Blog: Simply The Best Tina

Tekst Anette Vedfald | Foto Presse

Jeg har næsten lige afsluttet bogen ’Mit Livs Kærlighed’, der handler om og er skrevet af Tina Turner. Selvom bogen var oversat fra engelsk, så var den alligevel ret vel fortalt og skrevet. Den var faktisk så forbløffende spændende, at jeg vitterlig dårligt kunne lade den ligge. Jeg havde for mange år siden set filmen ’What’s Love Got To Do With It’ og kendte således godt til historien om Ike og Tina. Men ud over dén fortælling, så indeholdte bogen også hvad der skete efter at Tina Turner forlod Ike samt hvor hun er i sit liv nu.

Anna Mae Bullock

Anna Mae Bullock blev født i 1939 i Brownsville, Tennesse, i USA. Her startede hun med at synge i kirkekor. Senere flyttede hun til St. Louis, hvor hun på natklubben Manhattan ClubIke Turner spille i 1957. Hun endte derefter med at komme med i hans band Kings of Rhythm og i 1960 blev Tina Turner ”født”, da Anna Mae under dette kunstnernavn udgav nummeret ’A Fool In Love’. Dét nummer, og mange andre som eksempelvis ’Nutbush City Limit’ og ’River Deep – Mountain High’, optrådte hun sammen med sin daværende kæreste (og senere ægtemand) Ike Turner med, indtil hun forlod ham i 1976. Det var for Anna Mae desværre et meget turbulent forhold med masser af fysisk og psykisk vold, hvorom sandheden endeligt kom frem i hendes første selvbiografi fra 1986.

Musikken

1983 udgav hun singlerne ’Let’s Stay Together’ og ’Private Dancer’ som soloartist, og gjorde således et stort comeback på den internationale musikscene. Senere fulgte flere store hits, som blandt andre ’Typical Male’, ’I Don’t Wanna Lose You’ og ’What’s Love Got To Do With It’. Hun fik også en filmrolle som Aunty Entity i filmen ’Mad Max Beyond Thunderdome’ (1985), til hvilken hun desuden også indspillede titelsangen ’We Don’t Need Another Hero’. Derudover har hun indspillet flere duetter med andre kunstnere, som ifølge hendes bog også er og var hendes personlige venner. Det drejer sig blandet om numre som ’Cosas Della Vita’ med Eros Ramazzotti, ’Tonight’ med David Bowie og ’It’s Only Love’ med Bryan Adams. I nyere tid har hun udgivet hits som f.eks. ’Goldeneye’ og ’When The Heartache Is Over’. Men uanset hvordan man vender og drejer det, så er ’The Best’ nok hendes allerstørste hit i og med at det er kendt verden over. Om ikke andet så på baggrund af at det næsten dagligt anvendes til diverse sportsstævner og fodboldkampe.

Fælles for alle Tina Turners hits er at de virker ægte, selvom hun ofte ikke selv har skrevet dem. Hendes stærke vokal er uden lige, og hun leverer dén både med råstyrke, kækhed og sensualitet. Hun udgør derfor ikke alene gennem sin historie – men også igennem sin musik – et forbillede, jeg som kvinde kan spejle mig i. Hendes musik er stadig yderst holdbar. Men den er jo så også skrevet af nogle af musikindustriens største hitmagere i det 20. århundrede, som eksempelvis Mark Knopfler, Mike Chapman og Terry Britten.

Et tidsløst ikon

For mig er Tina Turner endnu én af de mange store kunstnere, som jeg husker så godt fra min barndom. Mine forældre købte flere af hendes albums og jeg tror sågar også, at de havde én af hendes koncerter på et VHS-bånd. Som barn ser man jo alle voksne som ”gamle”. Så jeg anså hende derfor hverken som yngre eller ældre end de fleste, ej sagt heller som mørk for den sags skyld. I dag er Tina Turner gået på pension, men det var netop noget af det image hun havde – at hun ikke var defineret af alder eller hudfarve. Hvilket jeg rigtig godt kan lide. Med hendes statur, attitude og tøjstil var hun på en måde både tidsløs og samtidig ret definerende for den tid, som hun optrådte i. Måske det er sådan, fordi hun på sin egen måde var revolutionerende både i forhold til alder, hudfarve, køn og smag. Hun er derfor også ret svær at komme udenom, og for mig fremstår hun som en kæmpe stjerne og inspirerende kvinde. Ét af mine egne favoritnumre er desuden ’Foreign Affair’, fordi det bare har det her ret lækre beat, saxofon og sensualitet over sig. Et meget gennemarbejdet og velproduceret nummer.

I dag er Tina Turner 80 år gammel, og har sammen med sin mand, Erwin Bach, trukket sig tilbage til deres Chateau Algonquin i Schweiz. Hun er blevet fri af fortidens dæmon, Ike Turner, og ud over at hun er blevet schweizisk statsborger, så lader hun også til at være lykkelig og i zen med livet og dets fortrædeligheder og glæder.