Sådan afholder du den perfekte julefrokost

Reklame

Sponsoreret indlæg:

Efteråret er allerede over os, og der går ikke længe før det er tid til afholdelse af julefrokost. Det kan godt være, at det virker som lang tid, men tiden flyver, og det er derfor en god idé at tænke lidt på forhånd. Julen er en skøn tid, og invitationerne til julefrokoster begynder at blive sendt ud. Hvis du er en af dem, der ønsker at afholde en julefrokost, men har svært ved at komme i gang, så se med her, hvor vi guider dig igennem alle trinene til den perfekte julefrokost.

Sammensæt din menu

Maden er selvfølgelig det første punkt til den perfekte julefrokost, men det kan ofte være svært at beslutte hvad man skal servere – der er jo et hav af muligheder! Til at starte med, er det vigtigt at beslutte hvilken slags julefrokost du ønsker. Er det den traditionelle eller er du ude i det mere eksotiske?

Er du en af dem, der foretrækker selv at lave maden fra bunden, er det en god idé at sammensætte en menu, som man kan tilberede i forvejen. Vælger man den traditionelle julefrokost, er det derfor hensigtsmæssigt og langt nemmere for dig som host at servere flest kolde retter, eksempelvis sild og rejer, og supplere med lette lune retter som leverpostej og fiskefileter. Som tilbehør kan man lave brunede kartofler og rødkål, som er hurtigt og nemt at tilberede. Det er alt sammen mad man kan forberede i forvejen, og samtidig med at det lægger mindre pres på dig, får gæsterne stadig lækker mad.

Udover maden, er en vigtig del af menuen selvfølgelig også drikkevarer. Alkoholen er selvfølgelig en essentiel del af drikkekortet til en julefrokost, men vil du prøve noget nyt, kan du supplere alkoholen med en lækker varm juledrik, eksempelvis julekaffe – hvor man i øvrigt også kan tilføje alkohol – og har du ikke en fancy kaffemaskine, er en mælkeskummer et billigt og nemt værktøj til at imponere dine gæster.

Få styr på borddækningen

Borddækningen er en essentiel del af den perfekte julefrokost, da det er med til at skabe en vis stemning. Før man går ud at køber ind til borddækning, er det – ligesom maden – vigtigt at beslutte tema.

Da det jo er en julefrokost du hoster, ville det være perfekt med juleborddækning. Og her er det kun fantasien der sætter grænser. I forhold til dit budget, er det en god idé at planlægge hvor langt du har lyst til at gå med borddækningen. Der findes alt fra duge og bordløbere, til lys og dekorationsartikler. Har du ikke det helt store budget, er et godt tip at lave dine dekorationsartikler selv, ved eksempelvis selv at samle grankogler og dekorere dem. 

Skab en hyggelig stemning

For dine gæster, vil førstehåndsindtrykket betyde en del for resten af aftenen. For at skabe den perfekte stemning, så dine gæster kan mærke hyggen fra øjeblikket de træder ind, er det en god ide at dekorere lejligheden. Dette er også en fordel, idet du kan beholde dekorationerne oppe indtil efter jul, og hjælper også dig med at komme i julestemning.

En god måde at skabe en hyggelig stemning på er selvfølgelig lys. Dekorér lejligheden med flotte lyskæder, tænd nogle levende lys med duften af kanel, og pynt lejligheden med klementiner og nelliker, så duften spreder sig – intet minder mere om hygge og jul end duften af kanel, nelliker og klementiner, og en kombination af levende lys og LED kæder.

For at tilføje til julehyggen, er det også en god idé at forberede nogle sjove og interaktive spil, eksempelvis gæt og grimasser, og i kombination med de ovennævnte andre tips, har du den perfekte julefrokost.