Familien med skønheden fra Stillehavet

tekst NELLY SANDER | foto LOUISE DYBBRO

Mor og søn fremstiller produkterne. Far og datter sælger dem. I familien Christensen har man altid hjulpet hinanden, og sådan er virkeligheden stadigvæk på hudplejevirksomheden Beauté Pacifique i Hadsund

– Jeg husker tydeligt, at vi som børn gik rundt med testplastre, hvor de kan lægge nogle forskellige ingredienser eller cremer på huden og så putte plaster henover. Dem gik mig og mine brødre altid rundt med. Så testede vi et eller andet i en uge, og så testede vi noget andet i en anden uge, fortæller datter Amalie A.K. Andersen, som i dag er general manager i hudplejevirksomheden Beauté Pacifique.

Rengøring, etiketter og et væld af produkter

Det hersker ingen tvivl om, at den samlede husstand i familien Christensen altid har været en del af virksomheden Beauté Pacifique.

De aftener, hvor der skulle måles på resultaterne bag plastrene, sad de tre børn linet op og fik huden scannet af forældrene. Amalie A.K. Andersen og hendes to brødre syntes, det var spændende, når plastrene skulle fjernes, og der skulle måles fugtighed og effektivitet af en eller anden ingrediens. Og det var ikke kun børnene, der lagde hud til.

– Vores egne arme så lige sådanne ud. Tænk dig det sammenhold, det giver, supplerer hendes far, Flemming K. Christensen, som er grundlægger og administrerende direktør i Beauté Pacifique.

Det var ikke kun med plastre på armene, at de tre børn mærkede, at deres forældre arbejdede med hudpleje.

– Vores brusekabine derhjemme var altid fyldt med tusinder af forskellige prøver. Som teenagepige var det superfedt at kunne bruge den ene balsam efter den anden eller en ny shampoo eller et eller andet. Der var altid noget nyt. Det var et mekka.

Barndommen var dog ikke kun et liv i luksus med lækre produkter ad libitum. Der skulle også bestilles noget for lommepengene.

– Alle vores børn er startet deres karriere med at gøre rent i firmaet. Og vi har siddet utallige aftener derhjemme og klistret etiketter på alle mulige flasker og ditten og datten. Det var også billetten til at forstå, at her hjælper vi hinanden, og vi har en mission, og vi kan tjene penge alle sammen. Det kaster noget af sig, hvis du yder noget, fortæller Flemming K. Christensen.

Der blev rørt i gryderne

Flemming K. Christensen og hans kone Margith Adler er heller ikke selv kommet sovende til deres succes. Idéen til Beauté Pacifique tog fart engang Flemming K. Christensen var på besøg hos en virksomhed i København sammen med en hudlæge. Flemming K. Christensen havde på det tidspunkt sammen med en kompagnon en virksomhed, der solgte hudscannere til hudlæger. Scannerne, der ved hjælp af ultralyd kunne vise et tværsnit af hudlagene, kunne bruges til at kigge på syg hud, for eksempel et bekymrende modermærke

– Når man måler på et modermærke, der er forkert, skal man også altid måle på nabohuden, som er rask, for at have et sammenligningsgrundlag.

Tilbage ved virksomhedsbesøget i København nævnte hudlægen for Flemming K. Christensen, at man ved hjælp af A-vitamin kan lave radikalt om på en hud, der er ved at få hudkræft.

– Så tænkte jeg: Hold da op, det er der potentiale i. Jeg vidste, at rask hud er alt muligt, og det var pærenemt at se hudens biologiske alder. Så begyndte det at blive interessant. Tænk hvis man kunne lave en hudplejeserie, som faktisk kunne flytte det her billede, så huden blev yngre.

Flemming K. Christensen er uddannet ingeniør, og med hans egne ord går det fag ud på at lave noget, der ikke findes. Det er det, ingeniører kan.

Ægtefællen Margith Adler, der er laborant, havde på daværende tidspunkt købt en sæbefabrik, hvor hun selv havde været ansat. Her var hun vant til at fremstille forskellige flydende rengøringspro- dukter og sæber og shampooer, og hun var helt med på idéen om at udvikle creme.

– Du drømmer ikke om, hvor mange nætter vi har stået og rørt i gryderne henne på min kones fabrik og hjemme i køkkenet for at lave den perfekte creme. Det var nemlig ikke spor let. Vi kom jo ikke fra branchen, og der er ingen der har lært os det. Vi har selv fundet ud af det hele.

Bo–té Pasifik

Efterhånden som cremen begyndte at tage form, var ægteparret heldige at komme i kontakt med dygtige og erfarne folk fra hudplejebranchen, der blandt andet rådgav dem om design og navn.

– Vi startede med at sælge i USA før Danmark, og derovre sagde
de til os, at det skulle hedde noget fransk, for ellers troede folk ikke på, at det var noget spændende fra Europa. Det skulle have et fransk præg.

Navnet endte som bekendt med at blive Beauté Pacifique, der betyder skønhed fra Stillehavet. Det bygger på, at ideen til en meget vigtig ingrediens blev hentet i japanske fisk, som netop kommer fra Stillehavet.

Og Beauté og Pacifique er ikke just ord, der falder let i munden på ikke-franskkyndige.

– Det kan du tro, vi har døjet med. Det var endda så slemt at vi har fået navnet indtalt på Googles stemmegenerator, så folk kan gå på Google og få det udtalt, hvis de ikke selv tør sige det. I Danmark var fru Jensen ikke så meget for at sige det, men det havde det der lille skær af mystik, som gjorde at det var lidt iøjnefaldende, kan man sige. I lang tid her i Nordjylland var det ”den der fra Hadsund” eller ”den med det blå låg”. Men det var også fint.

Mund til mund-metoden

I dag ligger navnet naturligt på manges læber. Beauté Pacifique har i dag omkring 35 ansatte, og på hylderne står næsten 50 forskellige produkter, der alle produceres på Margith Adlers fabrik, som hedder GMPack

Beauté Pacifique har en stab på omkring 20 konsulenter der rejser rundt og besøger forskellige butikker, der sælger produkterne. Her tilbyder de scanning til kunderne, så de kan få et øjebliksbillede af deres hud og rådgivning om, nøjagtig hvilke produkter der passer bedst til deres hud. I Hadsund afholdes fredagsklinikker, hvor Beauté Pacifique arbejder sammen med en hudlæge, der stiller diagnoser og rådgiver klienterne om, hvilke produkter, der passer til deres hud. Det kan naturligvis også være medicinske produkter på recept fra apoteket, når det er det, der kræves.

Alle data gemmes, så kunden kan komme igen og få foretaget en ny scanning, der viser, hvor meget behandlingen har hjulpet.

– De hudlæger, vi arbejder sammen med, er helt fantastiske til at stille diagnoser. Du kan tænke dig, at hvis en person i mange år har gået med en forkert diagnose, så er problemet jo heller ikke blevet løst. Men når hudlægen så stiller den rigtige diagnose og fortæller, hvordan vedkommende skal begå sig, hvad han eller hun skal ned på apoteket og købe, og hvad vedkommende kan bruge fra vores regi, så hjælper det. Og det ser vi igen og igen og igen.

Flemming K. Christensen oplever, at den gode gamle mund til mund-metode kommer i anvendelsen – at folk fortæller deres bekendte, at de er sluppet af med deres hudproblemer, og – lige så vigtigt – hvordan det er gået til. Med andre ord: Den bedste reklame en virksomhed kan få. Og som en slags sidegevinst er resultaterne af scanningerne guld værd i virksomhedens produktudvikling.

– Vi vil hjælpe en helt masse mennesker og så lære af det. Vi kan bruge det i produktudviklingen, for når folk åbner sig, lærer vi at forstå, hvad er det for nogen problemer, de har. Og det gør de over for en læge.

Royalt stjernestøv

Det kører for Beauté Pacifique. For et par år siden fik virksomheden besøg af selveste hendes kongelige højhed Dronning Margrethe. Det var en stor – og naturligvis speciel – oplevelse for Flemming K. Christensen.

– Inden hun skulle komme, havde jeg spurgt hendes hofmarskal, Christian–Eugen von Olsen, om jeg skulle tilbyde dronningen at blive scannet. Vi tilbyder jo altid vores gæster at blive scannet. Først på armen og så i ansigtet.

Christian–Eugen von Olsen sagde, at det måtte han gerne. Men at han skulle trække følehornene til sig, hvis han kunne mærke, at majestæten ikke var tilpas med det. Dronningen var helt med på idéen, dog med et enkelt forbehold, fortæller Flemming K. Christensen:

– Da vi skulle til at scanne hende, fik hun lige viftet hele sit følge ud. Det kom ikke dem ved. Kun hofdamen blev tilbage.

Og nu vi er ved de kongelige, har Flemming K. Christensen også haft fornøjelsen af at møde kronprinsesse Mary. Beauté Pacifique arbejder tæt sammen med den kendte makeupartist Søren Hedegaard, som giver input til, hvordan cremerne danner det bedste grundlag for makeup. Søren Hedegaard er ansat som kronprinsesse Marys private makeup-artist. Og engang var Flemming K. Christensen i Warszawa med en erhvervsdelegation, som Mary og Frederik stod i spidsen for.

– Mary kom hen til mig og sagde direkte – hvor der stod en 6–7 journalister lige ved siden af – at vores produkter er hendes absolutte yndlingsprodukter, og at hun bruger vores Serum Paradoxe hver eneste dag. Så svulmede mit hjerte, kan jeg love dig.

Familiekabalen, der er ved at gå op

Selvom Amalie A.K. Andersen ligesom sine brødre var ”børnearbejder” på virksomheden, var det ikke den vej, hun orienterede sig efter skolen. Hun kom i lære som salgsassistent i en tøjbutik og bagefter læste hun handelsøkonom med fokus på indkøb.

– Jeg havde ingen planer om at komme ind i firmaet. Alligevel tror jeg, at jeg har skrevet samtlige af mine projekter på skolerne om Beauté Pacifique, så der var alligevel noget stolthed og noget interesse.

Og Flemming K. Christensen understreger, at han har holdt sig pænt i baggrunden uden at hverken presse eller lokke.

– Det kan jeg sige med oprejst pande, at det har jeg absolut ikke gjort. Vi har altid været hunderædde for at lægge pres på og der- med skabe et ulykkeligt liv. Du husker nok serien med radiofabrik- ken, det havde vi hele tiden for øje. Men pludselig ville de jo. Og det gjaldt dem begge to, siger han og henviser til sønnen Christian K. Christensen, som arbejder i søstervirksomheden GMPack, der fremstiller Beauté Pacifiques produkter. Han er kørt i stilling til at overtage ledelsen af GMPack efter moren Margith Adler, ligesom Amalie A.K. Andersen er arvtager i Beauté Pacifique efter faren Flemming K. Christensen.

Familiens tredje efterkommer, sønnen Jens A. Christensen er uddannet cand.scient.soc. og ansat i et forsikringsselskab i København.

– Han har sine helt egne cirkler og har ingen interesse i selv at have noget med cremer og produktion at gøre. Det er ufatteligt heldigt, for hvis der var lidt tristhed over, at ikke alle kunne være med, så ville det være tungt at bære, siger Flemming K. Christensen.

Amalie Adler Kjærgaard Andersen

Født 17. oktober 1985
Civilstatus Gift med Morten Adler Kjærgaard Andersen
Børn Clara og Valdemar
Søskende To brødre – Christian og Jens
Uddannelse Handelsøkonom med speciale i logistik og Supply chain Management
Bopæl Arden

Søndagsmiddage uden cremesnak

Amalie A.K. Andersen understreger, at selvom hendes bror Jens ikke er direkte involveret i de to familievirksomheder, følger han dem tæt.

– Han har den største interesse og er enormt stolt af det, der er præsteret. Han elsker at høre om det. Han er den bedste ambassadør, man kan have, og fortæller vidt og bredt om det.

Alligevel kan familien godt samles uden at tale om cremer, hårprodukter og hudpleje.

– Ja, jeg kan, siger Amalie A.K. Andersen og sender sin far et drillende blik.

Alligevel bliver de to enige om, at det kan de vist godt. Sådan da.

– Hvis der er nogen spændende nyheder, så nævner vi det, men det er jo også fordi vores ægtefæller er en lige så stor del af det på det personlige plan. De hører jo også alle vores sorger og glæder, og de glæder sig på vores vegne, fortæller Amalie A.K. Andersen. Hendes far nikker og supplerer:

– Heldigvis har vi de fire børnebørn, her er de jo enormt gode. For når de er med, er vi alle sammen interesserede i dem, og de er jo heldigvis altid med. Undtagen på fredagsmøderne, hvor far og datter, mor og søn mødes hos forældrene og drikker en kop kaffe og lige diskuterer, hvad de har lavet i løbet af ugen, og hvad der eventuelt måtte være af problemer.

Fremtiden og ønsker for den

Flemming K. Christensen fylder 69 år til april og er så småt begyndt at trappe ned.

– Jah, det hedder sig, at jeg ikke er her om mandagen og om fredagen, og det er som regel sådan det er. Undtagen når Amalie har fået sat så meget i gang, at man ikke kan holde fri alligevel. Og så smiler vi over det, for det er jo dejligt også. Sådan er det, og det samme gælder min kone Margit og vores søn Christian.

Han kan ikke fortælle, hvornår han stopper helt, for det ved ingen. Ikke engang han selv.

På spørgsmålet om, hvad hans største ønske for firmaets fremtid er, kommer svaret til gengæld prompte:

– Det er, at vores børn skal få glæde ved det i det daglige, og at de aldrig nogensinde skal løbe ind i nogen ubehageligheder selvfølgelig. At deres ægteskaber holder til at være så meget på arbejde, og at børnene stortrives. Og at vi må være med i det. Om ikke andet så som observatører, så vi kan være med til at dele de glæder, der er.

Amalie A.K. Andersen nikker. Der er ingen tvivl om, at virksomhederne altid vil være et fælles projekt i en eller anden grad. Hun tøver heller ikke, da hun skal nævne sit eget ønske for virksomhedens fremtid:

– Det overordnede mål er at overtage verden. At se det vokse, jeg elsker at se det vokse. Vi har lige kastet os over Tyskland, og når man får de der hverdagssuccesser ”Nu kom der en forhandler mere, og så fik vi åbnet en ny kæde”, det er da fedt. Det elsker jeg.