Inspiration til vinterfrakker

Står du og mangler en ny frakke denne sæson, så er det bestemt ikke den værste sæson at have brug for det. Det er så mange varianter at vælge imellem at der er noget for en hver smag. Det varierer fra de helt klassiske modeller mht. både snit og farver, til de farverige eller mønstrede, pelsede ellers ej…..

Jeg ejer ikke en vinterjakke, da jeg til hver en tid vil foretrække at have længde på, gerne helt ned til knæene som min. Jeg synes det gør en stor forskel mht. at holde varmen.

Den ternede og den camel-farvede frakker er begge fra Acne og er samme model. De får et helt forskellige udtryk pga. metervaren. Er man lidt mere dristig, ville klart hoppe på den ternede. Den er vanvittig flot, meget oppe i tiden, men stadig klassisk pga. snittet.

Generelt er der utrolig meget camel-farvet på markedet. Men det behøver ikke at være klassisk og kedeligt, se bare den vamsede model fra Envii. Jeg kan lige forestille mig hvor rar den måtte være at pakke sin ind i på en kold vintermorgen. Den grønne model laver flere mærker og du kan finde dem i flere prisklasser. En populær model som har en kåbeagtig facon og giver figur med bæltet i taljen. Den grønne farve er en af sæsonens fremtrædende farver, så drist dig evt. til at vælge den i denne, stadig dæmpede, farver fremfor de sikre grå eller sort.

Dynejakkerne spiller også en stor roller, og jeg må indrømme at denne lange model virkelig tiltaler mig. De fås også i rigtig mange prisklasser, men denne er fra Envii til 1.100kr.

Mit drømmekøb denne sæson ville være en lang, sennepsgul frakke. Jeg elsker den farve!

Så se dig godt omkring, hvis du er på udkig, det er så meget godt at vælge imellem!