Miraklet skete. Konfetti og hænderne op. Halleluja! Det lykkedes mig for første gang i 7-8 år at holde sommerferie!!! Det er ikke mindre end en sensation!
Hold nu op, hvor var det tiltrængt! Kunne ligesom mærke, at alt i kroppen bare skreg efter ro, ikke at skulle noget som helst! Men hvor var det svært samtidig. Har kørt i så højt gear i så mange år, at jeg slet ikke ved, hvordan man holder ferie. Måtte Google mig til Quickfix -løsninger og Vacations for Dummies. For hvordan holder man egentlig ferie? Og hvad er ferie? Når man er så passioneret omkring det, man laver, er det jo svært at skal tage fri fra det. Det virker nærmest som en straf at skulle holde op…eller det har det i hvert fald altid gjort for mig. Nok hvorfor jeg ikke har holdt ferie. Men gennem årene har jeg langsomt erkendt at uden hvile og ro, når jeg jo ikke at reflektere, og det er jo netop i refleksionen, at det der magiske sker.
Så jeg besluttede mig allerede ved årsskiftet for, at det skulle blive den første sommer, siden jeg er blevet selvstændig, at jeg ikke skulle være med i nogen større i events eller festivaler!
Dette skulle blive sommeren, hvor jeg i stedet for: deltog (gerne passivt, gerne bagerst, gerne helt usynlig) i en masse dejlige arrangementer og tiltag. For virkelig selv for en gangs skyld på egen krop at især at mærke glæden ved den oplevelse, som faktisk bliver skabt. For jeg -om nogen- ved at visse øjeblikke ikke kan genskabes. (Læs: hende som ofte har stået med en event og tænkt bare: vi lige kunne gentage det igen) (bare for lige rigtig selv at opleve det hele).
Jeg har været så meget i mit hoved – gerne fem ti skridt foran- for altid at kunne forudsige udfordringer og mindske risikoen, at jeg selv ofte aldrig rigtig har været til stede -sådan rigtig nærværende- til mange af mine foretagende. Og hold op, hvor
har det ofte været utilfredsstillende. Det at have brugt måneder efter måneder, måske endda år og så ikke selv sådan virkelig få så meget ud af det. Bevares, det har jo altid været for at glæde andre, berige nogen og gøre en forskel.
Det er kedelige kom måske der, da jeg pludselig erkendte, at jeg måske fuldstændig og helt og aldeles, glemte mig selv i det. Jeg havde så travlt med at udvikle noget, at gøre noget for nogen – ja måske for at finde meningen med livet eller måske for at få oplevelsen af, at min gøren her på planeten ligesom har et større formål end mig selv.
Det har altid forekommet mig ret overfladisk blot at skulle berige sig selv med materielle ting. (Sådan tror jeg, de fleste har det…). Men ja det er ene førte lidt ligesom til det andet, og pludselig erkendte jeg at for at kunne være noget for nogen, så må man være noget for sig selv. Så derfor stod den på ferie. Og det lykkedes mig at nå på to-tre uger! Fuldstændig
vildt, at det kunne lade sig gøre. Men da jeg først ligesom havde ”lært”, hvordan det føles på egen krop at give slip, lade stå til og blot observere, ja så føles det virkelig godt!
Jeg fik læst 7-næsten 8 bøger og fik masser af vind og vand i garnet på de norske sejlture. Helt vidunderligt! (Vi -kæresten og jeg- trængte begge til de sejlture, væk fra altid. Alt flytte-rodet, alle beslutningerne: skal vi beholde alle dine gryder, eller skal vi virkelig have tre juicemaskiner etc? Jesus – puh… Han og jeg har mange ting – hver for sig –og sammen ja nu dobbelt af nærmest alt.
Og nu er jeg ligesom tabt, for kom så meget til at lide det, at jeg syntes, det var ulideligt at skulle stoppe igen. Og særligt her nu efter ferien, hvor jeg er i gang som alle andre, og oplever hvordan varmen gør det lidt svært at koncentrere sig, og hvordan den fantastiske sol får én til at ville tilbringe mere tid ude end inde, især hvor lidt tillokkende en skærm er.
(Mens du læser vil jeg lige indrømme overfor dig, at du læser en tekst, jeg har indtalt. Hvorfor også talesproget. Hold nu k…jeg elsker den her funktion! Elsker hvordan IT bare gøre tingene nemmere og nemmere).
(Bonus fakta, du kan roligt springe over denne del men… jeg indtaler nærmest alle mine sms’er og beskeder flest mulige steder, og besvarer flere og flere mails ved at indtale. Tried it? Kan varmt anbefales).
Well fremad… Noget af det der er i støbeskeen for efteråret er blandt andet, at jeg her i september er konferencier med efterårsmessen i Dronninglund. En tilbagevendende begivenhed som den lokale Lions kvindeklub står bag hvert andet år. Et fantastisk initiativ, som handler om at samle de lokale kræfter og med synergiens kræft hjælpe hinanden med at skabe synlighed for sig selv og hinanden. Men måske også bevise at man stadigvæk kan en masse i de mindre byer. Jeg havde også æren for to år tilbage og glæder mig allerede til at møde og måske gense de lokale kræfter i min hjemby. Messen er første weekend i september, 7-8. i Dronninglund-hallerne.
I september har vi med Skyggebørn vores første foredrag i København, hvor den daglige leder, Jes Dige fortæller om, hvor stor en forskel det gør at turde tale netop der, hvor de fleste tier. Foredraget er 25. September. Vi har haft to foredrag i
Aalborg som var udsolgt på henholdsvis seks og 24 timer. Så efterspørgslen er stor. Foredraget efter København bliver 21. oktober i Aarhus og 21. november i Odense.
Du kan dog også komme til at opleve Jes i Aalborg d. 10. oktober i forbindelse med filmfestivalen Dont Fear the Weird arrangeret af blandt andet Psykiatrien, Sind, Aalborg Kommune, Biffen, Kildehuset og KaffeFair. Her taler han i cirka 45 minutter ud fra filmen Inderst Inde. Du kan fra 1. september finde billetterne på Biffens hjemmeside. Jeg kan virkelig kun anbefale denne festival.
Fokus er: Vi skal alle være her! – også dig med diagnosen – og uanset hvilken! Bare BRIIIING it! Vi lever
efterhånden i et samfund, hvor de færreste familier, vennegrupper og arbejdspladser går foruden min 1 – 2 diagnose. – og hvad så? – ja fokusbehovet ligger i, at det er forbundet med så meget skam – så megen tabu, og det SKAL ændres!
En diagnose er ikke noget man ER, det er noget man HAR – ligesom man har en taske, en bil eller et behov. – så vi kan SAMMEN tale om det – nedbryde fordommene og tabuet og starte med at stille spørgsmål, fremfor at fordømme.
Jeg VED, du kender min 1 person med en diagnose – måske endda dig selv. – så måske er du selv nysgerrig – måske ønsker du selv andre forhold? Så vær med 8.-10. oktober! SAMMEN kan vi ændre vores måde at omgåes hinanden på. – til at udbedre forståelse, accept og respekt.
10. oktober afvikler jeg et foredrag med Frank, som tager sit publikum med på en vild rejse gennem en helt vanvittig opvækst. Kort fortalt fra en nærmest kidnapning som seksårig til en hverdag lukket inde i et skab, for dernæst hvordan volden i større
større grad udvikler sig, til et resultat af at han som tolvårig drak en flaske vodka dagligt og blev tilhænger af Skinheads i sydtyskland. På trods af alt, at være kommet ud af og fungere som konsulent for det danske politi.
En berigende, skræmmende og fascinerende rejse om en mand som om nogen beviser, at det, at du ikke troede, kunne ske, faktisk sker. At hvert sjette barn i Danmark faktisk lever i en voldelig relationer, og at omsorgssvigt har fatale konsekvenser. – og værst af alt, hvordan vi er bange for ar gribe ind, og derfor undgår det, og dermed svigter en masse uskyldige børn.
Frank beriger sit publikum med redskaber, værktøjer og indsigt i, hvad vi faktisk kan gøre for de børn omkring os, hvor vi ellers føler os magtesløse. Jeg kan kun på mit varmeste anbefale dig dette foredrag. Se mere på min Facebookside og læs om Frank på hjemmesiden www.vejenud.com. Om du i det daglige erhvervsmæssigt beskæftiger dig eller ej, så lover jeg dig, du bliver beriget.
Nå nu vil jeg ud i solen og nyde den i min have. (min første egen rigtige have – and that’s big!) Med fuglekvidre og ænder i baghaven ud til engen. Heeeeerligt. Især nu med blå himmel og fuld sol. Skal nyyydes max – ligner regnen snart kommer.
Tak fordi du tog dig tid til at læse med. Jeg håber, du fik lidt med dig – om ikke andet, vil jeg gerne høre hvad. Del gerne dine tanker med mig. Store som små. Halvstøbte som gennemtænkte.
Med ønsket om du må have den dejligste uge!
