Lyt til APPETIZE Podcast

APPETIZE Podcast

Vi har udvidet og gjort vores trykte platform levende, så du, kære læser, blandt andet kan lytte til udvalgte artikler fra magasinet, oplæst af vores dygtige skribenter. Du bliver inviteret bagom artiklerne til APPETIZE, hvor du får mulighed for at lytte til eksklusive interviews med spændende mennesker, som ikke nødvendigvis bliver bragt i magasinet. Og så skal du spidse ører, når vores to paneler diskuterer små og store emner. Alt dette og meget mere får du, når du lytter til APPETIZE Podcast på din foretrukne platform

I starten af december åbnede vi et nyt kapitel hos APPETIZE, da vi kunne løfte sløret for vores nye podcast. Ligesom magasinet APPETIZE er APPETIZE Podcast en god blanding af interviews med spændende personligheder, paneldebatter, oplæsning af ud- valgte artikler fra magasinet og meget mere.

Allerede nu er der en perlerække af gode afsnit at vælge imellem. Vi har blandt andet haft besøg af julemanden, vores sjove kvinde- og mandepanel, komiker Nicolaj Lange, og mange flere. Kathrine Skovsgaard er den faste vært, som til tider bliver afløst af nogle af vores andre dygtige journalister.

Blandt andet kan du glæde dig til at høre episoden med Lue og Clara, som er på forsiden af dette nummer. De har begge valgt at gå i deres forældres fodspor som skuespillere, og man kan møde dem i teaterstykket ’Stormene’, der har premiere på Vendsyssel Teater i Hjørring d. 20. februar.

MØD HOLDET BAG APPETIZE PODCAST

Kathrine Skovsgaard:
 Kathrine er en af Aalborgs mest arbejdsomme iværksættere og har været med til at søsatte mange forskellige projekter. Hun har blogget for APPETIZE i halvandet år, så det var ikke et svært valg, da vi skulle vælge værten til vores nye podcast.

Christina Svendsen: Christina holder styr på teknikken og kommer en gang imellem på besøg foran mikrofonen. Hun er også webredaktør og journalist hos APPETIZE, og har sin egen kulturblog, hibou.dk.

Cecilie Wennerlin: Udover at være journalist og blogger hos APPETIZE, så er Cecilie snart uddannet sexolog, og derfor er hun vores faste ekspert, når vi har besøg af kvinde- og mandepanelerne. Her spiller hun bolden op i spændende diskussioner, der har det moderne parforhold og kønsroller som omdrejningspunkt.