Økologien skal ned fra piedestalen

Reklame | BuyNature.dk

Annonce –Med firmaet BuyNature.dk vil Amin Barrada gøre det nemt for den danske forbruger at vælge økologisk og bæredygtigt. De sælger livstilsprodukter som undertøj og hudpleje i høj kvalitet, men til en pris der kan konkurrere med de konventionelle mærker på markedet

Amin Barrada kommer måske fra en atypisk baggrund i forhold til, at han er endt som ejer af en virksomhed med en grøn og bæredygtig profil;

– Det med økologien og bæredygtigheden er aldrig noget, jeg har gået op i. Hverken i min opvækst eller min ungdom. På et tidspunkt blev jeg kæreste med en, der kom fra en hippiefamilie og først der begyndte jeg at drikke økomælk og spise økoæg. Det var den indflydelse hun havde, fortæller han grinende.

Hjem til Danmark

Amin er uddannet på Copenhagen Business School. Bagefter tog han til Prag, hvor han arbejdede i et større firma som operationel manager.

– Det var et meget erfaringsrigt job. Før jeg var dernede, var jeg faktisk skolelærer et par år. Som jeg plejer at sige, så er det den bedste management skole, man overhovedet kan gå på. Kan man håndtere børn, så kan man håndtere hvad som helst, fortæller Amin med et smil.

Efter fem år i Prag tog Amin hjem til Danmark igen med masser af erfaring bagagen. Her skulle han finde et nyt arbejde, men det viste sig at være en sværere opgave.

– Jeg vil meget gerne give en mere romantisk version af, hvorfor jeg valgte økologien og bæredygtigheden, men i første omgang var det fordi, jeg ikke havde noget arbejde. Jeg kunne se, at der var en grøn bølge i gang og den ville jeg gerne være med på, så jeg startede en virksomhed.

Den start har givet ham et anderledes syn på økologien;

– Det er derfor, jeg har et meget pragmatisk syn på økologi og bæredygtighed. Jeg arbejder meget med volumeprodukter. Vores kundesegment er alle danskere og den måde vi prøver at ramme dem på, er via de primære parametre; nemlig pris, at vores produkter skal kunne konkurrere med de konventionelle produkter og så får man økologien med gratis. Det tror vi på, for hvis jorden skal reddes og vi virkelig skal igennem en omstilling, der batter noget, så er vi også nødt til at indse, at det, der motiverer mennesket ikke nødvendigvis er at redde jorden. Det er måske i stedet at spare nogle penge. Det er jo ikke for sjov, at vi kører hele vejen ned til Tyskland for at købe sodavand og øl. Det skal ikke lyde, som om vi taler ned til folk, men pointen er, at det der motiverer folk til at forbruge eller ikke forbruge, det er ikke en pistol for hovedet, hvor man siger: ’Køb det, ellers brænder jorden sammen.’

Selv om det bæredygtige og økologiske i begyndelsen udelukkende var en god forretningsidé for Amin, så er det med tiden også blevet vigtigt for ham på det personlige plan;

– Forleden tog jeg mig selv i at diskutere med en, at man ikke skulle flyve indenrigs, fordi det sviner. Vi har godt nok en dieselbil, men den er ved at blive erstattet af en mere miljørigtig model og jeg spiser stort set kun økologisk. Listen er lang. Jeg er ikke derude, hvor jeg er en af de irriterende mennesker, der sidder ved middagsbordet og skal belære alle. Langt fra. Men vi er på vej derhen, griner han.

Det eneste valg

Amin Barrada har efterhånden haft virksomheden i fem år, og i den tid har han blandt haft en pop-up butik i Friis og en butik i Tivoli i København.

– Vi har fået løbet teenagehornene af os og bor nu i Nørresundby i et fint kontor og lager, hvor vi har meget lidt direkte salg, men mest handler med nogle større kæder. Vi prøver at leve den vision, som har været der fra dag et, nemlig at blive Skandinaviens største hus indenfor økologiske og bæredygtige mærker, altså livsstilsprodukter. Vi vil gerne dække det menneskelige behov, så vidt muligt, fra mange forskellige punkter. For os, der er det ikke det alternative valg, at man kommer til at handle med os. Vi er ikke i tvivl om, at vi bliver det eneste valg. Vi er her bare i god tid.

En af dem BuyNature handler med er landets største materialist, der har hudplejeserien Cannaderm stående på hylderne. Cannaderm er et tjekkisk mærke, som Amin stiftede bekendtskab med, da han boede i Prag.

– Der er en serie deriblandt, der hedder Atopos og den er vanvittig populær. Vi får rigtig fin feedback fra kunder, som har eksem og psoriasis. Der er lige kommet en ny creme fra den serie, som hjælper mod acne. Det er vores stjernebarn lige nu og den kan købes i stort set alle helsekostbutikker og alle landets materialister, fortæller Amin.

Et andet af deres produkter er BamBody, som er et undertøjsmærke, der er baseret på bambus. Bambody kan købes på www.bambody.dk og udvalgte helsekostbutikker.

Glad for Nordjylland

For cirka halvandet år siden valgte Amin at flytte fra København til Nordjylland.

Det var kærligheden der i første omgang bragte Amin til Nordjylland, og glæden ved flytningen har varet ved. Her nævner Amin, at han er utrolig taknemmelig over den nordjyske modtagelse og mentalitet – alle har været flinke og er oprigtig interesseret i hans virksomhed og produkterne.

– Det er tydeligt, at kommunen gør sindssygt meget for at drive den bæredygtige omstilling. Folk heroppe er meget flinke og jeg har fået meget hjælp undervejs. Det har været et stort plus at flytte herop. Der var stor konkurrence i København om at vise, hvem der kunne være mest bæredygtig, hvor her, her gør vi det bare, fortæller Amin.

Green Friday

Black Friday er egentlig en amerikansk tradition, der går ud på at butikkerne har voldsomme tilbud den sidste fredag i november. De seneste par år har dagen vundet indpas i Danmark, hvor den bliver heftigt markedsført i radioen og andre medier.

Det var netop de radioreklamer, der gav Amin en god idé for 3 år siden, hvor han var på vej ind for at åbne sin butik i Tivoli;

– Altså det var hele ugen i radioen og mit hoved var vitterligt ved at sprænge, så da jeg åbner butikken op, så tænkte jeg, om det ikke er et eller andet fuldstændigt vanvittigt, vi kan gøre. Så fik jeg den skøre idé, at vi skulle sætte priserne op. Jeg skrev på døren, at i dag koster alt 20 % mere, men vi donerede også 20 % af vores salg til velgørenhed og kaldte det Green Friday. Det gik faktisk fint.

Året efter kom der endnu flere virksomheder med ved hjælp af et tæt samarbejde med Gogreen Danmark.

– Sidste år fik opmærksomheden virkelig vinger. 21nyhederne på DR valgte aftenen før Black Friday at droppe deres Black Friday-segment og køre rent Green Friday. Det var meget meget fint, fortæller Amin stolt.

– Det vi går imod er ikke forbruget, for vi sælger jo selv varer som folk skal købe, så vi har noget at leve af. Det er i stedet overforbruget. Det, at man har dedikeret en helligdag til at sige; ’Nu skal vi forbruge.’ Det var et statement fra vores side, som vidste sig at være meget fint.

Der er efterhånden ikke tvivl om, at vi skal til at passe bedre på vores jord, så Amins budskab er simpelt;

– Næste gang du handler, så overvej i første omgang om du virkelig har brug for det og derefter om dit køb enten er noget, som kan holde i mange år, og om det belaster den natur vi alle lever og ånder i. Prøv at tage disse tanker med i dit daglige forbrug, så har du allerede taget første skridt.

Der kan læses meget mere om Amin og BuyNatures tilgang til bæredygtigheden på deres hjemmeside www.buynature.dk.