Nyt hjemmekontor? Sådan indretter du det hyggeligt

Reklame

Reklame

Arbejder du ofte hjemmefra? Eller bruger du blot meget tid foran computeren, når du er hjemme? Så kan det være en rigtig god ide med et hjemmekontor. Hvis du indretter et kontor i din bolig, kan det ofte være nemmere at koncentrere sig. Mange oplever nemlig, at det ofte kan være svært at koncentrere sig, når arbejdspladsen også er ens hjem – medmindre der er et rum i hjemmet, som er dedikeret som arbejdsplads. Kontoret kan være et slags helle, hvor der er plads til frie tanker, kreativitet og seriøsitet. Der skal være plads til at arbejde koncentreret uden forstyrrelser. Det kan dog være svært at indrette et hjemmekontor, for selvom kontoret skal afspejle seriøsitet, er det stadig en del af hjemmet, hvorfor det også skal være hyggeligt. Hvis du går og overvejer et hjemmekontor, eller hvis du blot mangler inspiration til indretningen af et, kan du læse med her, hvor du får nogle tips til, hvordan du gør dit hjemmekontor hyggeligt.

Tænk ud af boksen

Når du tænker på et kontor, tænker du måske instinktivt på rene linjer, sort, hvids og gråt interiør og et professionelt og stilrent look. Når du tænker på et hjemmekontor, kan du dog godt tænke lidt anderledes – her er det nemlig muligt at tænke ud af boksen, når det gælder valg af interiør. Et hjemmekontor må i langt højere grad afspejle personlighed, vise kreativitet og give et indtryk af hygge og varme. Derfor skal du heller ikke gå efter det kedelige, professionelle look, hvis det ikke passer til resten af boligen – og dig. Hvis du gerne vil indrette dit hjemmekontor hyggeligt, er det en god ide at bruge farver i indretningen. Vælg noget interiør, der på en eller anden måde har personlighed; forskellige puder, farvede lamper, keramik eller andet; på et hjemmekontor er der plads til tilbehør og accessories. Hos www.markwaldorf.dk finder du et væld af flot og farverigt interiør, der vil pynte på ethvert hjemmekontor.

Vælg elektronik med omhu

De fleste kan vist blive enige om, at elektronik ikke altid er det, der pynter mest på et kontor. Ikke desto mindre er elektronik ofte det, der spiller den største rolle på et kontor; det er eksempelvis svært for de fleste at undvære en computer på kontoret. Hvis du gerne vil have et hyggeligt hjemmekontor, skal du dog vælge elektronik med omhu. Hvor meget behøver du? Og behøver du den største af alle computerskærme? Hos www.humac.dk kan du se mange eksempler på elektronik, der nærmest kan fungere som accessories på hjemmekontoret.

Tænk på dine gæster

Måske kommer der gæster til dit hjemmekontor, og i så fald er det en god ide, at du er forberedt. Det virker meget professionelt at have gjort klar til eventuelle gæster. Det kan du blandt andet gøre ved at have din egen kaffemaskine på hjemmekontoret – så er du altid forberedt, og du behøver ikke rende i køkkenet for at gøre klar. Derudover er en kaffemaskine også med til at skabe hygge på kontoret i hverdagen.