FREDAGSROCK MED AQUA – EN 90’ER-BOMBE AF GLIMMER, HITS OG REN EUPHORI
Hvis man ikke allerede har pakket sin indre Barbie og Ken med i tasken, så sørger Aqua for, at de alligevel danser med. For hold nu op, det her var Fredagsrock med fuld knald på nostalgi og neonlys!
Jeg har faktisk set Aqua før, men det var altså helt tilbage i 90’erne, da jeg selv gik rundt med glimmer i håret og sang med på Barbie Girl foran spejlet. Dengang var det magisk, men lad mig bare sige: Det her var endnu vildere! Jeg har været til mange Fredagsrock-koncerter siden da, men det her var seriøst den fedeste nogensinde! Det er som om, Aqua har tryllet en tidsmaskine frem og givet os en billet direkte tilbage til dengang, hvor frost-læbestift og Buffalo-sko var det største, og Barbie Girl var soundtracket til enhver fødselsdag jeg var til.
Deres show var en total eksplosion af energi, glitter og kæmpe hits. Publikum var ellevilde, og bandet med hele otte mennesker på scenen, leverede med sådan en smittende gejst, at selv de mest stivbenede fik gang i hofterne!
Det var pop på den helt rigtige måde: farverigt, uhøjtideligt og fuldkommen uimodståeligt.
Og så er det altså ikke hver dag, man står og skråler “I’m a Barbie girl, in a Barbie world” sammen med tusindvis af andre voksne mennesker og føler sig præcis lige så lykkelig, som da man gjorde det i 1997.
LØRDAGSHITS MED QUEEN MACHINE – KONGELIGT, KRAFTFULD OG KANON GODT! 👑
Dagen efter var det tid til en helt anden slags stjernestøv, nemlig det royale af slagsen. Og det blev noget af en første gangs-oplevelse for mig. Jeg havde aldrig set Queen Machine før, men lad mig sige det sådan: jeg er fan nu…
Queen Machine leverede ikke bare en hyldest, de leverede en illusion. Det føltes som at se Freddie og co. selv stå på scenen. Alt sad lige i skabet: lyden, stemningen, vokalerne, attituden. Det var så præcist og veludført, at det til tider næsten var uhyggeligt. Hvis jeg lukkede øjnene, kunne jeg ikke høre forskel.
Bandet havde en kæmpe sceneautoritet, og publikum var med fra første sekund, især da Bjarke kom ind, satte sig ved klaveret og indledte “Bohemian Rhapsody” med den ikoniske linje: “Mama, just killed a man…” Et magisk øjeblik, hvor hele Tivoli holdt vejret og så brød ud i fællessang, som om vi alle havde øvet i månedsvis.
Der blev danset, sunget, viftet med arme, og jeg var millimeter fra at fælde en tåre under “Somebody to Love”. Heldigvis var jeg for optaget af at skråle med, falskt men passioneret, til at nogen opdagede det 🙂
To aftener. To vidt forskellige genrer. Men én fællesnævner: REN MUSIKGLÆDE.
Tivoli, I har overgået jer selv, IGEN og jeg kommer helt sikkert tilbage.
