Kom til Pride i Karolinelund

Aalborg Pride så lyset for første gang i juni 2015, hvor 5000 gæstede Karolinelund, og ca. 1500 gik med i paraden.
Denne kommende lørdag, kan du være med, og det er ganske gratis

Budskabet bag Aalborg Pride er i år “Diversity for All”. Den frivillige arbejdsgruppe bag vil særlig gerne, at Nordjyllands version ikke omhandler seksualitet, men mangfoldigheden i, at vi alle skal være her. Børn som ældre. Danske som internationale. Besværede og handicappede som ikke besværede.

– Det er særligt vigtigt for mig, også som heteroseksuel formand, at formidle budskabet, at din seksualitet ikke er din identitet, forklarer Kathrine Skovsgaard, der er formand for Aalborg Pride.

Store navne på scenen

Programmet for i år er derfor meget bredere end sidste år. Med ca. 15 musiknavne og 6 verdener åbner Karolinelund op for en farverig og mangfoldighed. Parken vil byde på Street med hiphop og reggae. Art med kunststykker og Auktion. Food Corner med alt fra indisk til pizza slides. KidsCorner med hoppebord, candyfloss og meget mere. 90’er Venue med disko og bar. Square med utallige af boder, samt Den Store Scene med de store navne som Omar Marzouk, Anne Kejser og Dario von Slutty.

Festlighederne starter med en parade gennem Aalborg midtby. Kildeparken indtages fra kl. 11, hvor Viceborgmester Daniel Nyebo Andersen holder åbningstalen. Herefter vil de ca. 20 tilmeldte grupper og foreninger mm, gå ad Vesterbro, mod Vingårdsgade. Ad Boulevarden, mod Nytorv, og ad Østerbro mod Karolinelund. ”Vi har flere store musikvogne med i år, samt dansegrupper og karnevalsgrupper”, jubler Laura, som til dagligt læser på UCN. Politiet og efterretningstjeneste har været i tæt dialog med Aalborg Pride, og er også synlige under afviklingen på lørdag.

Holdet bag, der består af frivillige kræfter, har knoklet i døgndrift de sidste mange måneder, og de er alle lykkelige over al den opbakning og støtte, som de modtager. Aalborg Pride får dagligt henvendelser fra alt fra politiske grupper til kommercielle, som vil være en del af festem. ”Vi er bare lykkelige over, at der er så megen godhed her i Nordjylland. For på trods af tragedien i Orlando, skal frygt besejres med kærlighed!” jubler Kathrine slutteligt.

Læs også APPETIZEs forsidehistorie om Morgana Le Fay her. Morgana optræder til Pride på lørdag.

Læs mere om Aalborg Pride her