Julens lækreste cookies

Madglæde | Aalborg Chokoladen

Opskriften svarer til 10 store cookies

Ingredienser:
250 g mel
1/2 tsk natron (med top)
1 tsk bagepulver (lige knap)
1 tsk salt
125 g brun farin
125 g sukker
2 tsk vaniljesukker
140 g Lurpak smør, stuetemperatur
1 æg
285 g blandede chokoladeknapper eller fudge eller en blanding deraf 
(Lakridsfudge og hvid chokolade kan anbefales)

Fremgangsmåde:

  1. Bland og sigt de tørre ingredienser i en skål, undtaget alle former for sukker og chokolade.
  2. Pisk smør, sukker, brun farin og vaniljesukker til en lys og luftig masse (5-7 min).
  3. Tilsæt ægget og pisk indtil massen er godt blandet.
  4. Tilsæt melblandingen og bland indtil dejen kun lige hænger sammen.
  5. Nu røres fyldet i til det netop er fordelt – rør endelig ikke for længe.
  6. Kom dejen i en lufttæt beholder eller i en plastikpose og opbevar den på køl i 1-72 timer (36 timer anbefales)
  7. Form dejen i kugler på størrelse med golfbolde (ca. 85 g) og stil dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Da de bliver 10-12 cm i diameter hver, skal de ikke stilles for tæt! Pynt med ekstra chokolade eller fudge. Bages ved 175 ̊c i ca. 18-20 min. til kanten er gyldenbrun og midten stadig er blød. Lad dem afkøle på bagepladen i 15 min. inden de flyttes og afkøles helt.

Se mere på www.aalborgchokoladen.dk