En kulturskat er borte

Så er det snart en uge siden, at Danmarks nationalskjald sov stille ind. Puha, den kunne mærkes. Selv om man ikke kender manden, så har han jo været soundtrack til rigtig mange menneskers liv.

Han har i hvert fald med jævne mellemrum været lydsporet til mit liv. Fx da det første album ’Kim Larsen & Kjukken’ udkom i sommeren 1996. Cd’en sad i bilens anlæg hele vejen ned igennem Europa på bilferie, mens mit 12-årige jeg sloges med min søskende på bagsædet. Nummeret ’Jyllingevej’ maner stadig billeder frem af en blå camplet på en sydlandsk campingplads, lige meget hvor og hvornår jeg hører det.

Men Kim Larsen er ikke bare en stor del af den danske musikhistorie. Han har jo også bidraget til dansk film, både med titelsange til flere, fx Tarzan Mama Mia, og en enkelt ikonisk filmrolle, nemlig Benny i ’Midt om Natten’

I den sidste uge jeg snakket med en del, der kommer fra samme generation som jeg selv, og alle husker tilbage på filmen som noget helt specielt. For det første er soundtracket fyldt med sange som ’Midt om Natten’, ’Susan Himmelblå’ og ’Papirsklip’. Filmen havde også det hele; action, en kærlighedshistorie, samfundskritik og humor.

Jeg genså filmen i går og var overrasket over, hvor meget den stadig holder. Jeg bliver stadig revet med af deres bestræbelser om at skabe et minisamfund, hvor alle de skæve eksistenser fik lov til at få plads, det hårdtprøvede venskab mellem Arnold (Erik Clausen) og Benny, og Bennys dilemma, da han kommer til at træde langt over lovens grænser i forsøget på at beholde deres paradis.

Filmen er ligesom de allerbedste af Kim Larsens sange; på overfladen er den ganske simpel og uden nykker, men med hjerte til overflod, så alle kan relatere til den og lade sig rive med. Her er ikke en masse lag man skal forstå, men bare en historie med noget på hjerte. For det var jo det, som Kim Larsen kunne, hvilket også er blevet bevist i løbet af den sidste uge. Han kunne samle os alle sammen på tværs af klasse og politisk ståsted.

Æret været hans minde…