Glæde

tekst JOSEFINE PASSER | illustration HELENE AABO

Der var engang, hvor vi slog øjnene op om morgenen og tænkte muligheder og glæde, regninger, hvad skal vi have til aftensmad og vejret. I disse dage banker ord som overvågning, muslimer, straf, krig, ulve og hvad skal vi have til aftensmad og vejret, på som noget af det første, allerede inden vi har fået vores morgenkaffe eller økologiske grønne urtete med valnød og ingefær

Starten på året herhjemme var hård. Jeg var nede og rode rundt i kulkælderen, og kom hostende, feberramt og forvildet op af kælderen midt i foråret. Præget af sygdom, utilstrækkelighed, dårlig wi-fi både i synapser, hypofyse, tentakler og hormoner – alt i alt sagt på jævnt nordjysk var det hele bare pissetræls. Og så stod man dææær … og skulle gerne være overskudsagtig og rummelig, mens begge dele lå gemt under et palmetræ i Langtbortistan.

Der er kun én vej. Op på hesten igen. Se sig selv i spejlet og tage det første skridt og derefter det næste. TUD! Så det kan mærkes ind i sjælen og grin, om muligt, lige så meget. Lad latteren smitte af på de små neuropeptider (et lille protein tilknyttet vores nervesystem), så de danser og basher alle de negative vibes tilbage til den mørke middelalder.

Jeg har pakket en lille hyggetaske med friskpresset appelsinjuice og en energiglad tortellinisalat, sammen med ’Glædens Bog’. ’Glædens Bog’ er en samtale mellem Hans Hellighed Dalai Lama og den sydafrikanske Ærkebiskop Desmond Tutu, og stille bevæger jeg mig ned til Fjorden, imens jeg stadig gemmer min hals bag et stort tørklæde. En lun vestenvind danser forførende tango med de fortøjede både i havnen, og min hals og min strube er ikke helt klar til verden endnu. Jeg er stadig sårbar.

Undertitlen på Glædens bog lyder ”Fang lykken i en turbulent verden”. Meget af det der står på hver side, er ikke nyt for mig, og jeg forsøger at efterleve det, så godt jeg kan. Se mit liv med de ”blå briller” på og finde alle de skæve vinkler og de små grønne spirer, der pibler op over alt – altid, også når jeg rammes af bekymringerne, mismod, angsten, og alt det andet mudder mit lille hoved kan skabe. Og den varme, glæde, medfølelse og også i særdeleshed humor, der strømmer fra Dalai Lama og Ærkebiskop Tutu, to mennesker der har oplevet særdeles meget modgang og gru, håbløshed og turbulens, er ren råcreme for sjælen. Dalai Lamas personlige tolk gennem flere årtier, Thupten Jinpa, siger det meget smukt i bogen ”Et frygtløst hjerte”:

’Gid alle væsener må finde lykken og dens årsager.
Gid alle væsener må være fri for lidelse og dens årsager.
Gid alle væsener aldrig måtte være afsondret fra glæde og være fri for elendighed.
Gid alle væsener må dvæle i sindsro, fri for bindingers og modviljens fordomme.’
Mere indviklet er det ikke.

Vi besidder som mennesker fire grundfølelser. Vrede, sorg, frygt og glæde. Og vi bestemmer jo selv, hvor meget hver af disse grundfølelser skal diktere vores liv. Når jeg ser udover vores samfund som helhed i dag, synes jeg meget bliver dikteret ud fra både frygt og vrede. Frygt for både meget stort og meget småt og vreden over ikke at føle sig hørt og forstået. Så bobler følelserne over i gryden, i et dansende kogepunkt, og rammer alt indenfor rækkevidde. Glæden må vi så selv krydre med, alt det vi kan. Som små hobbitkokke med alt for store hvide kokkehatte på, må vi løbe efter i en rasende fart og kaste om os med friskhakkede krydderurter og sommerbær, så vi ikke falder om og lander i bitterhedssuppen med hovedet først.

Jeg forsøger at eliminere så meget vrede og frygt fra mit liv, som jeg kan. Sorgen er kærligheden til dem jeg ikke kan nå, så den bor i mig, som en kærlig, smuk, vis og god ven. Og glæden finder jeg ofte, både i stort og småt. Lige nu glædes jeg over at vores grønne planter i vindueskarmene sprutter af glæde og lyset er vendt tilbage både udenpå og indeni.

Oppe i Himalayas bjerge mellem Indien og Kina ligger en lille bjergstat der hedder Bhutan. Deres infrastruktur er ikke det vilde, stor økonomisk vækst og rigdom hænger vist også lidt i bremsen, men til gengæld har de noget, som ingen andre lande har. De har et lykkeministerium. Lykke er en alvorlig sag i Bhutan, og det er dét kontor i regeringen, der har allerflest ansatte. Bhutan regner ikke landets succes ud fra bruttonationalprodukter, skoletests, økonomisk vækst og størrelsen på landets bilpark og huspriser. Nej, de måler den i det nationale brutto-lykke indeks. Landets evne til at skabe det bedste fundament for en lykkelig befolkning. Jeg synes, det både er rørende, sjovt, finurligt og fornuftigt.

Vi kan aldrig få for meget glæde ind på kontoen. Jeg har søgt Turistchefen i Bhutans venskab på facebook … Jeg er sikker på hendes statusopdateringer vil være friske krydderurter og sommerbær på min digitale nyhedsvæg.

TIL SLUT – En lille keramikskål, en slidt sølvgaffel, duften af frisk basilikum og lyden af en kat der spinner …

DEN GLADE TORTELLINI SALAT M. FRISKE ASPARGES

300 – 400 gr. Tortellini
1 bdt. friske grønne asparges
Svampe! De dejligste af slagsen du kan få fat i
Lidt soltørrede tomater (gerne i olie)
Lidt baskegod olivenolie og lys balsamico i små stænk

MARINADE TIL SVAMPE:

Flydende honning, gerne akacie
1 lime
Lidt frisk, meget finthakket, chili
Skær/riv dine svampe forsigtigt i mindre stykker, men ikke for små – da de jo svinder lidt under marinering. Marinér dem i minimum en time inden servering.

Skær de soltørrede tomater og asparges i mundrette stykker.
De friske tortellini koges al dente og blandes med et godt stænk olivenolie og bittesmå stænk balsamico, inden de afkøles, (så undgår du at de klistrer sammen og går i stykker). Kog asparges – men lad dem næsten kun lige smage på vandet! Så er det op igen, og hurtigt i sien under iskold vand, så de bevarer både farve og sprødhed. Kværn frisk peber og lidt godt salt over, og pynt evt. med lidt FRISK basilikum eller frisk oregano i den smukke skål du har valgt til din salat.

Velbekomme!