For de fleste kan det være svært, at holde styr på, hvor hurtigt vores samfund ændrer sig, og hvilken effekt disse ændringer har på os som individer. Lektor og foredragsholder, Johannes Andersen, har tilbragt en stor del af sit liv på at undersøge de ændringer og tendenser, som kendetegner vores stadig udviklende samfund. Han sætter ord på, hvor vigtigt kultur og fordybelse er for vores kaotiske liv.
På en stille sommerdag ankommer APPETIZE til Nordkraft i Aalborg, hvor vi bliver inviteret ind bag kulisserne af formanden for Teater Nordkraft, Johannes Andersen. Udover at være formand for Teater Nordkraft, så har Johannes også været lektor i almen samfundsbeskrivelse / politologi ved Institut for Samfund og Politik på Aalborg Universitet, og har gennem årtier arbejdet med en bred vifte af emner inden for samfund, politik og kultur. Selvom han har arbejdet i mange år, så er Johannes stadig meget aktiv gennem sine aktiviteter som forfatter, lektor, musiker, foredragsholder og formand, og man kan tydeligt føle, at hans kærlighed til samfundet og kulturen stadig brænder stærkt.
Starten i Academia
For Johannes startede de mange interesser på universitetet, hvor han til at starte med var meget nysgerrig på de politiske spørgsmål og demokratiet.
– Det starter med, at det er demokrati, der optager mig, og jeg skriver speciale i mit studie om politiske partier og demokrati.
Efter han blev ansat hos Aalborg Universitet i 1977, så begyndte Johannes’ fokus at udvide sig inden for det akademiske, og nogle af hans interesser tog ny form. Gennem sin ansættelse på AAU begyndte han blandt andet at blive mere fascineret af unge, og hvordan de forholder sig til demokratiet.
– Jeg blev lidt mere optaget af, hvordan unge har det med demokratiet. For det var tydeligt, at det var svært for nogle unge at forene sig med demokratiske normer og idealer. Så på den måde åbnede det for nogle spændende ting at gå videre med.
Johannes forklarer også, at det er særligt vigtigt, at den enkelte person påtager sig institutionelle opgaver, hvis en institution vil udbygge sin akademiske viden, og dette åbnede op for, at han også blev mere involveret i de administrative dele af universitetet.
– Det er ikke alle der kan få administrative processer til at fungere, og det er derfor heller ikke alle der får tilbud om at tage administrative opgaver. Men jeg var så heldig/uheldig at loddet faldt på mig nogle gange, og det betyder så, at jeg blandt andet har været institutleder i en periode, og også prodekan og har haft andre opgaver inden for studiet i forskellige omgange.
Passionen for demokratiet
Det er tydeligt at mærke passionen i Johannes’ stemme, når han snakker om demokratiets facetter, og for ham er der ikke kun tale om magtskifte og valgkampe, det er et dybere spørgsmål om, hvordan vores samfund fungerer.
– Demokrati er ikke bare et spørgsmål om at vælge et parti eller en leder, det er også et spørgsmål om de demokratiske normer, som danner forudsætning for, at vi kan få demokratiet til at fungere.
Hans mange erfaringer har også givet ham en meget stærk forståelse for, hvordan man bedst kan beskrive det demokrati, vi har nu.
– Demokrati i dag kan bedst forstås som fælles procedurer til fredelig løsning af konflikter i et samfund.
Men ifølge Johannes er det ikke alle der har fuld forståelse for, hvad det vil sige at have den type demokrati som vi har i Danmark, og her er det særligt de unge der er udsat.
– Det er vigtigt at lære, at når man har sådan en type demokrati, så betyder det at man kan risikere at komme i mindretal, og jeg var optaget af, at man som ung kunne have svært ved at se, at man nogle gange skal vente, fordi man havnede i et mindretal.
Rollen som kommentator
De mange erfaringer Johannes Andersen dannede sig, endte også med at give ham mulighed for at bruge sin faglighed uden for universitetet, da han i slutningen af 1980’erne begyndte at blive brugt som kommentator hos flere forskellige nyhedsmedier.
– Jeg skrev en bog i 78 om Socialdemokratiet kaldet; ‘En Bygning Slår Revner’, og den gjorde, at jeg var med i TV Aktuelt på DR, hvor de havde lavet 2 udsendelser, der virkelig skulle til bunds i Socialdemokratiets historie. Der blev jeg inviteret ind for at komme med kommentarer til det. Jeg tror det var min første TV-optræden.
En efterfølgende TV-optræden ledte til en sag hos Radiorådet, da hans kommentarer var med til at så tvivl om TV stationens upartiskhed. Her fortæller Johannes, at han siden den dag ikke har set sig tilbage, og har efterfølgende haft mange optrædener som kommentator, både gennem TV-optrædener og aviskommentarer. En af de ting som han fokuserede særligt på gennem disse optrædener, var at bidrage til at skabe mere opmærksomhed om demokratiet, og dets vigtighed det er for vores samfund.
– Jeg har altid bestræbt mig på, at kunne bidrage til, at man bliver mere opmærksom på nogle sider af demokratiet, eller at man bliver mere opmærksom på nogle sider af hverdagen, der kan være en udfordring for vores demokrati og dets funktion. Det har været en rød tråd i mine efterhånden mange kommentarer.
Hverdagens centrifuge
Et af de termer som Johannes Andersen bruger til at beskrive vores samfund er ‘Hverdagens Centrifuge’. Dette udtryk beskriver, hvordan den hastighed vi ser i vores hverdag, er blevet skruet meget højt op, i takt med at samfundet giver os flere muligheder.
– Vi får flere og flere muligheder for at indrette vores tilstedeværelse i overensstemmelse med vores egne private behov, og selvom det er behageligt og produktivt, så er det også ødelæggende.
Her beskriver Johannes, at den øgede hastighed i hverdagen er med til at frisætte tid til en masse andre ting, hvilket umiddelbart lyder meget positivt. Denne udvikling er dog ikke uden konsekvenser, og her fortæller han også, at det meget hurtigt kan gå meget galt.
– Det at vi kan komme fra A til B hurtigere er vildt befriende, men jo større hastighed vi har, jo større bliver ulykken, når det går galt.
Dog er det heller ikke alt som skal betragtes negativt. Det centrale, som Johannes observerer, er, at det er vigtigt for os at forstå de udviklinger der sker i vores samfund, for at vi kan skabe en god tilværelse.
– Jeg ser, at der er nogle aspekter i vores moderne samfund, som forandrer sig hele tiden, som er rigtigt vigtige for os at forstå, for at vi kan leve et ordentligt liv.
Måltidet som samlepunkt
Det er ikke kun den høje hastighed som skaber problemer. Også inden for familiens sfære er der begyndt at opstå vanskeligheder, og her forklarer Johannes, at det særligt er det traditionelle måltid, der er i fare for at gå tabt.
– I 80’erne og 90’erne begynder vi at få mere og mere spisning i forbifarten, så begynder der at ske nogle forandringer i, hvordan samfundet fungerer.
Her refererer Johannes mere specifikt til fast food kulturen, og hvordan denne har været med til at skabe nogle nye tendenser, der bringer folk væk fra spisebordet og fordybelsen i familielivet.
– En af de vigtigste kilder til at få et samfund til at hænge sammen er gennem måltidet. Man kan mærke hinanden ved måltider, man kan se hinanden ved måltider og man kan anerkende, hvem der har lavet maden.
Her beskriver Johannes yderligere, at uanset om der er tale om stillespisning, dybdegående diskussioner eller samtaler om vejret, så er den forbindelse, vi har ved spisebordet, når vi ser og føler hinanden, utroligt vigtigt for vores selvværd. Udover dette, så skaber måltidet også forudsætningerne for, at vi kan skabe, kultivere og udvide vores sociale interaktioner og nærvær.
– Ethvert måltid er indspist, fordi der altid er nogen, der ikke er med. Men samtidig så er ethvert måltid også en mulighed for at invitere nogen.
Johannes fortæller, at det særligt er denne form for åbenhed og imødekommenhed over for andre, han mener, er nøglen til at forstå måltidet og dets vigtighed for vores samfund og kultur. Men han giver også udtryk for, at denne del af vores samfund er meget udsat, og at det er vigtigt for os at gøre noget, for at kunne sørge for, at vi har en stabil madkultur.
– Det her med måltidet har vi for længst forladt. Man burde i den grad hejse den røde fane, og sige ‘der skal gøres noget’ og bygge en ny måltidskultur.
Udviklinger hos de unge
Et af de interesseområder som Johannes Andersen har arbejdet meget med, er de unge, og deres plads og trivsel i samfundet. Han beskriver blandt andet, hvordan de nye generationer af unge er blevet ramt af nogle af de store samfundsmæssige ændringer, og hvilke konsekvenser det har haft for dem.
– I det almindelige liv er der en balance mellem valg og forpligtelser. Men det moderne liv har gjort, at vi vægter flere og flere valg mere og mere af tiden, og så glemmer vi vores forpligtelser. Måltidet er, for eksempel, en forpligtigelse til at sætte sig ned og spise sammen, og hvis man glemmer den, så overlader man de unge for meget til sig selv.
– Deres reaktion på dette er, at de forsøger at udsætte deres rolle som voksne, og gør hvad de kan, for at blive i det legende rum.
Her forklarer Johannes, at ungdomskulturen er blevet præget af, at de unge er for tilbageholdende, og er begyndt at fokusere mere på iscenesættelser og derfor har mistet noget af deres drive. Men han lyder også optimistisk når han forklarer, at de unge ikke skal være for bange at fejle, men i stedet bør kaste sig ud i tingene og eksperimentere.
– Som ung, når man får en fed idé, så kaster man sig selvfølgelig ud i den og tænker; ‘den her idé, det er den der skal til for at det her samfund, det kan køre’, og det er en vigtig kvalitet ved det at være ung.
Musikken har altid fyldt meget
En af de ting der har fyldt særligt meget i Johannes liv er musikken. På nuværende tidspunkt spiller hans band The Overheads blandt andet en del Bob Dylan-sange på dansk, og disse sange har også haft en meget stor betydning for Johannes i sin ungdom.
– Musik har altid betydet ufatteligt meget for mig. Da jeg var 13-15 år begyndte Bob Dylan virkelig at fylde noget. Det var ikke fordi jeg forstod ham, men selv uden at forstå ordene, så kunne jeg mærke, at det her var vigtigt.
Selvom det i ungdommen ikke var drømmen at spille musik, så betød musikken stadig utroligt meget for Johannes gennem sit liv, og det havde også en stærk forbindelse til hans kærlighed til kulturen. Særligt i de seneste år har musikken været en af de ting, han har prioriteret højt.
– Musikken har altid fyldt rigtigt meget og nu her i min modne alder, så er jeg begyndt for alvor at spille musik igen, siger Johannes leende.
Musikken har også haft overlap med nogle af Johannes’ andre interesseområder. Han beskriver meget seriøst, hvordan han blev udvalgt til at være med til at skabe retningslinjerne for festivalsikkerhed efter ulykken på Roskilde Festival i 2000.
– Jeg var med i regeringens udvalg for festivals sikkerhed, som blev nedsat efter Roskilde ulykken i 2000, hvor ni mistede livet. Jeg skulle i den sammenhæng repræsentere ungdomskulturen, fordi det var vigtigt at lave regler for sikkerhed, der ikke ødelægger ungdomskulturen.
Aalborg som kulturhovedstad
Udover teatret, så er Johannes også aktiv i Stigsborg-gruppen, som arbejder aktivt med at forbedre hverdagen og boligforholdene i Aalborg. Et af de projekter som Johannes lige nu er en del af, er indsatsen om at få gjort Aalborg til Kulturhovedstad i 2032.
– Det er en dansk by der skal være kulturhovedstad i 2032 og jeg synes det kunne være rigtigt spændende, hvis vi kunne kvalificere noget af det vi laver for eksempel her på teatret og på den måde være med til yderligere at løfte kulturen i hele Aalborg Kommune.
Det er dog ikke alle, der har samme forståelse for det kulturelle potentiale i Aalborg. Ifølge Johannes så er der mange fra hans generation, som har et meget farvet billede af Aalborg baseret på dens tid som industriby, på trods af de mange ændringer byen har gennemgået de sidste årtier.
– Når jeg snakker med mine ligesindede, så siger de ‘Aalborg er en død by, der er ingen værtshuse længere’, og det vil sige, de har et billede af Aalborg som en arbejderby, og det var den jo også for lang tid siden. Jeg synes, det kunne være så fedt, at vi kan være medvirkende til at udvikle Aalborg på en sådan måde, så den får flere nye kulturelementer på sig.
Men det er heller ikke fordi det sker af sig selv, der skal innovation og gejst til, hvis man skal formå at skabe samfundsmæssig værdi og drage flere folk til. Dog så har Teater Nordkraft nogle særlige initiativer i gang for at skabe nye, særlige oplevelser.
– Når jeg tænker på det teater som vi sidder i nu, så har vores teaterleder formået at åbne scenen på nogle helt nye måder, som gør at publikum bliver inddraget som aktører. På den måde er vi ikke kun i gang med at åbne for et spændende teater, men vi er også ved at åbne for, hvordan man kan lave og modernisere teateret.
Man kan tydeligt høre entusiasmen i Johannes stemme, når han snakker om alle de projekter og tiltag som teatret har gang i, og når det kommer til vigtigheden af god kultur, forklarer han også, at den gode kultur er en vi kan spejle os i, og som hjælper os med at finde revnerne i vores tilværelse og lappe dem.
– Det er fordi kulturen både kan bekræfte og åbne for nye indblik i den måde vi lever som mennesker og som samfund, siger Johannes afsluttende.
FAKTA:
Johannes Andersen
Født 4. september 1950 i Midtskov på Fyn
Stilling Lektor emeritus ved Institut for Politik og Samfund, Aalborg Universitet
Gift med Iben Bech-Knudsen
Børn Esben, Jakob og Ane
Børnebørn Karl-Louis, Julius, Charlie, Pelle, Pio og Robin.
Bopæl Hasseris, Aalborg
Forfatter og medforfatter til omkring 300 bøger, bl.a. Medborgerskab (1993), Hverdagens centrifuge (1997), De barnagtige (2009), Rundt om bordet (2014), Nå, og hva‘ får du så tiden til at gå med? (2020), Klimavalget (2021), Langt ude (2023), Partiledernes kamp om midten (2024), Succes … og det der ligner (2024), Fra en anden verden (2024), Bob Dylan. Nærvær og fravær (2024) og Nærmest voksen (2026).
Medvirket i blandt andet „Kender du typen“ på DR1 samt været kommentator adskillige gange
Bestyrelser Teater Nordkraft (formand) og Ordkraft (næstformand)
