Nordkraft

tekst JoSEFiNE pASSEr | tekst JoSEFiNE pASSEr

Jeg spankulerede for kort tid siden ned gennem Nørregade med Hoisin- og østerssauce, og masser af ingefær fra den lille asiatiske butik i posen, og nu sidder jeg i solstrejf mellem lyse skyer og nyder en dejlig chai og kigger på mennesker

Jeg føler mig fuldstændig som Carrie fra Sex and the City i New York! Ny Klummeskribent og lykkens pamjulefis, men uden kæresteproblemer og overdådig hang til strutskørter og Cosmopolitans. Så vil jeg hellere have en smuk belgisk munkeøl brygget på ren klosterkærlighed eller en friskpresset superjuice!

Selvom Nørregade og Nytorv måske ikke lige helt kan sammenlignes med 5th Avenue og Times Square, så har Nordjylland og nordjyderne alligevel flere ting tilfælles med New York.

New York fascinerer mig, både fordi det er en magisk metropol og smeltedigel af kulturer i al sin skyhøje overdådighed, og fordi der i byens dna ligger bevidstheden om at vi kan hvad vi vil, og ingen skal fortælle os andet!

Inden jeg flyttede til Nordjylland og Nørrenusseby for seks år siden blev jeg advaret om janteloven. Fred, kærlighed og god karma til Tante Jante! Jeg har aldrig mærket hende selv, men jeg ved godt, at hun af og til sidder med ved kaffebordene rundt omkring og gerne bestemmer mængden af kulør i sovsen og farven på forårshatten i nogle hjem. Jeg synes, hun er ved at være så gammel, at hun absolut taler i tåger og ikke selv ved, at hun er langt over sidste salgsdato, og jeg får lyst til at sætte hende på en smuk orange luftballon og sende hende op op op – ønske hende Go‘ tur og må hun blive transformeret til gode energier på sin flyvetur ud i Universet.

Tante Jante burde nemlig slet ikke kunne få rodfæste her. Nordjyderne er nogle af de sejeste og dejligste i Danmark. Underfundig humor, stolthed og jordbundenhed.

Helt tilbage til Grevens Fejde og Skipper Clement med sit bondeoprør der bankede den jyske adelshær, så skidtet hoppede i dem og derfor gav Kongen masser af grå hår under parykken, har nordjyderne bare haft charme, selvtillid og deres eget lækre hår; indtil Rantzau og hans soldater desværre, men med møje og besvær!, til sidst vandt og brændte Aalborg af.

Churchillgruppen, under 2. Verdenskrig, gav tyskerne lige så mange grå hår i deres pomadefyldte skråhuer. Og i dag breder Venligboerne sig som en livgivende og smuk blomstereng ud over hele Danmark med en fart ikke set mage, og det var hér oppe det hele startede.

Mine forældre havde dyb respekt for alle, der gør sig umage. De værdsatte enhver, der med stolthed udfører sin metier. Den hårdtarbejdende skraldemand og den opmærksomme lærer, bankdamen der ved at ikke alle er lige gode til tal, købmanden med fingeren på pulsen, den gode ostemand og fiskemand og cafeen der gør sig umage med hver en delikatesse, der ryger over disken, som skulle de alle med royal brevdue på en sølvbakke fluks til Amalienborg.

Derfor inviterede min far også skraldemanden med til deres bryllup, han fortjente da om nogen en ordentlig fest!

Og jeg ser det her, ganske som jeg så det, da jeg arbejdede som tekstforfatter i Juelsminde. En by og landsdel fyldt med vilje og glæde, selvom krise og lavkonjunktur har sat dybe spor på kryds og tværs.

Når vi gør os umage, blomstrer vores omgivelser og vi selv. Når vi elsker det vi laver, fra vores mere eller mindre ophidsende arbejde til den daglige lille ostemad, og vi engang imellem giver hverdagskaffen 5-6 kardemommekapsler og nyder duften af persisk minimøjser-forkælelse, så bliver vi helt automatisk bare gladere, og vi skaber en kædereaktion af gode energier, der giver masser af optur og selvtillid! Jeg er selv i fuld gang med at lære det med selvtilliden … :)
Og så er her højt til loftet, når vi giver plads! Når vi åbner vinduerne, slår skyklapperne fra og kigger ud på verden lige foran os med et lys der ikke findes andet sted i Danmark. Det magiske lys. Altid berusende og smukt. Intet kan måle sig med en nordjysk dyb orange og pink aftensol, et brusende truende stormvejr, den frostklare morgen i marts, den mørke og dystre regnvejrshimmel eller den spirende forårssol der fylder sjælen med energi.

I København kom vejret bare ”oppe fra”. Sammen med vinden som enhver københavner vil beskrive som enten modvind eller medvind. Fra hvilken side vinden kom, havde jeg absolut ingen anelse om.

Nu ved jeg hvorfor alle Ib Spang Olsens nøgne træer nærmest ligger ned i mine elskede Halfdan Rasmussen børnebøger … Han må have været meget i Nordjylland og mødt alle vores pivskæve træer og den bistre vestenvind!

Jow, jeg nærmer mig langsomt forståelsen af naturens særkende og nordjydens sindighed. Selvom jeg stadig, med kun seks nordjyske år på min godt polstrede numse, må betegnes som en ski‘e Tjøwenhavner.
Jeg har også stadig til gode at få væltet nogle køer 🙂

Glædeligt forår!

Stor kærlig hilsen

Josefine