DA TV-PARADOKSET RAMTE

tekst og foto CECILIE WENNERLIN

Det var en mandag formiddag.

Det var der, det skete…

Vejret var regnfuldt, men vi stod indenfor i den velkendte lugt af svømmehal med lyde af plask og ekko rundt omkring os.

Ingen af os vidste, det ville ske. Vi ænsede det ikke i processen op til. Vi var blinde.

Vi skulle bare lige have 40 minutters svømning sammen, inden vi begge skulle på arbejde.

Ungerne var i børnehave.

Bare Christian og jeg. Sammen.

Alt var godt omkring os i det bassin. Vi havde svømmet lidt begge to, og musklerne var løsnet op. Rart.

Hvad der væltede det hele, ved jeg stadig ikke, men det var Christian, der startede, så det er nok mest hans skyld, kan man sige.

Det var som et domino-spil, hvor første væltede brik udløser en kaskade af væltede brikker.

”Der er virkelig skønt her i dag. Selvom det er godt besøgt, så er der fin plads, synes jeg.”

”Ja, helt sikkert. Godt vi kom af sted.”

”Ja.”

”Ej, kan du ikke huske det afsnit af Gurli Gris, hvor Far Gris skal hoppe ned i en pool, hvor det så bare ikke siger noget, da han rammer vandet, selvom de har stået og været mega bange for, at han skulle lave et kæmpe plask?”

”JO! Og det giver bare ingen mening, for han er jo en stor Far Gris, og det burde jo sige rigtig meget plask!”

 ”Den er bare syret, den scene…”

”Præcis…”

”Ligesom der, hvor de skal hen til Bedstefar Gris, og….”

…og sådan fortsatte det i 10 minutter.

10 dyrebare minutter ud af de 40 minutter, vi havde haft mulighed for at bruge udelukkende til voksentid i svømmehallen.

10 dyrebare minutter, hvor vi kunne have snakket om solide, voksne ting, som f.eks. parforhold, personlig udvikling eller bare noget med de praktiske forhold omkring skift til vinterdæk, for det er jo også ved at være den tid, og lige pludselig er der frost jo.

Men nej.

De skulle bruges på Gurli Gris.

Jamen, Cecilie (er der måske nogen, der tænker), hvorfor er det da så forfærdeligt? Herregud.

Jeg er glad for det spørgsmål, og det vil jeg rigtig gerne uddybe (kan jeg blive politiker engang, tror I… eller… ej, vel? Eller..? Nå, nevermind.)

Fordi. Det er sådan, at lyden af vores hjem nu i flere måneder har været lig med lyden af Gurli Gris-stemmer og Gurli Gris-intro.

Om morgenen, når jeg sidder over min morgenkaffe med mascara på hagen og et ansigt, der vil være meget uheldigt på noget som helst billede, kan jeg høre lyden af dialog mellem Mor Gris og Far Gris nede fra TV’et. Og selvom man har hørt det mange gange, så holder man ikke op med at reflektere over det. Jeg gør i hvert fald ikke.

Tværtimod.

Og i den situation er det helt umuligt for mig ikke at komme til at tænke på, hvor meget Far Gris egentlig fucker op. Nøj, hvor har han dårlig dømmekraft helt generelt.

Det kommer f.eks. til udtryk, da de skal på ferie og når at køre i præcis 2,5 sekund (!) inden, han farer vild.

(Og der kan man sige, det kan jo sagtens være, Far Gris og Mor Gris har været sammen i så lang tid, at hun ser bagom de her ting og rummer ham med alt, hvad han er, men så håber jeg da, at han lige giver den en ekstra skalle på deres bryllupsdag f.eks… eller i det mindste lige inviterer hende ud at spise regelmæssigt eller tit køber blomster. Men det tror jeg bare ikke rigtig på, at han gør.)

Jojo, vi har da pause fra det, når vi er på arbejde, når ungerne er i børnehave eller beskæftiget med noget andet, men den følelse, der opstår i kroppen, når lyden af Mor Gris og Far Gris-dialog rammer en kl. 06.20 for 160. morgen i træk… den er godt nok noget andet.

Men det, der så bare er med Gurli Gris, er, at den i små sporadiske momenter kan være en lille smule sjov for voksne. Og det er jo også derfor, at det overhovedet kunne finde sted, at vi kom til at bruge værdifuld svømmehalsvoksentid på at tale om den.

Og der er jo nok sket det nu, at vi har hadet Gurli Gris så meget, at vi ufrivilligt er kommet til at kunne lide den lidt…

Hvad vi gør herfra ved jeg ikke. Men fremadrettet vil jeg under alle omstændigheder kæmpe for, at der ikke går Gurli Gris i den på andre voksne tidspunkter. De vinterdæk må bare noget mere ind i billedet.

¨¨¨¨¨¨¨¨

Tak, fordi du læste med 🙂