Der findes vitterligt mennesker, der ikke tror på julemanden, fuldstændig på samme vis som de ikke tror på klimakriser, havfruer, engle eller husspøgelser. Der findes mennesker der ikke tror på skovbundens magi, ingefærens opløftende væsen eller den glade plante, og det er ofte de samme mennesker, der heller ikke tror på nisser
Lige nu befinder vi os i en heksekedel af huskesedler, guirlander, LEDlys, brunkager og hedeture. Vi kæmper os igennem snurretoppe, juletræer og julefrokoster, gaveindkøb, onlinetilbud, utålmodige hjertebørn og lidt for syrlig juleglögg for at nå målet om nogle uger, og henne om hjørnet, i ly fra vores store menneskeskygger, sidder en lille fyr med plirrende øjne og buttede fingre, og holder øje med os. Han ryster lidt på hovedet, klør sig i huen og trækker op i sine uldne bukser. Træk nu vejret … tror jeg, han tænker.
Det kan godt være vi fornemmer julen som en travl tid, hvor vi ofte halser lidt efter og stresser lidt for meget, og måske føler os som Kaninen med uret i Alice i Eventyrland, men noget af det ganske smukke ved juletiden er også, at det er på den tid af året, hvor vi som voksne genfinder vores store børnehjerter, og hvor vi i vinterkulden og den kulsorte ulvetime, har lige så let til latter som på den luneste og lyseste sommeraften. På smukkeste vis lader vi vores hjerter og sjæle drysses med tryllestøv, og for en stund, ser vi verden i børnehøjde igen. Vi lader livets magi træde ind i manegen og vi møder hinanden med den uforbeholdne næstekærlighed og glæde, der ville klæde vores jordklode året rundt.
Dem der kender mig, eller har fulgt mig et stykke tid, vil vide at hos os bor der nisser. Hele året rundt. Jeg ser dem ikke tit, men vi lever side om side og giver plads til hinanden. Jeg sætter ikke risengrød frem eller andet til dem. De tager nemlig selv, hvad deres kære hjerter og maver måtte begære. I går fandt jeg bittesmå fodaftryk nede i køleskabets osteskuffe, da Hummushjerte igennem det sidste stykke tid har udviklet en stor lyst til både myseost og gorgonzola. Måske er hun gravid… det ville være så eventyrligt stort! Ellers elsker hun at sidde og putte sig i vores store velduftende basilikumplante, når jeg står og kokkererer langtidssimrende gryderetter, og derfor ved jeg også ofte, hvor hun befinder sig i lejligheden, lige dér hvor der pludselig dufter meget intenst af basilikum! Hendes mand, Angus, har en forkærlighed for god mørk belgisk munkeøl, som han gerne drikker et enkelt fingerbøl af sammen med Lars, når Lars kommer hjem fra en aftenvagt i hjemmeplejen. Ellers elsker Angus at gå og smånippe af de gode sager, vi stiller frem til Shivas søn, Elefantguden, Ganesha inde i stuen, han nyder at vende livets store og ofte uforståelige kvindespørgsmål med Jesus’ veninde Magdalene henne i den solfyldte vindueskarm, eller få sig en god lang filosofisk middagslur sammen med Buddha ovre på bogreolen. Jeg ved, de kommunikerer meget sammen om klodens tilstand og om Angus’ store forkærlighed for dyr og naturen. Han blev som ganske ung nisse uddannet tømrer og møbelsnedker og bruger meget tid oppe i skovene omkring Grindsted og Brønderslev med at hjælpe sine slægtninge med indretning og vedligehold af deres hjem.
Vi ser hvad vi gerne vil se, og ved juletid er vores sanser lidt mere åbne overfor al den magi, der befinder sig lige foran vores næser året rundt. Tænk nu hvis vi var lige så søde, kærlige og venlige overfor hinanden i februar som i december. At vi magtede evnen til at rumme og favne, også i april og ikke kun i det blide lys fra en adventskrans og under misteltenen.
Jeg fejrer solens komme ved Vintersolhverv, lyset der vender tilbage sammen med det spirende liv. Jeg elsker både nisser, Bodhisattvaer, elverbørn og alfeunger, og jeg hopper af glæde over en nybagt belgisk vaffel med is og et kræmmerhus med lune nyligt ristede sukkermandler i lommen. Jeg drikker en juleøl for meget og indtager ofte flere æbleskiver end mandariner, og hver morgen jeg vågner, er jeg lige forundret over hvordan det dog kan være så mørkt og blæsende! Så ligesom de fleste andre er jeg en myretue af yin & yang. Paradoksal i min tilgang til december, månederne, årets gang og livet i sig selv.
Nisserne er her året rundt, det samme er alle elvere og alfer, alle vores gode intentioner blomstrer i særdeleshed lige nu og i januar, men de er her jo… hele året. Julen ville ikke være julen, hvis den varede hele året, så kunne den være lige meget, ligesom fødselsdage og de ekstra store lagkager fyldt med flødeskum og jordbær. Så husk nu at spise, drikke og elske. Spis alt for mange confiterede andelår med den forbudte sovs, og alt for meget flødestuvet grønlangkål og store nougatbomber med overdådighedsmarcipan. Drik for pokker – den gode rødvin, den svulmende og skummende mørke øl og den iskolde hjemmelavede kærlighedskryddersnaps, og elsk! Både din nabo, din umulige familie og socialrådgiver og selvfølgelig alle ungerne omkring os med deres store stjernelys i øjnene. Det hele er jo slut igen om lidt… med mindre vi husker at tage blot en lille snert af den fantastiske magi med i inderlommen til de lidt trælse tider, der måtte vente et sted derude. Så når jeg så tager mig selv i at småtude lidt over januars ulidelige tristesse om en god måneds tid og februars uendelighed, så må jeg hellere huske at læse min egen juleklumme engang til.
I kærlighed.
Glædelig Jul & Et smukt og berigende skønt godt nyt år.
Josefine
