Slagserien – Del 1: Aalborg Selvforsvar & Ju-jitsu Klub

tekst ALEXANDER KOKKEDAL | foto CHRISTIAN HVIDBERG

På Skydebanevej liggende opad Vesterkærets Skole finder man den ene af Aalborg Selvforsvar & Ju-jitsu Klubs to afdelinger, hvor den anden ligger i Aalborg Øst.
Hver mandag og onsdag er der ju-jitsu-træning for børn og voksne i den rummelige hal, hvor udøverne efter en frisk opvarmning tager fat på teknikkerne og øver bl.a. spark, slag, låse, kast, stranguleringer og også grappling, hvor man griber fat om modstanderens krop.
Der var mulighed for at træne med en aften og lære lidt om kampsporten og mærke dens effektivitet på egen krop, når en knytnæve gengældes med et håndfladeslag til kæben og et træk om halsen, alt sammen i trygge rammer.
Læs videre for at lære lidt om stilarten og klubben!

Sind som vand

Ju-jitsu (også stavet Ju-jutsu, Jiu-jitsu og Jiujitsu) betyder groft oversat ”blød teknik”. Det kan spores tilbage til det feudale Japan og blev udviklet af samuraierne til brug både i ubevæbnet og bevæbnet kamp. Krigerne måtte sande, at i ubevæbnet kamp var slag med næverne ikke altid nok, så de begyndte at anvende nye måder at neutralisere fjenden på.
Systemet har siden bredt sig verden over, og forskellige variationer af kampsporten er dukket op. Én af dem er stilarten mizu-no-kokoro, der trænes på Aalborg Selvforsvar & Ju-jitsu Klub og blev grundlagt i år 2000 af klubbens chefinstruktør, Christian Hvidberg.

– Vores stilart er ikke en klassisk ju-jitsu-stilart, men en blanding af traditionel ju-jitsu, tsutsumi ryu ju-jitsu, chi ryu aiki jutsu, shorinji kempo, filippinsk arnis og noget aikido, fortæller Christian Hvidberg.

Navnet ”mizu-no-kokoro” betyder ”sind som vand”. Et lidt besynderligt navn, men Christian Hvidberg forklarer idéen bag det.

– Zenbuddhismen giver et billede på det: man tænker på sindet som overfladen på en sø, der ligger helt stille. Tager man en sten og smider ud i vandet, reagerer vandet hverken før eller efter, at stenen rammer. Reaktionen kommer, når stenen bryder vandets overflade, siger han.

– På samme måde er tanken, at selvom folk lægger op til konfrontation, tager man imod det, der kommer, og giver tilbage i en moderat, tilpasset form. Ligesom med vandet, der tager imod stenen, reageres der hverken med mere eller mindre kraft end det, der er givet.

– Efter vandet har reageret på stenens påvirkning, falder det til ro igen; tilbage til sit oprindelige stadie. Tanken er at lære folk at have et åbent sind og ikke være forudindtaget, ikke kun i forbindelse med træningen i selvforsvar, men også i forhold til hverdagen, fortæller Christian Hvidberg.

Viljen skal bringe folk igennem

I regi af Aalborg Selvforsvar & Ju-jitsu Klub får jeg prøvet en række ting i løbet af aftenen, fx at komme om bag en modstander og trække vedkommende i gulvet, at låse håndled og gardere mig mod spark ved at træde til siden og svare igen med en eller anden kæk manøvre, jeg rent har glemt.
Stilarten er meget alsidig, men man får styr det grundlæggende relativt hurtigt. Og det er alle forundt at lære mizo-no-kokoro ju-jitsu, forsikrer Christian Hvidberg:

– Alle, der kan bevæge sig, vil kunne lære stilarten i en eller anden grad. Det er ikke sikkert, at alle kan blive sortbælter i systemet, for det kræver rimeligt meget teknisk, men også vilje. Når man kommer længere op i graderne, arbejder vi med folks vilje og presser dem fysisk hårdt for at se, om de har viljen til at fortsætte. Det er viljen, der skal bringe folk igennem, hvis de bliver overfaldet; det er sjældent, at det tekniske kan gøre det alene, siger han.

Selvtilliden blomstrer i den store familie

Aalborg Selvforsvar & Ju-jitsu Klub er Danmarks største af slagsen og favner bredt fra børn helt ned til 5-6 års alderen og så langt op, man kan komme. Man kan i klubbens regi træne ju-jitsu med større eller mindre grader af seriøsitet, og ens udvikling prøves undervejs.

– Vi har nogle konkurrencer, vi kalder Quick Defense Response, hvor man har en modstander foran og bagved én, og så bliver man angrebet uden at vide, om det sker forfra eller bagfra.

– Man bedømmes så på, hvor godt man gør det i forhold til, hvor realistisk det er, fortæller Christian Hvidberg.

Han fortsætter:

– Der lærer man at reagere på det, der kommer, men i kontrolleret form. Det handler om at lære folk at forsvare sig selv, og vi forsøger at sortere de folk fra, som vi kan mærke kommer her for at lære at slås, for det har vi ikke tænkt os at dyrke her. Klubben her er meget som en familie; vi er rigtigt gode til at passe på hinanden, og der er plads til alle.

Selv hvis man som undertegnede ikke interesserer sig for at lære selvforsvar, fordi man tænker, at man da aldrig vil ende i en situation, hvor man får brug for det, kan Christian Hvidberg nævne en række andre gode grunde til at dyrke kampsporten.

– Alle mennesker har godt af at arbejde med deres selvværd og -disciplin, og rent fysisk kommer man i god form. Vi ser tit elever, som kommer og er meget forsigtige, og efter de har været igennem det her i et års tid, retter de ryggen op og tør sige noget, fortæller han.

– Min ambition er, at vi er med til at forme mennesker i en god retning, så de kommer i balance med sig selv og omgivelserne, slutter Christian Hvidberg.

Se flere billeder fra Alexanders træning: