Nordkraft byder i december måned på en række gratis arrangementer for hele familien – alt fra musikalske oplevelser og fællessang til juleklip og filmquiz. Allerede fra den 1. december kan gæster opleve et vinterligt Nordkraft, når sneen falder i og forvandler den store hal til et vinterlandskab gennem hele måneden.
Musik i hele huset
I løbet af december kan du opleve flere forskellige koncerter:
- 01.12: Den Rytmiske – Saxofonkursister v/Caroline Zalcmann kl. 16.30-17.00 på Turbinetorvet samt Aalborg Koncertkors Julekoncert kl. 19.30 i Kedelhallen.
- 02.12 kl. 18.00: Aalborg Kulturskole – koncert med Klassisk MGK og Talentklasse i Kedelhallen.
- 04.12 kl. 15.00-15.30: Waves Up North låner Kedelhallen og holder en fyraftens-minikoncert.
- 05.12 kl. 09.15: Den Rytmiske afholder som sædvanlig fællessang på Turbinetorvet.
Juleklip for hele familien
Den 6. december kl. 13.00-15.00 inviterer Biffen til juleklippedag for hele familien i Kedelhallen. Her kan man klippe julepynt af gamle filmplakater, mens der vises julefilm for børn på det store lærred.
Test din filmviden
Den 15. december fra kl. 19.00 rykker Biffens populære filmquiz ind i Kedelhallen, hvor der skal quizzes om alt fra ikoniske replikker til overraskende filmfakta, denne gang i juleversion – og det er helt gratis og uden tilmelding. Der er mulighed for at vinde præmier fra Azzurra, Borgergade 2 og selvfølgelig Biffen selv.
Samlet kalender:
- Fra 01.12: VINTERLANDSKAB i Kedelhallen
- 01.12 kl. 16.30-17.00: Den Rytmiske – saxofonkoncert v/ Turbinetorvet
- 01.12 kl. 19.30: Den Rytmiske – Aalborg Koncertkors Julekoncert
- 02.12 kl. 18.00: Aalborg Kulturskole – Klassisk MGK og Talentklasse koncert
- 04.12 kl. 15.00-15.30: Waves Up North – minikoncert
- 05.12 kl. 09.15: Den Rytmiske – fællessang på Turbinetorvet
06.12 kl. 13.00-15.00: Biffen – juleklippedag med filmhygge og julesnacks - 15.12 fra kl. 19.00: Biffen – julefilmquiz i Kedelhallen
Så kom forbi, og mærk decemberhyggen i Nordkraft.











