Salon med blik for personlighed

tekst HAnne JenSen | foto JeS ASMuSSen | advertorial

Hver enkelt kunde har deres helt eget personlige udtryk – hos Klip og Form i Aalborg er det vigtigt for indehaver Vivi Nielsen, at man ikke blot klipper efter mode, men at man stræber efter at finde frem til den frisure, der bedst udtrykker kundens temperament, personlighed og stil. Som Vivi siger: mode forgår – god stil består!

Vivi blev i en ung alder selvstændig erhvervsdrivende. Efter hendes svendebrev fik hun tilbudt en stilling ved en af de anerkendte saloner i København. Eventyrlysten trak i hende og hun var meget tæt på at sige ja. Vivi er enebarn, så det fik hurtigt hendes forældre på banen.

– De syntes altså, at København var lige
 lidt for langt væk, så de opmuntrede mig
 på det kraftigste til at starte min egen
 salon i stedet. Det valg har jeg aldrig fortrudt, selvom det var en kæmpe udfordring som kun 21-årig pludseligt at stå
 som ejer af egen frisørsalon. Men øvelse
 gør jo mester, og nu har jeg da i hvert fald
 fået 35 års erfaring inden for både forretning og i frisørfaget, fortæller Vivi.

Vi er et team

Hos Klip og Form har Vivi valgt at have ansatte i forskellige aldre, og det er hun ikke tvivl om er en enorm styrke i hverdagen.

– Mine medarbejdere og jeg bruger hinanden som sparringspartnere. Vi har alle vores særlige speciale, som vi deler med hinanden. En klipning er aldrig en ‘her og nu’-ting, men bør være noget, der er udvikling i. Kunden skal gå herfra med flere muligheder end en frisure. Hvis kunden for eksempel ønsker noget, som ikke kan lade sig gøre ved første frisørbesøg, fordi håret skal vokse, så er det vigtigt at klippe en frisure, som kunden også kan lide i “ventetiden”. Derfor taler alle vi frisører meget sammen om de bedste muligheder for en kundes hår. At have sparringspartnere giver udfordringer og er med til at skabe et kreativt miljø. Hverdagen bliver aldrig en rutine for os. Det handler om evnen til at få ideer og om at have mod til at kombinere det nye med de mere klassiske klipninger og teknikker.

Vigtigt at dele viden

En anden måde at få inspiration og udfordringer på er ved at kunne dele, hvad man selv har lært, med andre. For Vivi har det stor betydning at have elever.

– Jeg syntes, at det er vigtigt, at man som frisørmester deltager aktivt i at uddanne nye frisørelever. Det er vigtigt for én selv at lære at kunne give fra sig, og det er vigtigt for branchen, at der er nogen, der vil sørge for, at nye elever kan få en elevplads med udfordringer. Selv har jeg udlært mange elever. Det har givet mig rigtig meget inspiration og glæde at undervise elever og se deres talent folde sig ud.

Hår er personlighed

Forberedelserne før selve klipningen er en vigtig del hos Klip og Form. Salonen klipper ikke modefrisurer på samlebånd, men bruger tendenser fra moden, fortæller Vivi.

– Hår er en stor del af vores personlighed, udtryk og stil. Det er vigtigt at have en god dialog med kunden omkring stil og identitet, så vi finder frem til det udtryk, der passer bedst til den enkelte. I dag er der mange muligheder for at skabe “det rigtige look”, fordi ny teknologi og stylingmetoder gør det muligt at skabe flere farvenuancer og samtidig kombinere forskellige teknikker. Vi gør meget ud af både klip, form og farve, så det hele bliver en lækker helhed. Og netop fordi alt spiller ind på hinanden, er det også vigtigt altid at bruge gode produkter. I Klip og Form bruger vi Matrix, det største amerikanske mærke inden for hårprodukter.

Inspiration fra udlandet

Inspiration til tendenser inden for hår henter Vivi og salonens andre frisører på udlandsrejser, fortæller Vivi.

– Vi henter inspiration fra mange steder, og fra kollegaer i udlandet. Trenden er jo det, som kommer før moden, så det er vigtigt altid at være på forkant. Men vigtigst af alt er, når nogen spørger mig, om jeg følger moden? Så siger jeg: “Nej, jeg følger ikke moden, men jeg følger med i moden, for det er det, som skaber forskellighed og gør enhver person unik.”

Frisør Klip og Form
Vesterbro 82
9000 Aalborg
tlf: 9816 4229

Åbningstider:
mandag, tirsdag, onsdag og fredag kl. 9.00 – 17.30
torsdag kl. 9.00 – 19.00
lørdag kl. 8.00 – 13.00

studerende 10% rabat!

online booking – se www.klipogform.dk