Asiatisk wok

advertorial

– Claus Holms kyllinge-/mangosalat i wok og ingefærris med rosin

Wokkens vugge står i Asien, og wokken findes i stort set alle kinesiske hjem og bruges også flittigt i de autentiske, asiatiske gadekøkkener, hvor duftene fra lynstegte grøntsager, soya og kød blander sig med gadens livlige atmosfære. Kunne du tænke dig, at ”wokke” forårets, spæde grøntsager til sunde og velsmagende retter, så lad wokken flytte ind i køkkenet

Det skal du bruge:

1 spsk. sesamolie
2 kyllingebryster med skind, skåret i tynde strimler
2 cm frisk ingefær, skrællet og skåret i meget fine tern
1 løg, pillet og skåret i tynde både
1 porre, vasket og renset og skåret i tynde ringe
2 gulerødder, skrællet og skåret i tynde skiver
1/2 dl soyasauce
1 chili, finthakket
1 spsk. oystersauce

Kom lidt sesamolie i wokken og varm den godt op. Rist brysterne i 4-5 min. og fjern kødet. Tilsæt mere olie og grøntsagerne. Tilsæt soja, chili og oystersauce samt kødet igen. Steges videre i 3 min.

Mangosalat:

1 mango, skrællet og skåret i tynde både
1 bundt mynte, skyllet og grofthakket
Groft salt
Dryp med sesamolie

Bland mango med mynte og smag til med salt og dryp med olie.

Ingefærris med rosiner

150 gram ris – brune hvis du vil holde den sundeste stil
2 æg
Salt og peber
30 gram rosiner
1 stk. ingefær, skrællet og finthakket

Risene koges som angivet på pakken. Tilsæt finthakket ingefær i vandet. Pisk æggene med lidt salt og peber og steg dem som en omelet på panden. ”Ødelæg” omeletten og tilsæt de afdryppede ris og rosiner. Vend det hele godt sammen.

Velbekomme,
Hilsen Claus Holm