkester med Nick Fletcher i spidsen som dirigent.
Aalborg Symfoniorkester slog ouverturens toner an, inden de tre mandlige karakterer Guglielmo, Ferrando og Don Alfonso kom på scenen. De tre diskuterede – i sang selvfølgelig – om hvorvidt man kunne stole på kvinders troskab, her i blandt også regnet Guglielmo og Ferrandos kærester. Filosoffen Don Alfonso fik derpå de to selvoptagede og kærlighedssyge soldater til at indgå et væddemål om at teste deres kæresters troskab, og nu var operaens plot således sat til at udspille sig i aftenens tre timer lange forestilling, der var fordelt over 2 akter adskilt af en pause.
Forestillingen forgik på smukt italiensk med danske undertekster kørende på en lille skærm øverst oppe. På scenen var der desuden opstillet et kæmpemæssigt kamera, som dannede rammen om akternes kulisser, og som Don Alfonso brugte tid på at indstille, som en anden dukkefører, der var i gang med at opstille sin scene. Da aftenens komiske rænkespil mod de intetanende søstre, Fiordiligi og Dorabella, for alvor skulle til at gå i gang, åbnede dette store kamera sig således, at publikum fik lov at ’kigge ind’. De to søstre sang i første omgang om hver deres store kærlighed til henholdsvis Guglielmo og Ferrando, der da også endte med at ankomme til deres hjem i selskab med Don Alfonso. Her bedrog de deres kærester til at tro, at de var kaldet i krig, hvilket gjorde kvinderne ude af sig selv af sorg. Men sandheden var imidlertid, at Don Alfonso den næste dag kom forbi igen og præsenterede Dorabella og Fiordiligi for to udenlandske herrer, der dog var Guglielmo og Ferrando i forklædning. De to herrer havde nemlig på Don Alfonsos ordre til hensigt at forføre hinandens kærester for på den led at kunne bevise, at deres kærester ville være dem tro. Det lykkedes også et langt stykke hen ad vejen, men ak til sidst måtte de to elskovssyge ungersvende erkende, at de havde tabt deres væddemål, og at Don Alfonso således fik ret – til også Fiordiligi og Dorabellas store fortrydelse. Men alt endte nu godt alligevel, hvor ingen døde til trods for de mange erklæringer om at ønske dette hver gang, at noget gik de stakkels mennesker det mindste imod.
En farlig leg udspillede sig denne aften, da Det Kongelige Teater opførte Mozarts komiske og kærlighedssyge opera ’Così Fan Tutte’, som på dansk oversat betyder ’Sådan gør kvinder’. Man fornemmede med lethed Mozarts finurlige humor og iscenesættelse af det bedre borgerskabs teatralske naivitet og trivialiteter, der tilsyneladende ikke havde bedre at give sig til end at udfordre hinanden. Skuespillerne leverede nogle imponerende og virkelig talentfulde præstationer, som jeg stadig er helt benovet over. Særligt hvor klare og balancerede de var i deres harmonier og udtryk, fik mig ligesom suget ind i en anden tid og sted. Men også kostumerne og setuppet bragte en meget autentisk stemning over sig, der fik én tilbage til 1700-tallets udtryk, overklasse og teaterspil. Dialogernes passager kunne godt virke lidt lige vel lange, men sådan var stykket nu engang skrevet i sin tid, og med opera skal man også bare vænne sig til, at det er en anden og mere langsommelig måde at få fortalt en historie på. Men når det virkelig fungerer som på denne aften, så er det bestemt interessant og tiden værd. Jeg er ingen erfaren operagænger, men dog var dette den bedste opera, som jeg hidtil har oplevet, og som blev fornemt bakket op af Aalborg Symfoniorkesters fantastiske toner. Derfor fortjener denne forestilling 6 ud af 6 kongelige stjerner.
