Til kamp mod åreknuderne

tekst Birgitte Hoffmann | foto Presse | advertorial

Er åreknuder skyld i, at du undgår badetøj, shorts og kjoler? Så bør du overveje en skånsom og effektiv skumbehandling af åreknuder på benene. Det føles kun som at få taget en blodprøve, men er lige så effektivt som en operation

– Kvinder kommer ofte til mig, fordi de er kede af, at åreknuder på benene skæmmer deres udseende. Mange er helt holdt op med at vise deres ben frem i offentligheden, og går stort set altid i lange bukser. Det fylder meget hos dem, og nogle har også decideret smerter på grund af åreknuderne, fortæller Khiem Huynh, der er speciallæge i karkirurgi hos Aleris-Hamlet Hospitaler i Aalborg.

Hvorfor får man åreknuder?

Åreknuder er udvidede, slyngede, synlige og følelige blodårer i underhuden på lår og underben.

Åreknuder opstår, fordi de såkaldte veneklapper ikke fungerer rigtigt. Veneklapperne findes i de lange blodårer, som fører det uiltede blod tilbage til hjertet. Når veneklapperne ikke fungerer korrekt, ophobes blodet nederst i benene, og trykket inde i årerne øges. Derved udvides og forlænges blodårerne med tiden, og åreknuder dannes.

10-15% af alle mænd og 15-20% af alle kvinder får åreknuder med tiden. Det betyder, at mere end 750.000 danskere lever med åreknuder. Åreknuder er ofte arvelige men ikke „farlige“. De giver ikke blodpropper eller andre alvorlige sygdomme.

Symptomer på åreknuder

Åreknuder kan blandt andet give kosmetiske gener, ømhed, tyngde, uro, kramper, hævelse og kløe. Hos 2-5% kommer der komplikationer med hudforandringer, som kan udvikle sig til kroniske brune misfarvninger, eksem eller skinnebenssår. Hvis dine åreknuder ikke behandles, bliver de oftest værre med tiden.

Speciallæge Khiem Huynh anbefaler behandling, hvis du har:

  • Væsentlige kosmetiske gener
  • Hudforandringer
  • Sårdannelse
  • Tendens til hævelse af anklerne
  • Megen uro eller kramper i benene

Skumbehandling af åreknuder

Skumbehandling har været anvendt i mange årtier, men en videreudvikling af teknikken har betydet, at op mod 70% af operationerne kan undgås ved at anvende den langt mere skånsomme skumbehandling i stedet. – Resultatet er mindst ligeså godt, siger Khiem Huynh.

Behandlingen foregår på den måde, at der sprøjtes et let ætsende præparat ind i åreknuderne, hvorved åreknuden ødelægges og lukker sig til. Det banebrydende er, at stoffet, lige inden det sprøjtes ind i åreknuden, blandes med luft og omdannes til skum. På grund af luften i skummet kan proceduren let følges og kontrolleres på ultralyd, idet ultralyd nemt kan kende forskel på væske og luft.

Kirurgen kan derved nøje placere stoffet, hvorhen han eller hun ønsker det. Herved opnås en bedre og sikrere effekt – også på større åreknuder.

Fordele ved skumbehandling:

  • Mere skånsomt
  • Flot resultat
  • Ingen sygemelding
  • Ingen restriktioner i fysisk udfoldelse efter behandlingen (dog ikke ekstrem sport de første par dage)
  • Intet ubehag – føles kun som at få taget en blodprøve
  • Ikke behov for bedøvelse
  • Du kan selv køre hjem samme dag efter behandlingen

Skærmbillede 2015-10-28 kl. 08.15.43