Ofelia for retten på Teater Nordkraft

tekst CHRISTINA SVENDSEN | foto privat

Alba August er i øjeblikket aktuel på Teater Nordkraft i stykket Please, Continue (Hamlet) på Teater Nordkraft. Her spiller hun Ofelia, der skal vidne i retssagen mod hendes kæreste, Hamlet, der står anklaget for at havde myrdet hendes far. Forestillingen er en nytænkning af den gamle klassiker, hvor teatersalen er omdannet til en retssal med virkelige dommere og advokater, samt et publikum, der skal hjælpe med at bestemme straffen til sidst. Inden premieren tog vi en snak med Alba om hvad det hele egentlig går ud på.

Hvornår blev du introduceret for stykket?

– Det er faktisk lang tid siden. Jacob, som er teaterchef på Teater Nordkraft, ringede til mig i sommers. Han havde set stykket i Frankrig, tror jeg det var, og var helt opslugt af det. Han havde en idé om, at han ville lave det, så han skulle finde sit cast. Han måtte forklare det tre gange, før jeg forstod konceptet, fordi det er så specielt. Men jeg syntes, det lød så fedt, og det var en megafed udfordring som skuespiller. Det er ikke noget manus, så det hele er improviseret.

Så skal man vel kende sin rolle ekstra godt?

– Helt klart. Det er meget tydelige rammer; Jeg vil have Hamlet dømt, for han har dræbt min far og jeg synes, han skal straffes. Det er meget simpelt og reelt.

Så det er store følelser, der er på spil?

– Ja. Vi havde en prøvedag, hvor vi gik hele forløbet igennem. Altså, hvor vi spillede, hvad der var sket inden. Vi spillede blandt andet, at jeg finder min far død og da politiet kommer. En retssag handler jo meget om, at man skal genfortælle, hvad man har oplevet, så det er godt at have noget reelt at forholde sig til, når man står i retten, tror jeg. Det gjorde vi i efteråret, så vi har kun haft én prøvedag. Der snakkede vi også meget om Hamlet og læste nogle scener igennem fra det originale stykke, samtidig med, at vi mødte de forskellige advokater og dommere. Vi prøvede faktisk også at være i en retssag, hvor instruktøren var advokat og dommer. Han stillede os alle de her spørgsmål, og det er virkelig nøieren, når du sidder der. Det er en meget speciel oplevelse.

Har du set en rigtig retssag?

– Ja, det har jeg et par gange. Det har også været det, der har været spændende ved forestillingen. Jeg tror aldrig, jeg har været til en retssag inden det. At sætte sig ind i hvordan en retssag fungerer, for at stykket også har den historiske ramme.

Håber du, at publikum bliver inspireret, og selv ser en virkelig retssag bagefter?

– Ja, det er helt klart. Jeg tror, der er mange, der ikke har styr på, hvordan retssamfundet fungerer. Jeg vidste det i hvert fald ikke. Det er en speciel oplevelse, fordi der er så meget på spil. Jeg tror også, at det er det, jeg synes, er så fedt ved det her projekt, at det er så forskelligt for de forskellige lande, hvordan retssamfundet fungerer. At det er det, der er afgørende for, hvordan retssagen ender i hvert land. At hver forestilling er så forskellig, alt afhængig af hvor i verden man er. Jeg håber, at forestillingen kommer videre til andre lande, efter den har været i Danmark.

Hvad med det her med, at sagen kan få forskelligt udfald de forskellige aftener, fordi jury, dommere og advokater bliver udskiftet?

– Ja, men også at vi hver aften skal nulstille os. Jeg tror hurtigt, man kan komme til at blande de forskellige aftener sammen. At man tror man har sagt noget, som man egentlig sagde aftenen før, fordi man har spillet den samme retssag flere aftener i træk. Man skal virkelig nulstille sig hver aften.

Læs også vores interview med Esben Smed (Hamlet) og retspræsident Christian Lundblad her.