Fisk på budget

Tekst & foto Laura Sahl

Jeg elsker sommeraftener, hvor man kan sidde lang tid ude med familie og venner. Noget af det bedste jeg kan servere, er skaldyrs/fiske-fad med godt brød og hjemmerørt mayo. Jeg synes dog, at det kan være en dyr fornøjelse, så jeg har lavet opskriften på en skøn omgang skaldyr og fisk. Fadet bestod af lækre pil-selv-rejer, dampede muslinger og hjemmelavede friterede blæksprutteringe. Som tilbehør lavede jeg en hjemmerørt mayo med dild-smag, og et godt brød. Dertil fik vi et glas koldt hvidvin – det var simpelthen smagen af sommer. Hele herligheden kostede 180 kr, hvilket jeg synes, er en yderst god pris, for så lækkert fisk og skaldyr. Det handler tit om, at man bare skal vælge de lidt billigere råvarer, og tilberede det godt, så er oplevelsen fantastisk!

God fornøjelse.

4 personer

Jeg købte en pose pil-selv-rejer (de kan købes i flere velassorterede butikker). De skulle bare tø op, og så var de klar til servering. Jeg lagde dem på fadet som de var, så kunne vi selv sidde og pille dem ved bordet. Det er vildt hyggeligt! Jeg købte et rigtig godt brød ved Lagkagehuset. Det varmede jeg i ovnen, og det smagte skønt som tilbehør!

Friterede blæksprutteringe:

En hel frisk blæksprutte (jeg købte den mindste, da det bare skulle være en mindre snack)
1 æg
4 spsk mel
4 dl rasp

Dild-Mayo:

2 æggeblommer
1 tsk. sennepskorn
1 tsk. hvidvinseddike
Citron
Salt og friskkværnet peber
Ca. 2-3 dl. smagsneutral olie
En halv flaske friske urter med Dild-smag. (Kan købes i flere velassorterede butikker. De står ved frugt og grønt)

Hvidvinsdampede blåmuslinger:

Et net friske blåmuslinger
2 dl hvidvin

Sådan gør du

Blæksputteringe: Rens og rengør blæksprutten, og skær den i tynde strimler. Vend blækspruttestyk- kerne i mel, æg og rasp. Varm en tykbundet gryde op med olie (jeg havde mit komfur på 7 ud af 9), og tilbered stykkerne til de er gyldne og sprøde.

Dild-Mayo: Æggeblomme, sennep, eddike, salt og peber piskes sammen. Tilsæt olien lidt ad gangen, pisk mayo’en indtil olien er optaget i blandingen. Konsistensen skal være tyk og cremet. Smag til med ca. en halv flaske flydende urter, salt, peber og citron.

Blåmuslinger: Start med at rense blåmuslingerne, jeg bruger en stålsvamp, så er det nemmere at rengøre dem. Hvis de er åbne, kan man banke dem ned i bordet, hvis de ikke lukker sig, skal de smides ud. Varm olie godt op i en tykbundet gryde – jeg havde mit komfur på max! Smid nu muslingerne og hvidvin i gryden, kom låg på, og lad dem dampe, til de alle er åbne. Cirka 3-5 minutter. Dem der er lukket, skal smides ud. Anret og spis mens de er varme og lækre.