Den er nemlig kun for ”piger” – mere end 200 af slagsen og i alle aldre fra først i 20’erne til midt i 80’erne er aktive ved årerne op til flere gange om ugen.
”Ene kvinder …? Bli’r dét ikke lidt kedeligt?”
– Joeh, det kunne man måske nok tro, men nu er vi jo altså – de fleste af os – ganske almindelige kvinder, der også godt ind imellem kan nyde at ha’ sådan et fristed, hvor det ikke handler om, hvordan man ta’r sig ud, hvad man har på – eller måske hvad man har taget på siden sidst … Et sted, hvor man bare kan være sig selv – sammen med rigtig mange forskellige andre af samme slags, som har lyst til det samme. Og vi synes faktisk, det er et privilegium at have dette sted, hvor vi selv skal klare det allermeste, også af det praktiske arbejde, fortæller Lise Pedersen, der ror i klubben.
– Vi reparerer og vedligeholder selv vores 15 flotte træbåde, foruden alle de mindre af glas- eller kulfiber – vi maler og vedligeholder vores smukke gamle klubhus på Søsportsvej, der har været klubbens hjemsted siden 1928 – vi fejer og skovler umanérlige mængder af løsrevet ålegræs og afklip fra Ryås brinker væk, som oftest ud hvor det kom fra (med risiko for, at det så kommer tilbage, når strømmen vender!) foruden alle de mange andre små og store opgaver, der er ved at være medejere og brugere af et herligt gammelt træhus, forsætter Lise.
Træning og fællesskab
Ind imellem får de også tid til at ro, når vejret tillader det. Så snart man har lært det, kan man ro i alle døgnets lyse timer, i mange forskellige bådtyper og sammen med enten sit ”faste hold”, på de mange åbne hold, der tilbydes ugen igennem – eller med dem der lige reflekterede på et opslag på Facebook eller på klubbens hjemmeside med ganske kort varsel!
Det kan være korte eller længere ture, alt efter den tid, de enkelte har til rådighed – med hyggeroning, hvor der af og til er forplejning ombord, eller det kan være mere struktureret træning. Et af de nyeste skud på deres aktivitetstræ er sportsroning, hvor det gælder om at få trænet sin krop, få pulsen op – og ned igen, og sveden frem på pande og krop, alt imens man får masser af frisk luft og vind i håret – i godt samvær med andre! Et glimrende – og helt reelt – alternativ til en tur i fitnesscentret, og det behøver ikke at vare mere end 11⁄2-2 timer fra man parkerer sin cykel til man træder frisk og ny-badet ud af klubben igen!
Det helt primære er, at hvert eneste medlem kan få opfyldt sine ønsker om både træning og godt fællesskab, set i forhold til lige præcis den tid hun kan og gerne vil bruge på rosporten.
En del roere kan også finde på at tage på dagsture ud fra klubben, eller på besøg i andre roklubber – på weekendture eller sommerferieture i en uge sammen med roere fra mange andre klubber – i både ind- og udland. I Aalborg Dame Roklub har de i de senere år været meget glade for at tage til Grækenland og ro, og mere end en fjerdedel af alle medlemmerne har været med på sådanne ture – fordi de gerne ville og havde lyst og tid til det.
Lyserød lørdag i en god sags tjeneste
Ind imellem de mere eller mindre faste roaftaler og -ture er der forskellige skiftende aktiviteter, man kan vælge at deltage i. Et af de nye tiltag er ‘Lyserød Lørdag’, hvor de ror i en god sags tjeneste lørdag den 5. oktober.
– Vi vil ro fra solopgang til solnedgang – så mange kilometer som muligt, og vi er i gang med at skaffe aftaler med en række sponsorer om at donere et beløb per roet kilometer, som vi giver videre til ”Støt Brysterne” kampagnen fra Kræftens Bekæmpelse, samtidig med at vi får chancen for at vise flaget både på vandet og i klubhuset, så vi også her bidrager til støtten med flere aktiviteter! Vi håber, at vi på dagen kan nå at ro 1.000 km, fortæller Anne Skødt Mortensen.
Rosæsonen går fra ca. 1. april til ca. 1. november – og i de 5 mellemliggende måneder holder roerne sig i form med svømning, gymnastik, vinterbadning, en smule stavgang eller gode traveture og forskellige andre tiltag. Det gælder blandt andet den helt nødvendige bådvedligeholdelse, der foregår i hyggeligt fællesskab.
Startede for over 100 år siden
Aalborg Dame Roklub er fra 1916 – og startede fordi det ikke var muligt for kvinder at få adgang til ”de hellige haller” hos naboen, Aalborg Roklub, der kun var for mænd. Sådan var det dengang. I de fleste byer, både store og små, startede der både en dame- og en herreroklub, men næsten alle vegne er dette fortid nu – sammenlægninger og fusioner har fundet sted overalt, og tilbage er der nu kun fem ”rene” dame-roklubber, og med mændene står det endnu ringere til: formelt kun to – og klubben her i Aalborg HAR faktisk taget solidt fat på sin konvertering ved at have et ret stort kvindeligt islæt i gruppen af universitets-roere.
I Aalborg Dame Roklub holder de fast ved, at de har det godt, og er glade og stolte af deres klub, der har været i stadig fremgang de sidste 20-25 år, både ro- og aktivitetsmæssigt.
– Vi synes, det er dejligt, at vi her Aalborg har valgmulighed mellem flere forskellige roklubber, fortæller Lise afsluttende.
