Livet som iværksætter i Nordjylland/Aalborg

Tekst Kathrine Skovsgaard | Foto Louise Dybbro

-som kreativ aktør med ild bagi, med målet for øje om en bedre verden

Ærligt? Jeg har aldrig fulgt en blog, en influenser eller klumme.

Jeg er en zapper. Jeg shopper ind og ud, som det passer mig. Den ene dag kan jeg bedst lide knaldrød og den næste afskyr jeg den.

Hvad får mig så tro, at du gider læse dette?

…måske har du ikke andet at give dig til, eller måske kan du genkende det?

Jeg vil fra starten understrege, alt du kommer til at læse, er mine ærlige tanker lige nu og her – og ja, så er faren, at jeg har ændret holdning næste gang, ligesom med farverne…

Meningsforstyrret? Måske ja. Skizofren? Måske ja, eller i hvert fald mindre personligheds-spaltning. Diagnostiseret? Nope – og skal ikke udreddes for noget! (Eller i hvert fald ikke lige nu)

Jeg ønsker at give dig lidt indsigt i en til tider kaotisk tilværelse, jeg holder mig- i håb om du må sidde og være underholdt (evt. ryste lidt på hovedet) og måske endda blive inspireret (eller forarget), uanset udelukkende for at forsøge at videregive mine erfaringer til noget du forhåbentlig kan bruge. Tag det du kan – og smid resten ud!

Grundessensen bag alt:

Kender du det med at ville redde verden? – virkelig at ville gøre en forskel. Sigte efter det, og have de bedste intentioner, og så midt i hverdagen og i ræset at undre sig, over, hvad hele meningen er.

For selv med de bedste intentioner, så er der langt fra tanke til handling, og virkelig indflydelse.

Hvordan påvirker jeg egentlig som lille individ noget større?

Sådan virkelig påvirker.

Den store fagre verden har uendelig brug for hænder, men det er så uoverskueligt. Har altid sagt jeg ville tage ned til Afrika og hjælpe og gøre en indsats, der hvor det virkelig gælder. – det har jeg hørt mig selv sige i snart 15 år… og er jeg kommet afsted? Næh! – ikke engang været bare nogenlunde på vej.

Det er da modsigende. At ville det, og så alligevel ikke gøre det.

Jeg startede ikke min første virksomhed for at skulle tjene kassen. Faktisk havde jeg så meget modstand på at tjene penge, fordi jeg mente “folk med penge er arrogante og egocentrerede”  – og frygtede naivt, at jeg ville blive sådan automatisk, hvis jeg tjente penge. Den kære søde ignorance, der er i uvidenhed.

Jeg måtte siden erfare, at jeg ikke kunne drive en virksomhed, uden. – men hold da op en kamp det var at skulle acceptere. Kender du følelsen med at sluge en kamel?

Siden har jeg været på en rejse af Start-Up projekter, fra mindre til større – fra failures i massevis til successer. Op- og nedture, og rigtig rigtig rigtig mange udfordringer.

Havde jeg kunne se, hvad vejen ville bringe forud, var jeg nok for længst blevet skræmt væk! Fy da føj da for en skefuld! En kamel blev til et dusin gange fem.

I alt en rejse, som har været mere ujævn, stejl, svær og hård både fysisk og psykisk end nogensinde anet. Til tider ulidelig!

Ville jeg gøre det om? …bumbum… Ville jeg virkelig det?

Grumle, gnaske, tænke tænke, (det knaaager)

Surprise…Ja! Har været hver en rift, flænge og ar værd!

Mest fordi Outcome af mine bedrifter, jeg -altid i samarbejde med nogen- har afviklet, altid har skulle glæde nogen, og dette altid er lykkedes i mindre eller større omfang. De smil jeg har fået med på vejen, har været benzinen til motoren, som bare ikke synes at kunne gå i stå. – netop fordi jeg bare gerne vil gøre en forskel. Bare lige en lille forskel. Mange bække små – en stor å –eller noget…

-men selvom det virker skørt, så har de mange små smil, givet mig følelsen af at have gjort lidt, i den der store fagre verden.

…og det er det, der driver mig – trods modgangen, trods besværet, så er det troen på, at jeg kan gøre en forskel. Det starter hos mig selv!

Ligenu er der fuld skrue med Danmarks (måske) største og første vandfestival : Waater festival, som afvikles 18- 19. August i Østre Havn, samt AaMAZE festivalen 5 års fødselsdag, som afvikles 30/8- 2/9 i BoxTown i Aalborg.

Jeg kan skrive sider op og ned omkring projekterne, og glæder mig over at kunne belyse disse gennem denne blog, hvor du hver måned kan følge et ”afsnit”- så stay tuned – Det bliver den skinbare sandhed – med de mange bum og knubs – og evige ar, som altid vil være der. Heldigvis!