Det handler om Dirch

tekst CHRISTINA SVENDSEN | foto presse

I efteråret har Aalborg Kongres & Kultur Center premiere på Dirch – en musikalsk komedie om mennesket, myten og komikeren. Komikeren Andreas Bo spiller hovedrollen som Passer. Vi har fanget ham på mail til en snak om, hvordan det føles at skulle gå i den store komikers fodspor

Andreas Bo er for alvor blevet kendt for at have et uovertruffet gummiansigt, der blev foldet som diverse danske personligheder i Live fra Bremen. Her parodierede han mesterligt og morsomt Villy Søvndal, Johannes Møllehave og mange, mange flere. Fælles for dem alle var, at det aldrig blev ondskabsfuldt, men altid var lavet med et glimt i øjet. Det gælder også til oktober, når han går på scenen i Aalborg Kongres & Kultur Center, som Danmarks nok mest elskede komiker gennem tiden, Dirch Passer.

Hvorfor har I valgt at omdrejningspunktet skulle være på forholdet mellem Kjeld og Dirch?


– Det er en historisk kendt sag, at forholdet og det professionelle makkerskab med Kjeld var det, der løftede Dirch fra at være en meget sjov mand med STOR lyst til at få folks kærlighed og latter til at være mere reflekterende, samarbejdende, givende mand. I samarbejdet med Kjeld Petersen lærte han at sætte stort fokus på makkerskab og timing.
 Det er værd at huske at hylde “den hvide klovn” som står ved siden af “den sjove populære klovn”.

Jeres cast til forestillingen er en god blanding af skuespillere og komikere, kan I lære noget af hinanden?

– Det er oven i købet en blanding af MUSIKERE, skuespillere og komikere. Dirch havde en fed sangstemme. Kunstarterne smelter sammen i denne forestilling, ligesom de gør det i komik-teatret, revyen osv.
Det dejlige her er, at de ældste af os svagt kan huske Dirch, hvor de yngste er født efter hans død. Således har vi alle bare en brændende lyst til at hylde Danmarks største stjerne igennem tiderne, og ikke en trang til at fremstille et subjektivt billede af Dirch eller forsvare en tid, en genre eller at fortælle om “dengang alting var bedre”.

Hvad kan man forvente sig af forestillingen?

– Først og fremmest HISTORIEN om Dirch Hartvig Passer. Dem han mødte, arbejdede sammen med, giftede sig med og blev slidt ned
af. Vi stiller spørgsmålet: Hvorfor skulle han (og Kjeld og alle de andre) dø så tidligt. Var det tiden? Faget? Populariteten? Opvæksten? MEN frem for alt er forestillingen et festfyrværkeri af sang, musik, jokes, gak, optrin og plat. Et show. Med tidens musik, lange ben, lækre kællinger, sjove mænd, sprut og saltstænger.

Hvad tror du gjorde forholdet mellem Kjeld og Dirch så specielt?


– Jeg har nævnt det tidligere. Men vi finder alle soul-mates i livet. Både privat og professionelt. Det er jo det, vi skal finde ud af, men jeg tror, at Kjeld forvandlede Dirch fra et kreativt legebarn til en struktureret håndværker uden at ødelægge hans kaotiske og barnlige og lystbetonede kreative drivkraft.

Hvad er dit eget forhold til Dirch Passer?

– MASSER af barndomsminder. Han er den, jeg husker bedst. I en tid med 20 danske tv-kananler kan man vel næsten ikke forestille sig, hvor stor en stjerne Dirch var i en tid med monopol og et snævert mediebillede. Jeg betragter ham som en af de ypperste af den slags komikere, jeg elsker og føler mig som en del af (uden nogen sammenligning). Dem som “de almindelige” godt kan lide, fordi de er helt umiddelbart sjove, men som kultur-eksperter, anmeldere og teater-belæste anser for at være banale, for meget og platte.

Hvad er tankerne om at skulle spille ham?

– Kun at jeg glæder mig til at være med til at fortælle historien om ham. Jeg skal jo ikke VÆRE ham, men fremstille ham biografisk, som vi gør med mennesker, som har betydet noget for vores fælles historie. Jeg er bare en skuespiller, som skal formidle en karakter. At det er Dirch Passer er sjovt, men det sætter på ingen måde et lighedstegn mellem ham og jeg, selvom jeg også er komiker. Det er mit håb, at folk vil forstå, at dette handler om Dirch Passer og ikke om mig.

Hvorfor tror du, at han stadig er relevant i dag?

– Fordi han ikke gad arbejde med politisk komik. Han ville være klovn, og det er tidløst. Og fordi han var kendt og døde alt for tidligt. Klassisk kombination for udødelighed: Kurt Cobain, Jim Morrison, Amy Winehouse, Marylin Monroe, Titanic…

Hvem er dine egne forbilleder?

– Samme type komikere som Dirch. Herhjemme kunne man nævne Ulf, Søren Ø, Mick Øgendahl, Drengene fra Angora.
 I udlandet: Sasha Byron Cohen, Jerry Lewis og min store helt Jim Carrey.

Hvad er din favoritfilm, sketch, eller andet med Dirch?

– Jeg synes Dirch var bedst i sine unge år, hvor han havde timing sammen med Kjeld. Hvor han var fit og opsøgende. Der er reklamer fra den tid med ham og Kjeld, hvor jeg finder ham fantastisk. Men af ting som folk kender, er jeg mest vild med den russiske klovn, som tryller med vodka og med “hvem har du kysset i din gadedør”.

Andreas Bo er helt sin egen, men man kan sagtens mærke arven fra den store Dirch i hans komik. Dirch har nemlig sat et stort aftryk på nutidens komikere og har opnået en respekt, som han selv nok ville være overrasket over, men i den grad har fortjent.