Så hold dog op med alt det sukker!

tekst HANNE KJÆRGAARD LARSEN | foto PRESSE | advertorial

Mange synes, at jeg er hysterisk og fanatisk, fordi jeg har den holdning- men det er helt ok med mig. For det var jeg også, da jeg skrev læserbrev i Nordjyske omkring røg i Storcenteret og på restauranter. Dengang var jeg også hysterisk, men det er jeg sørme ikke i dag. Nu er det nemlig forbudt, og mange synes, at det er helt normalt ikke at ryge i offentlige rum

Jeg skriver dette, fordi jeg synes, at det er synd, at mange ødelægger deres liv ved at indtage alt for meget sukker eller kulhydrater i form af slik, chokolade, saft, sodavand og energidrikke, øl, vin og spiritus, hvidt brød, pasta, mælk, kager, frugt. osv. Disse produkter, er så ødelæggende og giver ubalancer i kroppen. Ubalancer der kan føre til diabetes 2, problemer med mave og tarm, huden, fertilitet, bindevæv, muskler og led, søvnen, overvægt, psykiske ubalancer, inflammation, hovedpine, kløe på krop og kropsåbninger, allergi, hoste/astma, ustabilt blodsukker osv. osv.

Ubalancer som kan rettes op ved en enkel kostomlægning. Proteinerne er byggesten til alt i vores krop, så ved optimering af proteinindtaget og kraftig nedskæring af kulhydraterne, inklusiv frugtsukkeret, kan der rettes op på ubalancer i kroppen. Kroppen skal behandle frugtsukkeret på samme måde som “almindeligt” sukker og der er derfor ingen forskel på det. Jeg anbefaler et totalt stop med frugt i ca. et halvt år, hvorefter der kan spises lidt engang imellem.

Aalborg Helseklinik kan hjælpe

Der kommer mange i min klinik, som er afhængige af sukker, men den kan heldigvis afvænnes ved kostomlægning. I min klinik har jeg min 3-trins-raket som består af kost, kosttilskud og behandling. De tre ting, samt kroppens egen evne til at rette op på ubalancer, gør, at man efter nogle måneder, måske et halvt år, får et helt nyt liv. Et liv med mere overskud og energi, bedre humør og et liv fri for småskavanker.

Følt på egen krop

Det var netop de tre ting, der rettede op på mit eget liv – et liv med fem forskellige slags medicin. Jeg prøvede på egen krop, hvor godt jeg fik det, da jeg fik min tarm i balance. Det var på et kursus, hvor jeg skulle uddannes til stresskonsulent, hvor jeg samtidig fandt ud af, hvad der stressede min egen krop – alt for mange kulhydrater. En tarm i balance – en krop i balance. Det er vel det, der er essensen i det hele. Derfor står der skrevet i min klinik: ”Spis dig rask – Spis dig stærk – Spis dig til et bedre liv.”

Spis dig ud af ubalancer – og få en bedre hverdag ved at spise rigtigt. Start dagen med proteiner så blodsukkeret ikke bliver påvirket, derved undgår du et dyk senere på dagen. Et dyk, hvor du er parat til at spise hvad som helt, og til tider helt uhæmmet. For bagefter at tænke: „Hvad skete der lige her?“

Gør op med gamle vaner

Vi er desværre vanemennesker, og er vokset op med, at vores morgenmåltid skal være morgenmadsprodukter som for eksempel havregryn/havregrød med mælk, yoghurt med Müsli, cornflakes med mælk, skyr med frugt/bær, rugbrød med ost, osv. Det er så her, jeg gerne vil have nye vaner, da de tidligere omtalte morgenmadsprodukter er kulhydrater. En lille omjustering hvor kulhydraterne bliver erstattet af proteiner i form af eksempelvis æg – blødkogt æg/spejlæg med stenalderbrød (baseret på kerner, frø og nødder), scramble æg med laks, en lille omelet måske med grøntsager fra aftenen før og/eller med en rest kød. Derved giver du din krop en perfekt start på dagen, og du undgår de store udsving i blodsukkeret, der senere på dagen, kan give stor trang til sukker eller andre af de føromtalte kulhydrater.

Jeg har tre ønsker for 2016:

  1. At lægerne vil implementere kosten i behandling af sygdomme
  2. At regeringen vil sætte momsen ned på fødevarer uden sukker
  3. Ta‘ mere ansvar for din egen sundhed

Det er måske for meget at forlange, men jeg havde også et ønske omkring afskaffelse af røg i offentlige rum, så jeg tror ikke, at det er helt urealistisk.

Jeg synes, at der er ved at være en tendens til at tage vores fødevarer mere alvorligt og erkende vigtigheden af at spise rigtigt. Så jeg tror folk er klar! 
I magasinet Pick Me Up, læste jeg en artikel med overskriften “The War on Sugar – It’s slowly killing us”. Hvorfor er det, at sukker tilsættes til at hvad vi spiser? – Ja, det et godt spørgsmål! Selv vores vand skal have smag – hvor åndssvagt kan det være?

Aalborg Helseklinik