Store problemer – eleverne falder fra!

Tekst Isa Rom Andersen/Boblberg

Flere skoler, heriblandt University College Nordjylland (UCN), oplever store problemer med, at eleverne falder fra hen ad vejen. Det vil Boblberg lave om på og gøre det muligt at flere unge bliver en del af et fællesskab.

Når elever starter på en videregående uddannelse er der ofte mange, der falder fra. Det kan der være mange årsager til. For at stoppe udviklingen vil UCN og Boblberg fokusere på at skabe nye fællesskaber, der kan få de nye studerende til at føle sig bedre tilpas i deres nye miljøer. En undersøgelse fra Trygfonden viser nemlig, at hver femte dansker føler sig uden for fællesskaber.

University College Nordjylland har i forbindelse med studiestart stort fokus på, at sikre sig, at de 1.100 nye studerende bliver en del af fællesskabet allerede før de starter på uddannelsen. Rikke Petersen, udviklingskonsulent på UCN og Marlene Hörfarter Hornbech, studievejleder, har stor fokus på de nye studerende og fortæller blandt andet, at det er vigtigt for UCN, at de nye elever føler sig trygge, når de starter og derfor har de også mange tiltag inden studiestart. Disse tiltag består blandt andet af åbent hus arrangementer og muligheden for at være studerende for en dag på den pågældende skole. Derudover er det altid muligt for eleverne at kontakte en studievejlederen. Tryghed og nærvær er nøgleordet for UCN og derfor har de tutorer tilknyttet til hvert hold, hvis rolle er vigtigt i forhold til fællesskabet. De skal sørge for at lave aktiviteter med holdene og skabe en god atmosfære for de studerende både fagligt og socialt. Det spiller en stor at de studerende falder godt til i starten af uddannelsen, men det er lige så vigtigt for skolen, at sikre sig at eleverne har det godt under hele uddannelsen. Derfor har de lavet et nyt koncept der hedder ‘’Onboarding VIP’’, som handler om at give de studerende nærhed til studiet. Her arbejdes der med hvordan det er at leve som studerende, og hvordan man skaber balance i studielivet. Det foregår som workshops, hvor blandt andet Boblberg er repræsenteret.

Boblberg er en online borger-til-borger portal, der i samarbejde med Aalborg Kommune samt 17 andre af landets kommuner, har fokus på at fremme mental og fysisk sundhed. Der kommer flere kommuner til, fordi de gerne vil tilbyde borgerne en fleksibel mulighed for, at skabe sociale fællesskaber.

På Boblberg kan man finde personer med fælles interesser og skabe social kontakt med ligesindede. Boblberg er for alle og i dag er der mere end 30.000 brugere i alderen 14 til 89 år, der deler fællesskabet. På UCN gør studievejlederen, Marlene, brug af Boblberg. Hun henviser de studerende der er uden for fællesskaber til portalen og sikrer sig, at de studerende bliver en del af et socialt fællesskab.

Fakta om Boblberg

  • 18 kommuner er med
  • 30.000 brugere
  • Brugere i alderen fra 14-89 år

2 Comments

Kommentarerne er lukkede.