Sommerdessert

Madglæde | Dansukker

Fristende, frisk og fræk…Og selvfølgelig nem. Prøv denne lækre dessert efter en hyggelig grill-aften på terrassen. Den kan selvfølgelig også varieres med andre bær, som haven byder på. Velbekomme

Madglæde er lavet i samarbejde med Dansukker

Til 4 portioner

Chokolademousse

150 g mørk chokolade
4 spsk. Dansukker Muscovadosirup
3 dl piskefløde
3 æg, adskilt

Friskostcreme

200 g friskost
1 dl Dansukker Flormelis
2 spsk. lemoncurd

Marinerede jordbær

2 dl jordbær
Saft og skal af 1 lime
2 spsk. Dansukker Muscovadosirup

Tilbehør

6-8 stk. Digestive-kiks

Sådan gør du

Chokolademousse:

Smelt chokoladen over vandbad, og tilsæt muscovadosirup. Pisk fløden, til den er fast, og stil den til side. Skil blommer og hvider, og pisk æggehviderne stive, og stil dem til side. Pisk æggeblommerne let, og rør dem i chokoladen. Rør chokoladen i den piskede fløde, og vend til sidst æggehviderne i. Sæt det i køleskabet.

Friskostcremen:

Pisk friskost sammen med flormelis og lemoncurd.

Marinerede jordbær:

Rens bærrene, og del dem. Riv skallen, pres saften ud af limefrugten, og bland det sammen med bærrene og muscovadosirup.

Montering:

Knus Digestive-kiksene. Hæld mousse, friskostcreme, bær og de knuste Digestive-kiks i glas. Pynt med bær på toppen.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*