Et shoppingcenter i forvandling

REKLAME I SHOPPEN, AALBORG

Annonce Meget er sket siden Nordisk Film Biografer åbnede i Shoppen 17. marts 2016 med seks topmoderne biografsale og blev startskuddet for ’Det nye Shoppen’. For få dage siden åbnede hele tre nye butikker – Børnenes Kartel, Schou Bertelsen Sko og Luksus, og der er netop kommet en pressemeddelelse fra shoppingcentret om, at Intersport åbner Danmarks største Intersport outlet butik på 1300 m2

Før det nye Shoppen blev præsenteret for nu godt to og et halvt år siden, var shoppingcentret plaget af tomme butikslokaler, kliniske gange og få kunder, og det var blevet til den generelle fortælling om Shoppen. Derfor valgte man fra den nye ledelse af Shoppen at ændre til et helt nyt udtryk både designmæssigt fysisk i centeret, men også hele den visuelle identitet blev udskiftet. Det er en proces, der har været i gang i nu to og et halvt år og peaker nu med de her fire butiksåbninger. Over sommeren er der desuden blevet taget de første spadestik til indretningen af forpladsen, hvor formålet er at skabe et hyggeligt udendørsmiljø som et af de eneste i området.

På udlejningssiden er der sket mange ændringer gennem de seneste par år – både med butikker der er fraflyttet, men bestemt også med nytilkomne, der endda har været nye for ikke bare området, men hele landsdelen. Her er der tale om det store kongerige af fashion Kings & Queens, der åbnede sidste år i september som første butik nord for Esbjerg. Det helt nye koncept af VILA er bygget sammen med Kings & Queens, og begge butikker er blevet taget rigtig godt imod. Men det er ikke de eneste nye, der er kommet til. Siden biografåbningen er der åbnet en H&M Home som den første i landsdelen, en Kochs Kaffebar, iHelp og den populære burgerjoint Holy Cow.

– Det har været en vildt spændende proces at være igennem her de seneste to-tre år med både op- og nedture. Vi er naturligvis kede af de butikker, der har været nødsaget til at lukke, men det har samtidig givet os muligheden for at gøre noget nyt med centret og skabe noget, som ikke findes andre steder i landsdelen. Især H&M Home og Kings & Queens har givet rigtig meget til Shoppen, og nu har vi fået flere nye og spændende butikker, som vi håber, kunderne tager godt imod, udtaler centerchef Natascha Frost Kjelds.

Grand Opening – unikke butikker

Fredag den 28. september var der Grand Opening i Shoppen. Denne gang på hele tre nye butikker. Børnenes Kartel er ligesom Kings & Queens en butik, du ikke finder andre steder i Nordjylland. Dermed ikke sagt, at nordjyderne ikke kender til det unikke børneunivers. Børnenes Kartel har nemlig tæt på 15.000 følgere på Instagram, og da nyheden om åbningen i Shoppen blev afsløret, var der stor begejstring blandt følgerne. Børnenes Kartel går meget op i at håndplukke deres varer, og de går ikke på kompromis med kvaliteten.

– Vi knuselsker vores ting og alt er valgt med hjertet, lyder det fra Heidi Ritter, der sammen med sin mand Torben startede Børnenes Kartel. Deres butikker er en skøn blanding af legetøj og interiør indenfor alt det, de synes, der er bedst samt et lille udvalg af babytøj. Butikken i Shoppen er nu deres største butik fyldt med masser af kvalitetsmærker.

Den anden butik, der er åbnet i Shoppen, er den historisk familieejet skobutik Schou Bertelsen Sko. Familien åbnede skobutikken i Nørresundby helt tilbage til 1905. I dag drives butikken af Sine Schou Bertelsen, som er fjerde generation. Nu er Sines søster Dida også blevet en større del af det, og de har sammen åbnet den nye Schou Bertelsen Sko i Shoppen. Butikken er fyldt med de helt store mærker som Ecco, Skechers, Rieker, Fitflop og mange flere. Noget af det søstrene lægger meget vægt på er, at kunden skal være i centrum, og de glæder sig til at give kunderne i Shoppen en personlig og professionel betjening.

Står foråret på konfirmation, så er der nu også mulighed for at finde den perfekte drømmekjole i Shoppen. LUXUX åbnede også fredag den 28. september, og denne butik kommer til at være i Shoppen til og med januar 2019. Anne Svalgaard Toftild er kvinden bag LUXUX. Hun har indrettet en tidligere baptistkirke i Birkelse til en brudesalon, hvor hun sælger sine egne kjoler fra LUXUX mærket samt kjoler fra de store internationale modehuse, og der er både kjoler til bruden og konfirmanden. Butikken i Shoppen er udelukkende konfirmationskjoler, og der er masser af smukke kjoler. I uge 41 bliver kjolerne vist frem til konfirmandmodeshow i Shoppen, og allerede 350 gæster har sikret sig en billet.

Et levende shoppingcenter

Netop events som konfirmandmodeshow er også noget, der har kendetegnet Shoppen i hele denne forvandlingsproces. Bare i 2018 har Shoppen budt velkommen til Boligtrends 2018 i samarbejde med APPETIZE, Mode- og Skønhedsevent med bl.a. Sarah Grünewald som oplægsholder, foredrag med Camilla Framnes og et stort modeshow med Kings & Queens, VILA og Bahne for 120 gæster. Efteråret byder foruden konfirmandmodeshow på GASTROtrends 2018 også i samarbejde med APPETIZE og forskellige juleaktiviteter.

– Vi afholder disse temaevents for vores kunder for at gøre noget anderledes og for at give kunderne en god oplevelse. Vi er så glade for, hvor godt vores events bliver taget imod, og tilbagemeldingerne fra både gæster og vores butikker er meget positive. Det er helt klart noget, vi vil gøre meget mere af, og vi vil forsøge at inddrage vores meget forskelligartede butikker og restauranter på kryds og tværs i kombination med lokale aktører fra Nordjylland, men også gerne flere store navne som eksempelvis Sarah Grünewald, der var på besøg hos os i maj, udtaler centerchef Natascha Frost Kjelds.

Udsigt til flere nye butikker

Med tre nyåbnede butikker, en fortsat udvikling på dekorationen af centret, masser af events og tiltag er der allerede i det tidligere efterår sket rigtig meget i Shoppen, og det fortsætter. Shoppingcentret er lige nu i fuld gang med at gøre klar til at kunne åbne Danmarks største Intersport Outlet butik på i alt 1.300 m2. Butikken åbner allerede inden jul, og det bliver et sportsunivers fyldt med alle de kendte mærker – bare til under den halve pris for mange af varerne. Der kan nemlig altid spares op til 70 procent på alle de kendte mærker, og der kommer nye varer i butikken hver uge.

Der sker altså mange nye ting i Shoppen, og udviklingen fortsætter. Der er stadig et par enkelte tomme lejemål tilbage i stueetagen, hvor shoppingcentret er i dialog med forskellige aktører. Derudover er der i øjeblikket en proces i gang med et helt nyt koncept til første salen, som Shoppen glæder sig til at kunne præsentere.