Stilkompagniet: God stil midt i skovens dybe stille ro

tekst Christina Svendsen | foto Nikoline Brix & PRESSE | advertorial

Skørping ligger midt i et af Danmarks smukkeste naturområder, med skov så langt øjet rækker. Det er dog ikke det eneste området har at byde på. Midt i byen ligger der en lille perle, nemlig tøjbutikken Stilkompagniet, der fik ny ejer 1. april

Stilkompagniet er en hyggelig modebutik med tøj til kvinder, der har lyst til at gå opdagelse i en række lækre hovedsageligt danske og skandinaviske mærker. Annette Frydensberg var i mange år selv en flittig kunde i butikken og elskede den. Så da hun så, den var til salg, tog hun en hurtig beslutning.

– Stilkompagniet blev sat til salg på Facebook, og da jeg egentlig altid har drømt om at have butik, så tænkte jeg om det mon ikke skulle være nu. Jeg tog kontakt til daværende ejer og indenfor 18 dage, havde jeg handlet.

Annette har ført Stilkompagniet videre med samme koncept som før, og har stadig alle de samme mærker, der var i butikken før hun overtog. Men der er dog også sket ændringer. Vibeke, en af mange der hjælper til i butikken engang i mellem, siger, at tøjet er gået fra det meget klassiske til også at indeholde det lidt mere boheme og hverdagstøj. Det var egentlig ikke meningen, der skulle nye mærker til, men de nævner begge, at man næsten ikke kan lade være med at blive inspireret af blandt andet Instagram.

Elsker samværet med mennesker

Annette er uddannet købmand i Bilka, hvor hun stadig med glæde husker den store kontakt, der var med de mange ansatte og kunder. I det hele taget er det tydeligt at Annette trives i og elsker samværet med mennesker.

I 1995 tog hun til Grønland sammen med sin eksmand, hvor hun fik arbejde som indkøber. Planen var at bo der i 3 år, men de vendte først næsen hjem efter 10 år. I dag bor Annette på en gård i Aarestrup, der ligger 10 minutter fra Skørping. Her bor hun sammen med Gorm, der med Annettes egne ord er Nordjyllands mest tjekkede landmand.

Dyr har altid fyldt meget hos Annette, der kørte hundespand i Grønland og i dag tager hun gummistøvlerne på som det første når hun kommer hjem, og går en tur ud til hestene. Annette får stadig lys i øjnene når hun snakker om Gorm og hans evne til at rumme hende, når hun for eksempel får lyst til at overnatte bag i bilen for at høre krondyrene brøle tidligt næste morgen.

– Du er så forelsket, indskyder en smilende Vibeke, der lytter med fra sidelinjen.

Det skal være en oplevelse

Og det er tydeligt, at Anette er en kvinde, der befinder sig godt midt i naturen. Men hun har også en kærlighed til lækkert tøj, så det hele går op i en højere enhed i Stilkompagniet, som i det hele taget er en butik, man ikke lige havde regnet med at finde midt i Skørping.

Mange af Stilkompagniets kunder kommer langvejs fra, og derfor er det vigtigt at det skal være en oplevelse at komme i butikken, der er indrettet i hyggelige lokaler med masser af sjæl. Den rå new yorker stil matcher de skandinaviske styles helt perfekt i en skøn kombination af det rå og det feminine.

De har da også mange stamkunder i alle aldre fra lokalområdet, og alle bliver budt velkommen med en kop kaffe og masser af tid til snak og gode råd. Når de forlader butikken, så får de altid et smil og en smuk indpakning med på vejen.

Tøjet bærer præg af Annettes egen smag, men hun lader sig også inspirere af hvad kunderne efterspørger. Alt tøjet i butikken er nøje udvalgt. For eksempel, så har butikken rigtig mange skandinaviske mærker, fordi, som Annette siger, så er det dem, der er bedst til at klæde danskere på.

I fremtiden drømmer Anette om at holde stilaftener, hvor man kan kigge på tøjet i ro og mag med kyndig vejledning. I december kan man snildt slå en tur forbi den lille, hyggelige tøjbutik, hvis man alligevel skal i skoven, fordi der har butikken nemlig åbent hver søndag.

Fantastisk show i smukke omgivelser

Stilkompagniet arrangerede i samarbejde med Kalejdoskop et event udover det sædvanlige på en kold mandag aften i oktober. I de meget smukke rammer hos Kalejdoskop viste Stilkompagniet, med hjælp fra de smukke piger hos Danish models, de nyeste styles til efterår og vinter.

Der var omkring 250 fremmødte, som alle fulgte spændt med fra sofagrupperne rundt omkring i det store, stilede lokale. Modellerne gik catwalk imellem de store grupper af interesserede, der ivrigt skulle tjekke og mærke kvaliteter.

Det hele blev krydret af den lækre mad som Kalejdoskops Café Orangeriet havde lavet. Efter modeshowet var der mulighed for at shoppe i Stilkompagniets pop-up shop. Her havde man mulighed for at prøve tøjet og skoene som modellerne havde vist i showet. Det var et hit – og rigtig mange benyttede sig af muligheden for et godt køb.

Stilkompagniet havde også inviteret et par samarbejdspartnere. Der var besøg af Tocca parfume, og hos dem var der mulighed for kompetent rådgivning omkring deres lækre dufte.

Guldsmed og juvelér Birgitte Munch, var også mødt op for at vise sine unikke og smukke smykker, som fremover forhandles hos Stilkompagniet.

Adskillige gæster var rigtig heldige og gik hjem med en af de mange flotte gevinster, som blev udtrukket i løbet af aftenen. Det var en helt fantastisk aften, som forkælede sanserne og alle fik ny inspiration til både garderoben og boligen.

Hos Stilkompagniet finder du blandt andet:

AJ Project 117, A Pair, Baum und Pferdgarten, Billi Bi, Birgitte Munch, Bruuns Bazaar, HOPE, Julie Fagerholt/Heartmade, Karen By Simonsen, LALA Berlin, Lee Jeans, Mads Nørgaard, MDK, Mentor, Parajumpers, Pavement, Please Jeans, Rabens Saloner, Rosemunde, Rue de femme, Selected Femme, Stenströms og mange andre.

Stilkompagniet

Jyllandsgade 14

9520 Skørping

Tlf. 40996080

 

www.stilkompagniet.dk

 

Følg Stilkompagniet på Instagram og Facebook