Tak for kaffe Fru Larsen! – nok er nok!

TEKST KATHRINE SKOVSGAARD | Foto Maria Ellerman

Kender du typen? Lidt for længe på sin post? Skulle være gået af? Liiiidt grå efterhånden på flere områder. Ligesom gået lidt i stå. Ikke heeeelt selv nået til erkendelsen, og så pyt da med man skader mere, end man gavner (!)
Lidt for arrogant en tilgang. Været i en position lidt for længe, og blevet viklet ind i en forskruet forestilling om, at man er uundværlig. Nærmest adelig – og har alt sin gode ret til at behandle sin medmennesker med liiiiige lidt for megen arrogance. Lidt selvfed og selvhøjtidelig. – og værst af alt lidt psykopatiske træk. Sådan nogen der først får dig til at sympatisere, ja nærmest overgive dig til betagelse og uendelig loyalitet overfor vedkommende. – og DET er netop det farlige, for så mister du din dømmekraft. Din evne til at være neutral, objektiv og ikke mindst beholde den naturlige kritiker, som måske lige havde evnen til at se en anden version end typens dominerende verdensbillede.

Jeg ved, du kender typen! Der er nemlig mange af dem!
-de er på alle mulige poster: offentlige, som private. De udgiver sig at være eksperterne. De bedrevidende. – dem som ved lidt mere end du – og som sørger for, du hele tiden er bevidst om deres almægtige viden. Typen har ligesom sit felt, sit område –som vedkommende (med al respekt) virkelig dygtig behersker. Sådan virkelig dygtig. Betagende dygtig. – meeeeeen uanset så skader det ingen at være et ordentligt menneske overfor sine medmennesker.
Det er nok det aller aller aller aller værste, jeg ved. Indbildske, måske kunstneriske, højsvævende selvoptagede typer – som tror, de har retten til at begå sig, som om Karma doesn’t bite you back. (news for you Mister, it does)

– og det er her, man SKAL sige fra! Slå i bordet. Kende sin ret. Ikke lade sig narre, snøre eller bukke under.

Hvorfor dette sure opstød? – fik du næsten kaffen galt i halsen? (beklager jeg – men nok er nok). Gennem årene som selvstændig ved ”enhver”, at der er visse lærepenge. ”Sådan er det, du lærer spillet med tiden”. – og det er også korrekt. Man bliver mere hårdfør. Man bliver mere hærdet. Man har set meget og oplevet meget, og mere og mere skal der til for at ryste én. Jeg har oplevet lidt af hvert. – det indrømmer jeg gerne. (bevares har ikke være en Saint myself – i kampens hede opstår der jo uhensigtsmæssige ordvalg, som kan være sårende. Man gør det jo ikke ”med vilje” – man havde bare lige noget for øje. Man var presset. Man skulle, måtte, burde…bla bla bla… Ja undskyldninger er der nok af. Et søm i et stykke træ, efterlader altid et hul eller mærke, selvom det trækkes ud. – men derfor kan man godt forsøge at undskylde og forklare sig, og håbe på forståelse og endda tilgivelse). – og herfra mine briller så er det HER forskellen ligger. At vedkommende, som forvolder ”skaden” kan gå til bekendtgørelse, indrømme sin(e) fejl og ikke være for stolt til at se et andet menneske i øjnene og undskylde.

For hvad sker der med dig, som føler dig uretfærdigt behandlet. Snydt, krænket, udnyttet og kasseret som en anden brugt karklud? Vrede, sorg, smerte, raseri, frustration, meningsløshed, tristhed, ligegyldighed tager dig måske!? Ud på dybt dybt dybt vand, hvor hævntørstigheden opsluger dig. – where evil thoughts are made. Et selvhad begynder måske, fordi du igen igen tog fejl, fordi du lod dig narre, snyde, og hvad værre er, gav alt, hvad du havde.

– og så ligger du måske pludselig der. Søvnløs. Hvileløs. – og lover dig selv højt og hellligt, at det sker aldrig igen!

… lige, indtil det gør.

Hvad sker der for, at vi skal have vink med vognstang, måske endda sådan virkelig voldsomme slag, før vi vågner? – eller gør vi? Det er jo op til en selv i sidste ende. Om man vil skabe bevidsthed eller ej.
Bitterhed er grimt. Føj, vi bryder os ikke om folk, som brokker sig, og evigt beklager sig. Puh ha. Er ikke særligt ideelt. ”Op på hesten igen. Fremad. Se nye muligheder Når en dør lukkes, åbnes et vindue. Carpe Diem, Stay Strong, You can do it”.
– ååååh, så hold dog kæft! Nogle gange skal man bare ikke altid vende den anden kind til. Nogle gange er det okay at vælge en kamp. Sige fra. Nok er nok. – vise eller fortælle, hvor grænsen går. Det er noget med at stå op for sit værd. Lade den arrogante type vide at hertil og ikke længere. Nu er der trampet længe nok – måske endda på alt for mange mennesker. Man har passivt set til, og stået på sidelinjen. Tænkt : ”den tager de selv. – en andens kamp. Jeg skal ikke blande mig”. – men på et tidspunkt er nok, virkelig nok.

Jeg har altid taget kampene som barn, og hold nu op, hvor gav det mange knubs. Jeg ville have retfærdighed. Det andet var urimeligt. – og gik gerne ind i en andens kamp. Så skulle jeg godt nok lige få skabt orden her i rækkerne. (åh, det kære naive barnlige sind)
Med årene lærte jeg så, at det ofte gav bagslag. For vedkommende jeg havde forsvaret, hvis ryg jeg havde, var der ikke liiiige nødvendigvis for mig. Næh du, der stod jeg så alene. – og ja kender du sikkert også. Måske endda prøvet. Så på et tidspunkt vælger du ”ligesom dine kampe”. Holder energien hos dig selv. Forsøger at være et bedre menneske. ”Vender den anden kind til” – og ”walk away”.

– og igen spørger du måske, hvorfor det sure opstød, hvad er der sket?
Tjoh livet har skam bare lige vist mig sit grimme ansigt. – tillid er brugt. Et samarbejde ophørt. En drøm brast, og av hvor gør det ondt. Især fordi jeg virkelig gerne ville. Sådan virkelig, virkelig, virkelig gerne ville. Jeg troede inderligt, jeg havde fundet the perfect match. Min hylde, som nogen kalder det. Årevis har jeg kæmpet for dette. Været med ombord før opstarten. Været med i stiftelsen og skabelsen. Virkelig brugt mine kræfter på at hjælpe dette projekt, fordi det endelig syntes at have en højere mening. En sammenslutning af alt, jeg har arbejdet med gennem årene. – noget, jeg virkelig ved noget om. Med egen krop, og sind. Ikke fordi jeg har læst det, men fordi jeg har oplevet det. Igen og igen og igen. Erfaret på et plan, som er svært at forklare med ord, som du kun forstår, hvis du selv har. En samhørighedsfølelse mellem mennesker, som har en fælles forståelse, som en sluttet cirkel, som lader dig tro, at andre der ikke har, ikke sådan virkelig kan sætte sig ind i. (Arrogant og indbildsk? Nej i ordets negative forståelse. Mere bare en sandhed, for den som oplever det. )

Anyhow, ”c’est la vie. Livet går videre. Så lærte du det. Off you go. Grib efter stjernerne, hvis du ikke kaster, rammer du dem ikke”.

Så som du måske ”kender min færden”, så er jeg videre. Kan ikke slikke sår for altid. (gør det naturligvis engang i mellem, når dagene ikke altid glider) – men denne gang ville jeg ikke bare lade det glide forbi ubemærket. Don’t mess with me. Jeg har ret til –lige såvel som du – til at blive behandlet med respekt og værdsat.

Nu er min mission bare at se eksemplerne på de arrogante typer, og sørge for ikke selv at blive som dem. Arbejde sig væk fra og hen imod en bedre version. Sikre mig at have overbærenhed. Have indsigt, rummelighed og forståelse for andre måder at gribe opgaver an på. Slippe ”My Way” – og især når jeg bliver grå og slidt, lade nye kræfter komme til og vide, hvornår jeg skal trække mig. – og ikke mindst at anerkende andre omkring mig.

Kender du ”billedet” på Ulveflokken? Hvordan lederen går aller, aller bagerst. Sender sine stærkeste i front. Pakker sine svageste ind, med andre stærke bag disse også, og selv går bagerst og samler dem op, som mangler ekstra opbakning, mere rummelighed, mere forståelse og måske mere af noget, selv ikke de stærke kunne give alene.

Det -synes jeg- er ret smukt. Sådan en Ulveleder er ski mit forbillede, (selvom det vist ikke helt er sådan, in real life med ulvene).

Så på vej til det, må jeg vist have styr på min egen liste over, hvem jeg skylder en undskyldning. –få ryddet op i mit eget rod. Når fingrene peger på andre, peger de jo også indad.
Så det starter hos mig. Jeg skal være en bedre version af mig selv. Like pilling an onion. A layer must come off. – indtil essensen og kernen.
– men på vejen dertil må man godt sige fra. Også så andre hører det. So I did. Måske inspirerer det dig – og et frø er sået.
Pas på dig selv – det er du nemlig værd.

Slutteligt, Latest news og mine anbefalinger herfra:
Næste uge afvikles Filmfestivalen: Don’t Fear the Weird, 8 – 10. Oktober i Biffen, hvor en række spændende film omkring sindet vises. Ned med tabu. Lad os tale om det højt! Se meget mere på www.biffen.eu
Onsdag 10/10, kan du også høre Frank – et foredrag omkring misbrug, vold og vejen ud. En hårrejsende og gribende historie, som jeg virkelig kan anbefale. Se eventen på min Facebook Side. – hans historie er så spændende og berigende!
Lørdag 2/11 kan du opleve en ganske gratis Halloween event arrangeret af 4-you.dk, et initiativ af Allan Green, stærkt hjulpet af Trine Wittendorff. – med fokus på at bekæmpe ensomheden. Se meget mere på Facebook og www.4-you.dk

1 Comment

  1. Du plejer at have mere stil i dine indlæg og ikke bare mudderkast.
    Det klæder dig ikke. Det er en ommer.

Kommentarerne er lukkede.