Musikkens Hus gentog atter successen fra tidligere, nemlig filmkoncerten ’Harry Potter og Fangen fra Azkaban – in concert’, som forgik i koncertsalen søndag aften.
Koncertsalen, som er Musikkens Hus’ hjerte med plads til 1.298 gæster (inkl. korpladser), er akustisk optimeret og velegnet til klassiske koncerter. Så alt imens filmen ’Harry Potter og Fangen fra Azkaban’ kørte oppe på et stort biograflærred, spillede Czech National Symphony Orchestra med dirigenten Timothy Henty i spidsen al underlægningsmusikken dertil.
Jeg havde kun hørt godt om denne form for film-og koncert oplevelse. Derfor valgte jeg søndag aften at tage ind og se giraffen, som man siger. Fordi jeg havde set filmen før, kendte jeg godt handlingen, hvilket måske var meget godt, da jeg nok ellers ikke ville have haft samme overskud til at bemærke orkesteret. De spillede nemlig fejlfrit, og med en utrolig akkuratesse, som virkelig gled i ét med filmen. Selve forestillingen startede med at dirigenten, Timothy Henty, kom ind og præsenterede aftenens program på dansk, og selvom han læste det op ad et stykke papir, så gjorde han det virkelig godt og let forståeligt. Det blev jeg faktisk lidt imponeret over. Det samme gjorde sig gældende, da jeg sansede hvor mange musikere der i grunden var til stede på scenen. Det var nemlig det helt store symfoniorkester, og slet ikke hvad man er vant til i sammenligning med Aalborg Symfoniorkester. Men sådan er det vel, når der skal spilles masser af musikalske toner til en hel film. I al fald så var det oplevelsesrigt at se, hvordan den del af en film fungerer, og hvor meget musikken faktisk er med samt har af betydning for skabelsen og oplevelsen. Det tænker man nok ikke så meget over, da de forskellige lydspor ofte glider sammen. Jeg oplevede, hvordan min gåsehud rejste sig allerede da første scene blev vist, og kontrabasserne gik i gang. Men også hvordan orkesteret nærmest ”kogte over”, da scenen med Quidditsh kampen løb an, og deres arme nærmest fægtede med instrumenterne. Det var et betagende syn.
Generelt var der også en høj stemning til stede både før, under og efter filmen, da der var en del Harry Potter fans til stede, som enten havde valgt at gå all in på udklædning eller iføre sig Harry Potter merchandise. Det resulterede også i, at de fleste klappede begejstrede og med tilråb, når f.eks. deres yndlingskarakterer entrede filmens scene for første gang, eller når f.eks. skurken Malfoy fik klø eller Harry Potter overkom en umulig opgave. Det var faktisk lidt som at se en fodboldkamp, hvor der udbrød begejstring, når der blev scoret eller driblet flot med bolden.
Det er normalt yderst sjælendt at alle bliver siddende og ser alle rulleteksterne, men dette var én af de gange hvor det skete. Det var selvfølgelig for at få orkesterets sidste krampetrækninger med, men det var nu lidt en underfundig følelse, som samtidig også gav aftenen en rigtig fin afslutning.
’Harry Potter og Fangen Fra Azkaban in concert’ var en storslået måde at opleve J. K. Rowlings magiske univers på. Man var i helt trykke hænder, og der var næsten for meget at forholde sig til, hvis man også skulle lægge mærke til orkesterets, og ikke mindst dirigentens, betagende præstation. Gåsehuden fløj op og ned ad ens arme, og selvom filmen og dermed plottet var kendt, så var dette ikke desto mindre en ret interessant måde at opleve en film på, og derfor tilskrives der denne gang 5 ud af 6 stjerner.
