Vi har savnet Musikkens Hus og byens smukkeste koncertsal! Derfor var det med stor glæde, at man nu igen slog dørene op. Den 25. juni inviterede man nemlig til et brag af en åbningskoncert med stjernerne HUSH, Pernille Rosendahl og Søren Huss.
At det var en anderledes aften mærkede vi allerede ved indgangen, hvor der var rød løber, flag og velkomst af rigtig mange af husets medarbejdere. Der var styr på alt og gensynsglæden var stor.
Vi blev fulgt ind til vores pladser og der var små lækre goodiebags (med bl.a. vand og chokolade) placeret på de sæder vi måtte sidde på. Baren var lukket for at beskytte koncertgængerne – ligeledes anbefalede direktøren for Musikkens Hus Lasse Rich Henningsen, i sin velkomsttale, at der var begrænset adgang til toiletterne og garderoben ville være lukket. Ligeledes ville der ikke være nogen pause under koncerten for de knap 400 gæster (normalt er der plads til 1.300 siddende publikummer).
HUSH var de første optrædende på scenen og igen fylder Dorthe Gerlach og hendes mand Michael Hartmann salen med Dorthes velkendte og sprøde stemme og deres dejlige sange. Numre som ’Say a little prayer’, ’Ingers Ting’ og “Så tag mit hjerte” – hvor Dorthe har lavet musik til Tove Ditlevsens smukke digt strømmede varmt ud i salen. Dorthes ligefremme og yndige væsen, godt krydret med private anekdoter, lagde godt an til en smuk og (i alle henseender) varm koncert. HUSH er fantastiske på en scene, så er dét sagt!
Og med over 100.00 solgte album er de en af Danmarks største succeser inden for genren folk/countrypop/americana – så jeg ved, der er flere, der er enig med mig.
Pernille Rosendahl havde jeg glædet mig meget til at opleve på scenen, for jeg må indrømme, at jeg ikke har oplevet en koncert med hende siden de gode Swan Lee tider. Når smukke Pernille står i rampelyset virker hun meget skrøbelig, og man drages automatisk ind i hendes helt specielle – lidt mørke univers. Hendes stemme er skøn, det ved jeg – men jeg må indrømme at den til denne koncert var lidt for skinger efter min mening. Måske var der skuet lidt for højt op i højttalerne i salen eller måske er Pernilles stemme blevet lysere? I hvert tilfælde synes jeg ikke hun gav mig den koncertoplevelse som jeg havde forventet. Numre som ’Tomorrow never Dies’ og ’Love will keep you Warm’ er altid kræs for øregangen og det var de selvfølgelig også denne aften. Kim Larsens ’Langebro’ blev fortolket i en OK version, men man var ikke oppe at ringe. Desværre.
Som sidste mand på scenen indtog Søren Huss plads ved det store flygel i shorts, sommerskjorte og sommerhat. Denne skønne og helt-nede-på-jorden sanger og sangskriver vandt mit hjerte for mange år siden i Sabia med ’The second you sleep’. Hans stemme er skøn og dragende. Hans stemme fortæller. I dag er han solo og synger på dansk, hvilket klæder hans stemme rigtig godt. Som han selv siger fra klaverstolen synger han først tre ’festsange’, som egentlig er meget ufestlige! Sangene er meget følsomme og har en vis tristesse over sig. Sangene ’Et helt almindelig liv’, Midtlivsvisen’ og ’Som mejslet i massiv granit’ var først på Sørens playliste. Selv om de er triste, synes jeg jo de er fulde af liv, fulde af levet liv og kærlighed. Søren er god til ord – især danske ord.
Jeg er tosset med konceptet og tre mini-koncerter, som gav en helt unik og meget personlig oplevelse denne varme sommeraften. HUSH var sprudlende, Pernille Rosendahl meget intim og Søren Huss meget nærværende og det er fantastisk at opleve tre meget forskellige sceneoptrædener i samme koncert.
Jeg giver koncerten fem stjerner, to til HUSH, to til Søren Huss og en til Pernille Rosendahl.
Tak til Musikkens Hus for et brag af en åbningsaften!
I gør det godt og det var en fornøjelse at opleve, at I har styr på alle publikummer i denne underlige tid. I styrer ’showet’ med fast og kærlig hånd. Alle vil føle sig trygge i jeres hus, selv om coronaen stadig viser sig rundt omkring.
