Der var engang… Hvor man, i skæret af de smukke store tunge gasoplyste gadelygter, imellem nattens nynnende vægtere og de enkelte hestevognes letgenkendelige melodi af knirkende eger og hestehove over toppede brosten, kunne se og fornemme en markant silhuet bevæge sig lydløst imellem de skæve små i de skrå stræder
En høj mager person i sin ulastelige lange kjolefrakke, og høje hat, kappens mørke skær sagte flagrende imellem bindingsværk og elmetræer, skærmende imod regn og kulde, og skyggebilledets lange ansigt med det skarpe hageparti og fremspringende krumme næse, på vej mod nye eventyr. Målrettet på vej mod nye sjæle at berige med sin tilstedeværelse af imponerende talent, sin sårbarhed, kreativitet og evne til at skabe magi omkring sig.
Vi lever i en mager tid for øjeblikket. Omgivet af fabriksklemt leverpostej, tomme kalorier der skriger ned til os fra alle hylder, udsultede tv kanaler på reprise, der leverer dåselatter og taletid uden talent. Men som den ægte himmerigshvide trøffel fra skovbundene omkring Alba i Italien, dukker der, på magisk vis, meget sjældne smykker op i mængden af simili, der får vores hjerter til at banke af glæde, benovelse, ærefrygt og fascination.
Dansk Kunst i Verdensklasse
Èn af dem er den danske Kunstnerinde, ud i psaligrafi, Bit Vejle. Jeg understreger den danske Kunstnerinde, fordi det er stort. Det er stort, når vi her hjemme skaber så smukke lysende stjerner, at de kan ses på hele klodens nattehimmel, og ikke blot her hjemme i Andekæret ved mørkets frembrud. En mere jordnær beskrivelse af psaligrafi ville være papirklip, men jeg ønsker ikke at være jordnær lige her. Bit Vejle svæver som en Tryllefe med sin magiske saks langt oppe over jordens overflade. Smuk og statelig som Ballerinaen, Det royale Ensembles ypperste solodanserinde, bevæger hun sig med sin ranke holdning, sine yndefulde bevægelser og sit elegante væsen, imens blikket og hendes mimik minder om den drilske lille alfespøgefugl Puk fra William Shakespeares forestilling En Skærsommernatsdrøm. Klangen i Bit Vejles sprog er harmonisk og blid som en klaversonate af Claude Debussy, og et strejf af 24 karat guldstøv.
Nu kan vi godt blive lidt jordnære igen, for der eksisterer intet snobberi eller påtaget arrogance. Bit Vejle er født på Fyn i Ejby, og tidligt i hendes barndom flyttede familien til Øster Svenstrup med hesteopdræt og en far der var Sparekassedirektør og Bit klippede iskrystaller og gækkebreve som altid blev afsløret af familien. Men på en tur i Tivoli, da hun var 16 år gammel, sad der en professionel papirklipper nede ved Tivolisøen og skabte det ene lille kunstværk efter det andet, og Bit blev slået af fascination og hendes mor så aldrig sin fine broderesaks igen. Siden den dag begyndte Bit at klippe de fineste mønstre i papir, og hun gemte dem som digte i skufferne. De blev lagt i pres under gulvtæpper og med sine hænder, sin mors saks, det blanke papir og sin fantasi begyndte hun at skabe den rene poesi og de fineste eventyr. Det blev som katarsis, som ren meditation og balance for hende. Fordybelse og renselse igennem små kunstværker, der hobede sig op og blev flere og flere, gemt væk for det blotte øje, som årene gik. En eventyrfortæller i sin helt egen liga. Det sidste hun tænkte på, inden hun lagde sig til at sove om natten. Hvordan hver lille fold, og hvert lille klip ville influere på hinanden; hvordan hun ville kunne få lige præcis dét udtryk frem hun ønskede, og dén lille historie. Bit var en nørd … det var ikke særligt cool at være papirklipper i sine teenageår, hvor alle andre jævnaldrende tænkte i øl og diskoteker, da rangerede Bits aller vigtigste passion på linje med en midaldrende støvet frimærkesamler.
Eventyrfortæller med en saks
Den klare vintersol springer frem og ind ad de store glaspartier og rammer det store ovale muselblå kunstværk, der pryder den hvide stuevæg hjemme i Hune nær Blokhus. Bit Vejle stiller sig ved siden af, og hendes armbevægelser bevæger sig som blide bølger i takt med eventyrerens fortællestemme henover væggen.
’Og lige dér nede i hjørnet’, Bit Vejle peger på en meget lille mus, ’sidder historiens hovedperson og fortæller, musen Frank’ og snart danser Bits stemme over det store smukke psaligrafi og vi bliver henført til den snobbede ravn Oscar von Bülow med guldvingerne og den ensomme svale sidder lige dér og fuglene Anna, Beate, Cecilie og Dorte. De sladrer evigt om fedekur, fordi ”nobody likes a skin- ny bird”. Rundt i kanten løber de flittige myre og det stopper slet ikke dér! Og Lundbye dirigerer Champagnegaloppen, hvis man ser ordentligt efter. Musikken som Bit Vejle lyttede til under tilblivelsen at dette store mesterværk. Det er ikke originalen der hænger på væggen, smuk og uden filter. Originalen er mere end 3 meter høj og tog 9 måneder at klippe. ’Om jeg bruger en lille skarp kniv sammen med min saks? – Nej’, Bit Vejle sender det lidt overbærende og drilske blik og smil ud i rummet.’Kniv er kun for tøsedrenge!’
Hvad der gemte sig under gulvtæpperne
Barndommen og den tidlige ungdom fløj stadig med saks i hånd, og efter at have studeret dansk på Aalborg Universitet, møder Bit Vejle en karismatisk, charmerende og dygtig norsk Professor i psykologi og pludselig befinder hun sig i Norge i en lang årrække, hvor de får nogle vidunderlige børn og Bit Vejle får en succesfuld karriere som journalist og programchef på NRK, alt imens flere og flere eventyr og kunstværker blev lagt ind under gulvtæpperne i det smukke hjem, i dvale. Men i 2006 bliver Bit syg og må ligge stille i mere end et år. Ramt af sygdommen ME, myalgisk encefalopati, hvilket dækker over kronisk træthedssyndrom, er alt hun magter, at holde sig i ro, at lytte til sin vidunderlige musik og begive sig ind i sin egen verden med saks og papir i hånd. Lige dér finder en norsk kollega, der kommer på besøg, hende. Som den lille mus i det smukke kunstværk hjemme på væggen i Hune, stikker snipperne frem under gulvtæpperne, og de sirlige kunstværker lister et lille blik op fra skufferne for at trække lidt frisk luft. Og rundt på gulvet, omkring den stol hvor Bit sad i øjeblikket og arbejdede, var drysset i hundredvis af små hvide ”snefnug”, som kagekrummer fra et fødselsdagsbord.
Den første udstilling
’Det var aldrig meningen at mine papirklip skulle udstilles. Men det lavede min kollega om på… Da det bankede på døren og jeg sad midt i alle snefnuggene, måtte jeg jo krybe til korset’. Kollegaen fik derfor, som en af de første, lov til at nærstudere denne skjulte skattekiste, og den første tanke blev at vise skattene frem til det Norske Kunstindustri Museum. De blev så begejstrede og ni måneder senere havde Bit Vejle sin allerførste udstilling. Det blev et tilløbsstykke uden lige. En helt speciel verden af skønhed og magi åbnede sig for alle at skue. Så uforståelig i sin finesse og detaljerigdom, sin sårbarhed, og sin sirlighed og samtidig så lige til og sanselig – det handler blot om at gribe skønheden og flyve med. Og det gjorde nordmændene, da de vandrede rundt i de smukke rum på Museet imellem de store fortællinger, indrammet i glasplader, så de frit kan hænge fra loftet, skabe de smukkeste skygger på de hvide vægge omkring, og ses fra begge sider som lysekroner af eventyr. Den store forskel på malerier og psaligrafi er jo at psaligrafi skaber de smukkeste skygger, og så er hvert et lille klip liv eller død… der er ingen mulighed for ’lige at male over’.
Med Saksen som Pensel
Udstillingen ”Med saksen som pensel” åbnede dørene, som en tryllenøgle, til H.C. Andersens museum i Odense, hvor Bit Vejle i 2010 havde sin soloudstilling, der før dét havde gået sin sejrsgang både i Norge og på Kunsten i Aalborg, hvor den trak mere end 9000 nordjyder til. Dét blev lige dér i de små krogede gader mellem de toppede brosten på Fyn at hun fik sit internationale gennembrud, og som den eneste nogensinde fik Bit samtidig lov til at klippe med H.C. Andersens egen saks. I sig selv en lille ud af kroppen oplevelse. At sidde med Mesterens egen saks, den han holdt i sine hænder og klippede sine berømte papirsilhuetter med, imens han underholdt byens bedre borgerskab i de højloftede stuer ved den buldrende kamin, eller rejsekammerater på vej – i Europa. Han forlod aldrig sit hjem uden sin pen og sin saks, og et bånd blev skabt mellem fortidens og nutidens mester lige dér. Samtidig lagde denne udstilling kimen til de to store udstillinger der turnerer verden rundt altid i dag. En i Skandinavien og en på verdensplan.
Musikken og Slow Art
I 2008 modtog Bit Vejle en forespørgsel på et kunstværk til Vinterfestspillene i Bergstaden inspireret af Sjostakovitjs‘ 1. pianotrio opus 8. Og at lytte til Bit Vejles imponerende tilgang til denne opgave, fortæller mig hvilken kunstnerisk og matematisk hjerne, det er jeg sidder overfor. Et fuldkommet fantastisk kunstværk, 5 meter langt og 1 meter højt blev skabt. ’Musik indeholder jo også matematik, ligesom psaligrafien gør’, og man kan læse værket fra første tone, hvordan bølgerne i kunstværket følger rytmen i musikken, hvordan de glider imellem de hurtige og de langsomme og bygges op som crescendo i musikstykket. Hér kan man se hvordan violinen har en stor rolle i denne del… ’ Bit Vejles fortælleglæde og store passion for både musikken og psaligrafien fylder rummet med stor intensitet. Intensitet som i en god fond skabt af de bedste ingredienser. Og de fleste af os kender begrebet Slow Food i dag. Det slog for alvor sit navn og sit koncept fast efter vi i årevis var blevet fodret med fastfood fra både restauranter og kølediske. Vi har så travlt. Bilder vi os i hvert fald ind. Konceptet var gammelt. At gode ting tager tid. Simremad og den beroligende duft af næring tilberedt med kærlighed.
Bit Vejle mestrer og lever Slow Art. ’Det er vigtigt vi gearer ned, finder et andet tempo. Hvis blot jeg kan få publikum til at skifte tempo og dvæle ved et af mine værker i få minutter, få mennesker til at trække vejret – langsomt – et kort øjeblik … Så vil jeg være glad. Tænke og reflektere. Give sig selv tid.’
Papirpoesi og dialog på kryds af kontinenter I Asien har man igennem utallige generationer forstået vigtigheden i at trække vejret, at være i nuet og kineserne begyndte at klippe i papir, før de overhovedet begyndte at skrive på det. Allerede 500 år før Kristi fødsel var det en kunstform in spe. Igennem årtu- sinder er det blevet betegnet som den nationale kunstform i Kina og selvfølgelig har denne side af psaligrafien derfor også været en
stor inspirationskilde for Bit Vejle med et stort ønske om at besøge arnestedet for sin passion. I 2010 indleder Bit Vejle et stort og meget ambitiøst projekt med den førende kinesiske kunstner indenfor kine- sisk papirklip, kunstprofessor Xiaoguang Qiao. Projektet får navnet Paper Dialogues. Med dragen som udgangspunkt og mytologien omkring disse eventyrlige og kraftfulde væsner, der både findes i den nordiske og kinesiske mytologi begynder et samarbejde på tværs af kontinenter og verdenshave, og kineserne fascineres dybt af Bit Vejles hvide, mere feminine og nuancerede udtryk, hvor det kinesiske er meget maskulint og altid holdt i farver. Yin & yang.
Professor Xiaoguang Qiao skaber i dialogen store voluminøse kunstværker med den dramatiske kinesiske drage som hovedperson, hvorimod Bit Vejle vælger at skabe syv store magiske drageæg. Syv drageæg der bl.a. fabulerer over den nordiske mytologi, om vores vikingetid og om kristendommen. Tre æg der tilhører fortiden, et der tilhører nutiden og tre der tilhører fremtiden. En buket af vores historie og vores fortid og et smukt kig ind i Bit Vejles liv og verdenssyn.
Filosofiske tanker med saks og papir
Det store nutidsdrageæg med det norske kongerige fyldt med nordlys, fjelde, dale – Grieg, Ibsen og Munk og det norske demokrati, og vores store privilegie – vores ytringsfrihed, og symboler på knæfaldet – at forstå noget er større end os selv. Håndfladerne der mødes på hver side af glasset – der igennem skabes dialogen, og nøglen til fred og kærlighed Alt det vi skal huske at tage med os ind i fremtiden. At vi tænker langsigtet, bruger vores visdom og naturens kræfter i fremtidens teknologi og husker at kundskabens træ består i mere end 1000 år. Vi møder fremtidens drage på skakbrættet og når dragevariationen manifesterer sig på et skakbræt, så skifter hele spillet karakter og tempo, ud af kaos skabes nyt liv. Det sjette drageæg symboliserer ved fiskestimen den kollektive bevidsthed. Dragefisken. At huske vores åndelighed og bringe den med os i vores bevidsthed og bruge den. I det syvende og sidste drageæg i den fantastiske dialog på tværs af kontinenter møder vi den lille fugl der sidder på det store fjeld. Den lille fugl lander en gang hver 100 år og kradser og skraber lidt i fjeldet. Når hele fjeldet engang er skrabet helt ned til jorden, så er der gået et sekund af evigheden. Hvilket drageæg vil vi skabe i fremtiden? Hvad vil evigheden afsløre og hvilke værktøjer vil vi bruge?
Ballerina Bulldog
At se dybden i Bit Vejles værker er en gave. Intet er tilfældigt. Hver en lille dråbe, hver en figur, hvert et sirligt lille klip har en historie. At mærke hver en lille vibration og forstå hvordan der ligger dyb visdom, underfundig humor og stærke holdninger i selv det mest sarte papirklip. Et motiv som går igen i mange af Bit Vejles historier er Ballerinaen, lige siden Bit var ganske ung. Ikke på grund af ballerinaens skønhed og elegance, men der imod på grund af hendes ufattelige råstyrke og kraft. Med udgangspunkt i Søren Kierkegaards filosofi om vigtigheden i at tage ansvar for vores eget liv. At vejen deler sig, og vi må tage beslutningen om hvilken vej at gå, at vi får flere chancer til at tænke os om, når vejen deler sig igen – men vi kan ikke frasige os, og vi skal ikke frasige os, ansvaret for vores eget liv. Ballerina Bulldog er Ballerinaen der altid følges af en bulldog. Råstyrke og girl Power. Den rå banan. Ballerina Bulldog bærer på 22 powertools hun kan benytte sig af, når hun møder vanskeligheder. Bl.a. nøglen der symboliserer magt, Kronen – om vigtigheden i at være dronning i sit eget liv, terningerne er symbolet på at tage chancer, Ballerinaens vinger er hendes fantasi og nummeret 46664 er Nelson Mandelas fangenummer, symbolet på tilgivelse. Stærke symboler vi alle kan tage med os, og bruge i vores eget liv.
Center for Papirkunst åbner i Hune
Og nu åbner Bit Vejle et psaligrafi-museum og center for papirkunst lige her oppe i Nordjylland. D. 23. marts 2018 kl. 11. I Hune ved Blokhus. Nogle vil nok få associationer til den Grimme Ælling, når de ser denne røde murstensbygning, umiddelbart uden den helt store arkitektoniske sjæl … men indenfor vil en verden af ren magi og verdenskunst åbne sig for en. Med en kerneudstilling af Bit Vejles egne værker garneret med gæsteudstillinger, events, foredrag, et værksted hvor publikum selv kan prøve kræfter med saksen, en lækker cafe og en smuk butik, hvor man bl.a. vil kunne købe både kopier af flere af Bit Vejles værker, smukke kort, nogle af hendes mindre designs og hendes vidunderlige service i 28 dele, opkaldt efter datteren ”Celeste”.
Det er verdenskunst der nu får sit eget center ved Vesterhavet. Kunst der til dagligt bliver solgt fra en af de fineste gallerier i London, Adrian Sassoon, til beløb både imellem den halve og hele million. Med en kvinde ved saksen, så power fyldt med både elegance, styrke, humor, vid og fuldkommet formidabelt talent. Jeg er ikke i tvivl om at Hr. Andersen ville lette på sin høje hat og bukke dybt i ærbødighed for Fru Vejle, havde han mødt hende en aften på de toppede brosten, imellem de skæve bindingsværkshuse og elmetræerne i gaslygternes skær. Og fru Vejle hedder faktisk Karen Bit Vejle, men hun vil aldrig reagere hvis du kalder hende Karen.
Se endnu flere af Bit Vejles værker her
[masterslider id=”13″]
