“Jamen, så fuck fuck da” eller… “Hvis I to var ludobrikker, ville I så være slået hjem nu?” Allerede dér er man tilbage i 90’ernes varme, charme og Danmarks måske mest elskede filmklassiker. Men Den Eneste Ene – The Musical er ikke bare nostalgi. Det er en genfødsel. Og den er intet mindre end fantastisk. 6 stjerner. Uden tøven!!
Musicalen bygger på Den Eneste Ene, skrevet og instrueret af Susanne Bier og Kim Fupz Aakeson. Filmen solgte over 800.000 biografbilletter og blev et kulturelt fænomen med replikker, der stadig lever i vores sprog. Nu er historien tilbage, for første gang i 13 år, som en kærlighedsfyldt musical.
I front på scenen står Merete Mærkedahl og Magnus Haugaard som Sus og Niller, og de bærer forestillingen med en naturlighed og varme, der gør det umuligt ikke at blive revet med. Merete Mærkedahl er rørende, sjov og virkelig stærk som Sus. Hun giver karakteren både skrøbelighed og power, og man mærker hendes længsel helt ud til os i salen. Magnus Haugaard spiller Niller med den helt rigtige blanding af kejtet charme og oprigtighed. Han er så troværdig, at man får lyst til at kramme ham.
Men særligt én præstation brændte sig fast, da jeg gik hjem den aften og det var Sofie Jo Kaufmanas som Stella. Hun er ganske enkelt som skabt til den rolle. Stella er temperamentsfuld, dramatisk og larger-than-life, og Sofie rammer hver eneste nuance. Hun har timing, karisma og en naturlig autoritet på scenen, der gør det umuligt at tage øjnene fra hende når hun er på. Samtidig formår hun at give Stella dybde og sårbarhed, så hun ikke bare bliver en karikatur. Det føles ikke som en rolle, hun spiller, det føles som en rolle hun ejer.
Niclas Kølpin tilfører Knud både intensitet og humor, og Ulla Vejby er sprudlende og naturlig i sin rolle. Ensemblet arbejder med en energi og et samspil, der løfter forestillingen til et niveau, hvor man mærker, at det her er mere end en opsætning, det er en kærlighedserklæring.
Musikken er forestillingens bankende hjerte. Publikum kan glæde sig til et genhør med ikoniske 90’er-numre som “Don’t Look for Love” og “The One and Only” af Thomas Helmig. Men her i musicalen får sangene nyt liv. De er nemlig blevet fortolket på dansk, og det klæder dem overraskende godt. Det gør noget særligt ved stemningen, at teksterne pludselig ligger helt tæt på. Man lytter anderledes på en måde, hvis du spørger mig. De velkendte melodier vækker nostalgien, men de danske versioner giver sangene en ny intimitet, der passer perfekt ind i fortællingen.
Forestillingen er en romantisk, livsbekræftende og rørende fortælling om at turde tage springet, når man mindst venter det. Om de spor, vi sætter i hinanden. Om moderskab, håb og om at finde en ny begyndelse midt i det, der brister. Jeg synes den her musical, er en musikalsk hyldest til hverdagsromantik og den føles både nostalgisk og aktuel på samme tid.
Den Eneste Ene – The Musical havde premiere torsdag den 26. februar i Tivolis Koncertsal og spiller derefter i Holstebro og Vejle. Hvis publikum tager imod den, som den fortjener, bliver det her endnu en megasucces. Det her er ikke bare en tur i teatret. Det er en påmindelse om, hvorfor vi forelskede os i historien første gang og hvorfor vi stadig har brug for den.
6 stjerner. Og gå så ind og se den!
