Musik i kærlighedens tegn

Tekst Anette Vedfald | Foto Anette Vedfald

I dag er det Valentine’s Day, og flere par verden over bruger dagen til at fejre deres kærlighed. Personligt synes jeg, at det er noget opreklameret fis, og jeg har aldrig selv fejret dagen på nogen særlig måde, eller været sammen med nogen som gjorde det. Så det er en dag, hvor jeg helst undgår sociale medier og deres fake-love-spam, der brækker sig ud over mit feed. Det er fint at man vil fejre kærligheden. Bliv endelig ved med det! Men gør det dog i stedet hver dag eller i al fald ofte, i stedet for at skulle have en helt særlig og kommerciel dag til det. Det gør ærlig talt bare ’kærlighed’ til noget trist og overfladisk, og det huer mig ikke.

Men siden at det nu er den 14/2 i dag, så vil jeg benytte lejligheden til denne gang at skrive lidt om kærlighedsmusik, og hvad den kan gøre ved os mennesker. Det er nemlig ganske interessant, og kærlighedsserenader har været anvendt længe før den moderne verden, teknologi og Valentine’s Day blev opfundet. Det har været menneskets måde at formidle stærke følelser som f.eks. forelskelse, begær og kærlighed på. Men også en måde at beskrive sorg over tabt kærlighed. I dette indlæg vil jeg dog fokusere på de tre første ting.

Når man er forelsket, bliver hjernen overstimuleret af hormoner og kroppen udskiller forskellige lykkestoffer som f.eks. endorfiner. Fænomenet beskrives både som sindssyge og én af menneskets stærkeste oplevelser. Med det taget til efterretning, kan man jo sagtens forstå, at det har bistået som inspiration til et hav af sange. Når man er i denne lykkefase, så får man ofte også automatisk lyst til at høre opløftet musik, og gerne om kærlighed. Selvom der er forskel mellem begær, forelskelse og kærlighed, så hænger de alligevel sammen og kan let relatere til hinanden. Hvorimod når man lider af ulykkelig kærlighed, så er det næsten ulideligt at lytte til musik der omhandler det modsatte – i hvert fald så længe man ikke er klar til at begynde at håbe, drømme eller komme ud på den anden side igen.

Et godt og nutidigt eksempel på et smagfuldt nummer der oser af begær, er ’Shape Of You’ med Ed Sheeran. Her fortæller han om den her smukke pige, der fortryller ham og giver ham den vildeste lidenskabelige oplevelse i hans soveværelse. Én situation som de fleste voksne mennesker kan relatere til – forhåbentlig! For selvom man hele livet kun har været sammen med én person, så skulle lidenskaben helst stadig være så stærk, at man faktisk trækker på smilebåndet og med det samme ved, hvad Ed Sheeran synger om. Ellers bør man virkelig begynde at udfordre forholdet lidt og finde passionen frem.

Nogle mener at forelskelsen hører ungdommen til, og det kan der måske også være noget om… eller kan der? For måske føles forelskelse bare ikke på den helt samme måde som førhen. Måske det er på grund af at man har gjort sig sine erfaringer, og derfor ikke længere falder på halen for den første og bedste, der smiler til én? Dét spørgsmål vil jeg lade stå åbent. For uanset om man er ung eller gammel, så kan man sikkert godt relatere til sommerfuglene i maven, tankehvirvlen der eksploderer i ens hjerne, euforien og usikkerheden. Det illustrerer blandt andre numre som ’I Plead Insanity’ med Belinda Carlisle, ’Ring Ring’ med Abba og ’(I’ve had) The Time Of My Life’ med Bill Medley & Jennifer Warnes meget godt.

Ét nummer, som jeg virkelig synes er en smuk kærlighedserklæring, er ’Wonderful Tonight’ med Eric Clapton. Det handler om hvorledes at man, selvom tiden er gået, kender hinanden på godt og ondt. Hvordan man stadig kan mærke kærligheden brænde, og slet ikke kan holde sin affektion for sig selv, men derimod betragter sin partner, og føler sig heldig ved stadig at have personen i sit liv. Et andet nummer kunne f.eks. også være ’The Sweetest Taboo’ med Sade, som handler om det der med at turde at sætte ord på en kærlighed, der er vokset fra forelskelse til noget dybere. Som en stille vind, der vokser sig til en storm i kærlighedens tegn indeni én.

Men nogle gange mister man også kærligheden, og det kan der være mange grunde til. Det kan ende i hadefulde break-up songs, som på en eller anden måde skal give den forurettede genoprejsning. Men i dagens anledning vil jeg fokusere på den mere smukke fortolkning af ulykkelig kærlighed. Sange som eksempelvis ’I Will Always Love You’ med Whitney Houston, ’November Rain’ med Guns N’ Roses og ’Total Eclipse Of The Heart’ med Bonnie Tyler sætter på en næsten forbandet smuk måde ord på hjertets smerte, og netop derfor virker det også uendelig stærkt og virkefuldt på os, der lytter.

Så næste gang du skal se dén, der står dit hjerte nær, så sæt en kærlighedssang på, så du kommer i den rette stemning til at genfinde eller bevare gnisten med personen. For der kan aldrig blive for fyldt med kærlighed i verden – and what goes around comes around, right 😉

Så lev livet og uddel så meget kærlighed i verden som muligt hver dag – så er du med til at gøre den til et bedre sted at være.