Mere passion mindre skam

tekst MIE NIELSEN | foto IDA WANG

Nordjyde med ’Det tør jeg sguda godt’ attitude. Skuespillerinde og mor til tre. Velklædt og velformuleret. Senest set i den populære TV2 dramaserie Norskov, som den driftige førstedame Jackie. Mød Anne Sofie Espersen lige her

Det er en grå januarmorgen med støvregn i luften, da APPETIZE besøger Anne Sofie Espersen i hjemmet på Østerbro i København.

– Hej, kom bare op, lyder det i dørtelefonen og døren bliver buzzet åben, og går op med et klik. Øverst oppe, på 5. sal, står entredøren åben og en duft af mynte lister sig fra den varme lejlighed og ud i den kølige opgang. Anne Sofie tager imod i døråbningen, og spørger straks om det skal være kaffe eller te? Vi slår os ned ved et langt hvidt bord i den ene af stuerne, og selvom forsatsruderne i den gamle herskabslejligheds store karnap dugger, kan man sagtens fornemme udsigten over byens tage. Her bor hun sammen med sine tre børn, kæresten Mark og hans to børn, som er hos dem på deltid.

Helt trygge rammer

Kaffen som Anne Sofie har sat foran mig smager mildt og har luftigt varmt mælkeskum på toppen. Det er nok ikke just den slags kaffe, der blev serveret i 80’erne i barndomshjemmet i Hirtshals. Men hvordan var det at være Anne Sofie dengang i 70’erne og 80’erne, hvor økonomisk opsving og fiskeri med overskud, pludselig blev til fattigfirsere og bekymringer om fiskekvoter?

– Der var rigtig mange, der gik på røven dengang, og vi fik også nogle knubs. Og det er sådan en granatchokket stemning, der præger meget af den opvækst, jeg har haft deroppe. I og med at min far var boss deroppe, var vi måske mere privilegerede end mange andre, og jeg kunne godt mærke, at der var sådan en misundelse.

Med en far der drev sin egen virksomhed, en mor der var hjemmegående og to ældre søstre, stod de helt trygge rammer klar til at tage imod efternøleren og ønskebarnet, Anne Sofie.

– Jeg fik lov til rigtig mange ting, fordi mine storesøstre ligesom havde trådt stierne for mig, så jeg kunne løbe ubekymret af sted. Men jeg endte med at flytte skole i 7. klasse, fordi der var så mange konflikter i min klasse. Udover at der jo altid skal være nogle i en klasse, der bliver drillet, sådan er det jo, så er jeg helt sikker på, at en af grundene til at jeg blev drillet bundede i, at jeg var så forkælet og så tryg. Jeg har måske stukket snuden lidt for langt frem. Jeg var god i skolen, og jeg sagde min mening. Og så gik jeg i noget andet tøj end de andre, for det turde jeg sgu da godt.

Med Madonna og Debbie Harry som forbilleder trak teenageren i afklippede T-shirts, pailetter og fingerløse handsker.

– Jeg tog den nok rimelig langt, siger hun med et smil og fortsætter.

– For langt. I deres øjne i hvert fald. Men så flyttede jeg til en privatskole i Hjørring, hvor der kom folk fra hele Vendsyssels opland, og der havde jeg det virkelig godt. Der var lidt højere til loftet og større tolerance. Der var både børn af læger og advokater, men også af sygeplejersker og bønder og fabriksarbejdere. Det var lige noget for mig. Det var der, jeg blomstrede.

Fra akademikerdrømme til de skrå brædder

Lige efter sin studentereksamen flyttede Anne Sofie til Aarhus. Her var planen, at hun skulle studere biologi på universitetet, og forfølge drømmen om at blive marinebiolog.

– Min far lukkede mig meget ind i sin verden, fordi jeg havde interessen. Så jeg var med ham på havnen til fiskeauktion, ude og pilke fisk og på jagt. Jeg var nok lidt en drengepige, og er det for så vidt stadigvæk.

Sideløbende havde sang og musik dog fyldt en stor del af fritiden, og med mange år i Nordjysk Pigekor og en god bunke musik- og teatererfaring fra gymnasiet, var et opslag om en audition i Aarhus ikke til at stå for.

– Jeg tænkte, at jeg går da til sådan en audition der. Og så kom jeg med i en forestilling som sanger, danser og gøgler. Og så tabte jeg mit hjerte. Og så var der nogle af de folk, jeg var sammen med der, som søgte ind på skolen, og jeg tænkte, det prøver jeg da også. Det tør jeg da godt! Og så kom jeg ind i første hug. Og så kom chokket, griner hun.

Det nordjyske grundstof

Det er mange år siden Anne Sofie flyttede fra Nordjylland, men da jeg spørger, om hun stadig føler sig nordjysk, svarer hun prompte med et eftertrykkeligt ja!

– Jeg er en stolt Nordjyde. Det er måske også sådan noget som nordjyder meget er. Vi har sådan en fælles fortælling om, at vi er de bedste, griner hun højt og hjerteligt.

Men hvad betyder det så, at være nordjysk?

– Jamen det er sproget. Dialekten. Som nogle gange bliver slebet af herovre. Hun slår ud med armen mod de store vinduer over Østerbro.

– Det er naturen, og det er lunen. Og så er det de der dyder; ærlighed, flid, tapperhed, ro. Det er sådan nogle gode dyder, synes jeg. Det med at være flittig og øve sig, og stå tidligt op og passe sit fucking arbejde, uanset hvad det er.

I takt med at Anne Sofies fortælling folder sig ud, står det hurtigt klart, at arbejdshandskerne altid har været trukket grundigt ned over de feminine lange negle, som i dag er dekoreret med sirlige guldfarvede prikker. Intet ser ud til at være overladt til tilfældighederne, og det er nok ikke, nå ja, en tilfældighed. Og det ved hun da også udmærket godt selv.

– Det kan selvfølgelig også virke nævenyttigt. Og det hører jeg da også fra mine børn, når jeg prædiker for meget. Det kan jo komme til at ligne et martyrium nogle gange. Når man står tidligt op og gør hele hytten ren, og løber en tur, og bager boller. Så er det næsten for meget af det gode. Men det er nu engang det grundstof, som jeg er gjort af. Det er der, jeg finder tryghed. Hvis jeg ikke holder mig i gang, eller hvis jeg runder hjørnerne, så bliver jeg utryg.

Norskovs førstedame

I efteråret kunne man følge 2. sæson af dramaserien Norskov, som foregik i en fiktiv nordjysk by af samme navn, og som primært blev filmet i Frederikshavn. Her spillede Anne Sofie borgmesterfruen Jackie, med den autentiske nordjyske dialekt helt på plads.

– Det var helt fantastisk, for det er noget jeg virkelig har længtes efter, og jeg har aldrig haft muligheden for at spille på nordjysk før. Og det er jo tit sådan, groft sagt, at når man skildrer jyder, og i særdeleshed nordjyder, så er det kun Niels Hausgaard, der kan komme af sted med at fremstå intelligent og original. Ellers bliver det ofte sådan noget hillbilly noget. Og sådan er det jo ikke. Det er driftige mennesker, der bor deroppe, og det er det, der også gennemsyrer Norskov. Det har været så fedt at få lov at lave et rigtigt drama, om rigtige mennesker, på nordjysk!

Lokalpolitikere og erhvervsliv støttede op om Norskov-projektet, både økonomisk og moralsk. Der var i det hele taget stor interesse og velvilje fra lokalområdet, og det var faktisk netop den historie holdet bag Norskov gerne ville skildre, fortæller Anne Sofie.

– Nogle tænker måske, at de bare er sådan nogle, der har nok i sig selv, og stemmer på Dansk Folkeparti og hører dansktop, dem deroppe i Nordjylland. Men det er ikke sandheden, for når de går sammen om et projekt, så går de all in, og så er det alle, der løfter. Det synes jeg er rigtig fedt, og sådan oplevede jeg det meget med Norskov, da vi var der. Folk var så favnende, og kom hen og spurgte til hvordan det gik, og tog ejerskab. Vi har jo også haft en milliard statister med, altså, jeg tror nærmest, at det må være 40% af Frederikshavns indbyggere, der har været med på en eller anden måde, siger hun med et bredt smil.

Norskov er dog ikke forbeholdt frederikshavnerne, statister eller ej. For som selvom dialekten og naturen ikke er til at tage fejl af, så er dramaet nok meget lig det, der sker i mange halvstore provinsbyer rundt omkring i Danmark.

– Der har jo været meget fokus på, at den foregår i Nordjylland Nordjylland Nordjylland, griner hun og fortsætter, men Danmark udenfor København er jo kæmpestort. Og alle små byer kender de der problematikker.

Hvis passionen er der – så gå med den

Hverken familielivet eller arbejdslivet har været kedeligt og forudsigeligt for Anne Sofie. Men passionen for de ting hun gør, har været den røde tråd, og første gang hun skulle være mor, sprang hun da også lige ud i det, uden mulighed for ret meget betænkningstid.

– Da jeg blev gravid med min første søn, Sylvester, gik jeg på mit sidste år på teaterskolen. Jeg gik på hold med Sylvesters far, og der havde ikke været noget flirt i luften. Men så havde vi et fuldemands one night stand. På skolen. På scenen. Og der blev Sylvester lavet. Og da jeg fandt ud af det, der var jeg bare overhovedet ikke i tvivl. Selvfølgelig skulle jeg det! Selvfølgelig skulle vi have det barn, og det syntes han også, at vi skulle. Og så måtte det bære eller briste. Familien skulle underrettes om de store nyheder, og netop den tur hjem til Hirtshals husker Anne Sofie klart og tydeligt.

– Søren (Søren Byder, Anne Sofies ex-mand og børnenes far, red.) havde dårlig mave hele vejen i toget, han var ved at dø af skræk, griner hun.

– Min farmor spurgte: ”Jamen, er du forelsket i ham”? Og jeg svarede ja. ”Så kan jeg overhovedet ikke se, hvad problemet er, for så har I jo det hele” sagde hun så. Det har virkelig plantet sig i mit hoved. At hvis passionen er der, så gå med den! Lad være med at være fornuftig eller tænke, at du måske fortryder. Og det er det bedste, jeg nogensinde har gjort.

Det unge par blev gift og med fire års mellemrum kom to børn mere til verden. Men ægteskabet og passionen varede ikke ved, og skilsmisse var pludselig en realitet.

– Jeg var i en dyb, dyb sorg, men når du har tre små hjerter du skal passe på, så kan du ikke tjekke ud. Så skal du videre. Og de momenter hvor jeg glemte det, der stod hele min familie og sparkede mig op. At være heartbroken det er forfærdeligt. Virkelig forfærdeligt. Men man kommer sig altså også over det. Og Søren og jeg er et sted i dag, hvor jeg har en kæreste, og han har en kæreste, og han har fået et barn mere og har et på vej. Og nu er det som om, det altid har været sådan. Så der er ingen bitterhed eller længsel på den måde. Tværtimod.

Ny kærlighed og ny familiekonstellation

Nu bor Anne Sofie og Mark med deres sammenbragte familie på toppen af Østerbro, og selvom det har været en lang og krævende proces, er de landet på fødderne.

– Jeg synes, at alle gør sig umage, børn og voksne, med at få det til at spille, og det gør det jo heldigvis også for det meste. Men det er så sart, fordi at børnene jo også er skilsmissebørn, og det er noget jeg virkelig har tænkt meget over. Også nu hvor børnene er blevet store, hvor jeg har fået mere tid til at tænke, siger hun og læner sig tilbage i stolen med hænderne i nakken. Blikket er intenst og alvorligt.

– Det er en stor byrde, man lægger på sine børn, når man bliver skilt. Og det bliver man jo! Sådan er det! Men det er en kæmpe byrde. Ikke så meget det med hvorfor mor og far ikke kan være sammen, men mere det der med at skulle frem og tilbage, pakke tasker og holde styr på aftaler. Der er lige pludselig rigtig mange behov. Det skidt, det skrider nogle gange. Og der skal voksne virkelig være gode til at give plads og forstå og tale om tingene, og det synes jeg, vi er gode til. For børn med skilte forældre tager et kæmpe slæb i forvejen. Det er helt vildt, hvad de sådan set skal finde sig i. Hold nu kæft altså!
 Hun smiler skævt og fortæller, at hun nok er lidt af en hønemor.

-Jeg synes, det er en vild nok deal de har, de unger der. Så jeg vil virkelig gerne hjælpe dem så meget jeg overhovedet kan. Så det går meget af min tid med, afslutter hun og slår over i latter.

At gå efter passionen – og pengene

Rollen som mor har uden tvivl været den største i Anne Sofies liv. Men professionelt har hun også taget livtag med lidt af hvert. Satire i City Singler og Live fra Bremen. Drama i Borgen og Norskov. Film, teater, musicals og minsandten om hun ikke også har medvirket i en julekalender. Listen af roller er lang. Og så er der jo alle de tv-programmer, som ikke kræver en skuespiluddannelse, men derimod at man kan trække kendiskortet. For eksempel Vild med dans. Men, hvorfor så meget forskelligt? Svaret er ikke overraskende, nu hvor jeg kender Anne Sofie bare en smule.

– Jamen, jeg går med passionen. Hvis jeg synes, at noget lyder fedt, så gør jeg det. Men jeg siger også nogle gange ja til noget, fordi jeg er broke, siger hun med den største selvfølgelighed og med et smil. Efter en lille pause fortsætter hun.

– Sådan er det også! Der er jo nogle, der har flere muligheder, og kan være meget mere selektive. Det er ikke så tit sket for mig, men det er også okay. Der er noget skønt ved at være skuespiller på den måde som jeg er det, hvor jeg får lov til at lave lidt af det hele, og hvor jeg ikke er for fin til noget. Så skal jeg da i det mindste ikke stresse over det, og om det nu gavner min karriere eller mit image. Det er jeg ikke til, det der. Det er ikke engang sådan et bevidst valg, for nogle gange har det været af nød. Men jeg føler mig rig. Og det er også fedt at vise mine børn, at hey, det er sådan her det er.
 Det handler ikke om faldet, men om hvordan du rejser dig

2018 byder på nye udfordringer for skuespillerinden, som nu tager for sig af endnu en genre, og springer ud som foredragsholder.

– Min overskrift på det hele er, at man ikke skal være nærig med sig selv, men man skal også kræve noget af livet. Og det skal man også selvom det er svært, eller selv om man skammer sig. Hvis man er blevet skilt, eller man er ulykkelig, eller man har mistet alle sine penge. Så skal man stadig stå op og tage det hele, og owne det. Det skal være værdigt. Det synes jeg er sådan et vigtigt budskab! Også fordi man så nemt kan glemme det, imens man skammer sig. Og netop Anne Sofies egne erfaringer med kriser og nedture gør hende til et værdigt talerør for netop det budskab.

– Jeg har haft rigtig mange udfordringer, og skrækscenarier. Skrækscenarier, hvor folk ville lægge sig ned og dø, fordi de troede, at det var det de skulle. Fordi det er så skamfuldt. For eksempel hele finanskrisen og hussalg og sådan noget. At have kæmpe gæld og mavepine som ind i helvede, men finde styrken til stadig at stå op og have friske blomster i vaserne, fordi, det skal man. Hun smækker hånden ned i bordpladen, og der er ingen tvivl om, at nordjyden mener det alvorligt.

– Jeg synes personligt selv, at jeg har rejst mig op mange gange. Og jeg er stadig sådan en som bladene gider snakke med og gider spørge: ”Gud, hvor har du købt den? Hvor er den smuk”. På trods af alt det lort! Og det vil jeg gerne dele. Vise at, det kan man godt. Og det skal man. For lige pludselig er det slut. Man er forpligtet til at rejse sig, have respekt for sig selv, og være sulten og grådig på livet. Jeg håber at mit foredrag kan få folk til at føle sig livsbekræftede, og få dem til at gå derfra med mod og virketrang, og med kærlighed og tilgivelse til sig selv.

Vores tid er gået, og fotografen er på trapperne. Jeg takker for kaffen og mens Anne Sofie følger mig ud gennem stuerne til entreen, falder snakken på fritid og afslapning. Hendes yngste søn, Buster på 10 år, har passet sig selv inde på sit værelse, mens vi har siddet i stuen og talt sammen. Han ligger og ser Ipad fortæller hun og udbryder:

– Altså, hvis jeg kan komme til at ligge en hel dag og se noget godt på Netflix, så gør jeg det!

FAKTA

Anne Sofie Espersen
Født 27. august 1973 i Hirtshals
Uddannelse Skuespiller fra Statens Teaterskole i 1999
Opvækst i Hirtshals med sine 2 ældre søstre, sin far der var selvstændig skibsreder og sin mor som var hjemmegående
Civilstatus Bor sammen med kæresten Mark Linn, som har to børn fra et tidligere forhold
Børn Buster på 10, Sulajma på 14 og Sylvester på 18, som Anne Sofie har med sin tidligere ægtefælle Søren Byder

FAVORITTEN

Bedste bog i 2017 Laura Engstrøms Stemmer af sølv gjorde stort indtryk på mig. Hun kommer som en helt naturvidenskabelig og pragmatisk journalist og møder en magisk verden. Den anden side. Hun er super fed.

Favoritfilm Magnolia er en perfekt film. Kompositorisk og skuespilmæssigt. Men min all time favorite er Spielbergs Jaws.

Favoritmusik Min yndlingsmusik er Radiohead

Hvad får dig til at grine? Lige nu læser jeg Line Knutzon – det får mig til at grine. Jeg kan godt lide når det bliver sort og gakket.