Komikeren Nikolaj Stokholm gæstede i sidste uge Aalborg, da han i AKKC optrådte med sit totalt udsolgte one-man-show ’Turen går til Nikolaj Stokholm’.
Omstændighederne for aftenens event blev dog lidt anderledes end vanligt. Man havde nemlig, grundet regeringens anbefaling om ikke at afholde events med mere end 1000 gæster tilstede, valgt at reducere publikumsantallet til under det anbefalede niveau. Det resulterede i at et par og hundrede gæster fik en mail om ikke at møde op. De blev dog tilbudt refusion eller billetter til selv samme show, når Nikolaj Stokholm atter gæster AKKC til november.
Jeg har tidligere set Nikolaj Stokholm optræde både live og på tv. Så jeg havde stærke forventninger til at gå en underholdende aften imøde, da jeg satte mig til rette i sædet. Publikummet bestod primært af unge mennesker. De tog godt imod Stokkefar, som Nikolaj Stokholm ynder at kalde sig selv, da han entrerede scenen i en lille lyseblå retrobil. Udover at dét i sig selv både var en fin og interessant entré, så var han også yderst velklædt i et skræddersyet jakkesæt med sine sædvanelige karakteristiske briller til. Man følte sig således i fint selskab, og han lagde ud med at varme publikum op ved at tale direkte til dem. Han udnyttede selvfølgelig også aftenens beslutning, om at reducere publikumsantallet grundet Covid19, til at fyre nogle veltempererede jokes af. Således sørgede han for både at lette stemningen samt være i flow med nutidens hændelser. Han fik også fortalt en masse anekdoter om blandt andet naboer, pædagoger, lufthavne, massage og handjobs. Han afslørede også hemmeligheden om Mussemors titel samt hendes indtræden i hans liv. Derudover indeholdte showet også en masse udenomssnak med mange hurtige sjofle indspark, og Stokholm inddragede ofte nordjyderne i sin optræden.
Nikolaj Stokholm kan noget, der i al fald ikke er kedeligt. Men omvendt er det heller ikke så sindsoprivende sjovt, at jeg sad og slog mig på lårene af grin eller fik latterkrampe. Hans show virkede på mange måder ret gennemført. Han var heller ikke bleg for at tage tykt pis på sin egen person og særheder, hvilket egentlig var noget af det allersjoveste, da det genspejlede ens egne særheder og livsanskuelser. Ikke at det kan sammenlignes én til én. Men nærmere bare for at vende perspektivet ind ad. For Stokholm gav en følelse af, at det slet ikke er så farligt at kigge ind ad og grine lidt af sig selv, endsige være stolt af den skæve person, som vi alle hver især har et eller andet sted indeni. Stokholm hvilede også godt i sig selv på scenen, og han var god til at berette dialoger. Men på trods af den skæve Stokkefars munddiarré og gode scenefylde, så får showet kun 3 ud af 6 stjerner herfra. Jeg manglede simpelthen nogle højdepunkter, som jeg kunne fæstne mig ved længes efter, at jeg har forladt salen. Men det giver jo så omvendt bare den legesyge Nikolaj Stokholm endnu mere grund til at lege og videreudvikle på sit talent.
