Digitalt på dupperne

Reklame | Thorkild Kristensen

Ejendomsmæglerfirmaet Thorkild Kristensen tager de mest moderne midler i brug, når de sælger liebhaverboliger i hele Nordjylland

Med 30 år på bagen indtager Thorkild Kristensen pladsen som Aalborgs mest erfarne ejendomsmægler. Men det betyder bestemt ikke, at der er groet mos på metoderne, når Nordjyllands bedste boliger skal vises frem for interesserede købere.

Inspiration fra udlandet og kunderne

”Vi har haft fokus på nytænkning i mange år,” siger Frank Vestergaard Andersen, der er en af virksomhedens fire indehavere og har ansvaret for den digitale strategi. ”Vi skeler til, hvad man gør i udlandet, og vi tager gerne til Oslo, Stockholm eller London for at hente inspiration. Men vi er også selv kreative og kommer med nye idéer. Vi lytter til kunderne og laver de præsentationer, de ønsker sig.”

Det kan ikke komme bag på nogen, at potentielle købere gerne vil se den bolig, de overvejer at investere i. Men det kan være svært, hvis den ikke er bygget endnu. Thorkild Kristensen har tidligere hejst interesserede købere op i en kran, så de kunne fornemme udsigten fra en lejlighed under opførelse. Når det kom til indretningen, måtte de tage til takke med en foreløbig tegning.

Så godt som at VR’e der

”Kunderne bliver mere krævende, og de vil se præcist, hvordan det bliver i virkeligheden. Derfor har vi investeret i virtual reality- briller, der giver en fantastisk 360-graders oplevelse af boligerne, inden de er bygget. Man kan se dørhåndtagene, lamperne, pla- ceringen af radiatorerne, afstanden fra håndvasken til komfuret og lysindfaldet i soveværelset. Det er så godt som at være der. Det gør det nemmere for køberne at tage beslutningen, når de kan se detaljerne og fornemme, om de kan lide stilen,” forklarer Frank Vestergaard Andersen.

Den virtuelle fremvisning bliver blandt andet brugt i forbindelse med salget af 44 lejligheder i den kommende 11 etager høje bygning, Fjordtårnet, på Nørresundby Havnefront. Ved hjælp af virtual reality-brillerne kan man få en oplevelse af den unikke fjordudsigt, der er fra alle lejlighederne.

Følelser på Facebook

Boliger til salg markedsføres sædvanligvis i aviser, på mæglersites og boligportaler. Men de sociale medier har vendt op og ned på danskernes medieadfærd, og mange benytter ikke de traditionelle medier mere. Derfor har Thorkild Kristensen udviklet en ny markedsføringspakke, TKBoost, der har fokus på de sociale medier. Det har flere fordele for sælger, siger Frank Vestergaard Andersen: ”Facebook og Instagram er steder, hvor folk deler deres drømme. Vi forsøger at vække købernes interesse ved at lægge billeder op, der kun viser udvalgte dele af en bolig. Det handler om stil og følelser, så man skaber en god stemning omkring boligen.

På den måde rammer vi ikke bare de aktivt boligsøgende, men også de passive, der drømmer om et nyt hjem, men endnu ikke er aktivt søgende. Samtidig kan vi lave målrettet annoncering, så boligen bliver set af købere, der passer til den i familiemønster og livsstil.”

12 fremvisninger på en uge

Christian Kjelde og kæresten Lene har oplevet, hvor effektivt TKBoost kan være. Da deres smukke herskabslejlighed på det indre Østerbro i Aalborg skulle sælges, var de ikke i tvivl om, at de sociale medier var den rette tilgang for dem: ”Vi ønskede at spare på markedsføringsbudgettet. Vi aftalte derfor et forsøg over tre uger, hvor lejligheden kun blev markedsført gennem køberkartoteket og Facebook.”

I løbet af den første uge havde parret 12 fremvisninger: 10 forskellige købere så på lejligheden, og to af dem vendte tilbage for en ekstra fremvisning. ”Vi havde en travl uge,” griner Christian og fortsætter: ”Der var fire, der var interesserede i lejligheden, og en var klar til at købe med det samme.”

I alt gik der kun 14 dage, fra parret satte lejligheden til salg, til de havde købers underskrift på kontrakten. Med den slags nytænkning og resultater er det intet under, at Thorkild Kristensen efter 30 år fortsat er en af Aalborgs mest sælgende ejendomsmægler.